Landsskatteretten: Forhøjelse af momstilsvar baseret på bankindsætninger - manglende dokumentation

Sagen omhandler en virksomhedsindehavers klage over SKATs forhøjelse af momstilsvaret for perioden 2008-2012. Forhøjelsen skete på baggrund af en anmeldelse om udeholdt indkomst og momspligt, hvilket førte til en gennemgang af indehaverens bankkontoudskrifter. SKAT fandt, at indehaveren havde modtaget betydelige beløb fra både navngivne personer (konsulentbistand) og et forsikringsselskab (provision for forsikringsformidling), som ikke var angivet til beskatning eller momspligt.

SKATs undersøgelse viste, at indehaveren, som leder af Indvandrerrådgivningen i [by1], havde modtaget indtægter fra konsulentydelser og formidling af forsikringer. Da indehaveren ikke besvarede SKATs henvendelser eller indsendte dokumentation, foretog SKAT en skønsmæssig ansættelse af indkomsten og momstilsvaret. SKAT anså indtægterne fra konsulentbistand for momspligtige i henhold til Momsloven § 3, stk. 1 og Momsloven § 4, stk. 1, mens provision fra forsikringsformidling blev anset for momsfritaget efter Momsloven § 13, stk. 1, nr. 10. Indtægterne blev generelt anset for skattepligtig indkomst efter Statsskatteloven § 4.

SKAT indrømmede et skønsmæssigt fradrag på 20 % af indtægterne for udgifter, samt yderligere fradrag for lønudgifter i 2010 og 2012. Det samlede yderligere momstilsvar blev opgjort til 141.346 kr. for perioden 2008-2012, og den yderligere skattepligtige indkomst til 708.520 kr.

Virksomhedens indehaver nedlagde påstand om, at forhøjelserne af momstilsvaret skulle bortfalde. Han anførte, at han ikke var enig i opgørelsen, at indtægterne ikke var hans, og at SKATs oplysninger fra internettet ikke stemte overens med virkeligheden. Han fremhævede, at en stor del af rådgivningen var gratis social rådgivning, og at huslejen var høj. Han bestred også at have modtaget SKATs henvendelser før november/december 2013.

Landsskatterettens vurdering af formalitet

Landsskatteretten konstaterede, at indehaveren var blevet informeret om sagsbehandlingen fra juni 2013, og at han trods gentagne henvendelser ikke havde indsendt dokumentation til SKAT. Retten fandt, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, da indehaveren ikke havde selvangivet fyldestgørende eller efterkommet anmodninger om materiale, jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3 og Opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Vedrørende genoptagelse af ansættelserne for 2008 og 2009 efter den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1, fandt Landsskatteretten, at indehaveren i hvert fald groft uagtsomt havde bevirket, at ansættelsen var foretaget på et urigtigt grundlag. Dette skyldtes, at han ikke havde dokumenteret, at de indsatte beløb var skattefri, allerede beskattede eller ikke vedrørte ham, hvilket påhviler ham, jf. praksis. Dermed var betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3 opfyldt.

Landsskatterettens vurdering af realitet

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, da indehaveren ikke havde fremlagt dokumentation for, at der var afregnet afgift af de indsatte beløb på hans bankkonti. Retten fandt det korrekt, at SKAT havde anset disse indsætninger for at vedrøre momspligtig konsulentbistand og momsfritaget forsikringsformidling, da bankkontoudtogene viste indbetalinger fra klienter, ofte med tilknyttede navne og referencer.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at SKATs afgørelse ikke var ugyldig. Det blev konstateret, at virksomhedens indehaver var blevet informeret om sagsbehandlingen fra juni 2013 og havde haft mulighed for at indsende dokumentation, jf. Forvaltningsloven § 19, stk. 1. Da indehaveren ikke havde efterkommet SKATs anmodninger, var der grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse.

Landsskatteretten vurderede endvidere, at SKAT var berettiget til at genoptage ansættelserne for afgiftsperioderne 2008 og 2009, selv efter udløbet af den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1. Dette skyldtes, at indehaveren ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at bankindsætningerne var skattefri, foretaget med allerede beskattede midler, eller ikke vedrørte ham, hvilket påhviler ham, jf. praksis i SKM2008.905H. Manglen på dokumentation blev tilregnet indehaveren som i hvert fald groft uagtsomt, hvilket opfyldte betingelsen for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, jf. SKM2015.382.BR.

I realiteten fandt Landsskatteretten, at indehaveren ikke havde fremlagt dokumentation for, at der var afregnet afgift af de indsatte beløb på hans bankkonti. Det var derfor med rette, at SKAT havde anset disse indsætninger for at vedrøre konsulentbistand og formidling af forsikringer, som var foretaget af indehaveren. De indsatte beløb, der ifølge kontoudtogene udgjorde indbetalinger fra klienter, blev anset for afgiftspligtige, især da de i de fleste tilfælde var tilknyttet et navn og teksten ”Se medd.”.

På baggrund af ovenstående stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse om forhøjelse af momstilsvaret for alle afgiftsperioder.