Skattepligt af gave: Manglende overholdelse af reaktionsfrister i Skatteforvaltningsloven

Sagen omhandlede en klagers skattepligt af et beløb på 1.000.000 kr., som blev overført til hendes konto i 2010 fra en velhavende person, [person1]. SKAT forhøjede klagerens indkomst med beløbet, idet de anså det for en skattepligtig gave. Klageren fastholdt, at beløbet var et lån, som hun forventede at skulle tilbagebetale, og at hun først i 2014 blev bekendt med, at [person1] ikke længere agtede at kræve pengene tilbage. Klageren anfægtede desuden SKATs ret til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af hendes skatteansættelse for indkomståret 2010, idet hun mente, at SKAT ikke havde overholdt de gældende frister for varsling og afgørelse.

SKAT argumenterede for, at overførslen var en gave, da der ikke forelå lånedokumentation, og at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for et låneforhold. SKAT mente, at klageren havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive beløbet, hvilket berettigede en ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. SKAT hævdede desuden, at de objektive reaktionsfrister i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 ikke gjaldt, når varslingen skete inden for den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.

Klagerens repræsentant bestred SKATs fortolkning af fristreglerne og henviste til retspraksis, herunder SKM2017.623.ØLR, som fastslog, at reaktionsfristerne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 finder anvendelse, selv når en skatteyder er omfattet af den korte ligningsfrist, og betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt. Klageren påpegede, at SKATs varsling og afgørelse lå henholdsvis mere end 6 måneder og mere end 3 måneder efter de relevante kundskabs- og varslingstidspunkter.

Landsskatteretten fandt, at beløbet på 1.000.000 kr. var en skattepligtig gave, da klageren ikke havde dokumenteret en tilbagebetalingsforpligtelse, og at klageren havde handlet groft uagtsomt ved ikke at oplyse om beløbet. Dog gav Landsskatteretten klageren medhold i, at SKAT ikke havde overholdt de objektive reaktionsfrister i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. Da varslingen skete mere end 6 måneder efter SKATs kundskabstidspunkt, og afgørelsen blev truffet mere end 3 måneder efter varslingen, var ansættelsesændringen ugyldig, og forhøjelsen bortfaldt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten behandlede sagen i to hoveddele: sagens realitet (om beløbet var en gave eller et lån) og sagens formalitet (om SKATs genoptagelse overholdt fristerne).

Sagens realitet

Klageren havde bevisbyrden for, at det modtagne beløb på 1.000.000 kr. ikke var skattepligtigt i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1. Landsskatteretten bemærkede, at klageren og overfører, [person1], ikke var inden for den gaveafgiftspligtige personkreds defineret i Boafgiftsloven § 22. Da der ikke forelå et gældsbrev eller anden dokumentation for en tilbagebetalingsforpligtelse, fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden. Beløbet blev derfor anset for en indkomstskattepligtig gave, og beskatningstidspunktet blev fastsat til overførselstidspunktet i 2010, da klageren på dette tidspunkt måtte have indset, at der var tale om en gave.

Sagens formalitet

Landsskatteretten vurderede, om SKATs afgørelse opfyldte begrundelseskravene i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24. SKAT havde henvist til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 som grundlag for ekstraordinær genoptagelse, hvilket opfyldte kravet i Forvaltningsloven § 24, stk. 1. Selvom SKATs begrundelse for grov uagtsomhed var formuleret som en mulighed ("kan have handlet groft uagtsomt"), fandt Landsskatteretten, med henvisning til SKM2015.689.VLR, at dette ikke var en fejl, der medførte ugyldighed.

Klageren var omfattet af den forkortede ligningsfrist for personer med enkle økonomiske forhold, jf. bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005. Denne bekendtgørelses § 3 fastsætter, at fristerne i § 1 ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter Skatteforvaltningsloven § 27 er opfyldt. Landsskatteretten fandt, at klageren havde handlet groft uagtsomt ved ikke at oplyse om det modtagne beløb, og dermed hindret SKAT i at foretage en korrekt skatteansættelse, jf. SKM2015.633.ØLR. Dette opfyldte betingelsen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.

Imidlertid henviste Landsskatteretten til Østre Landsrets dom af 2. november 2017, offentliggjort i SKM2017.623.ØLR, som fastslog, at de tidsmæssige betingelser i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 også gælder ved ekstraordinær ansættelse omfattet af bekendtgørelsens § 3.

• SKATs kundskabstidspunkt: 16. april 2013 (modtagelse af oplysninger fra Politiet).
• Varsling af ansættelsesændring: 24. januar 2014 (mere end 6 måneder efter kundskabstidspunktet).
• Afgørelse truffet: 5. maj 2014 (mere end 3 måneder efter varslingstidspunktet).

Da fristerne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 ikke var overholdt, fandt Landsskatteretten, at ansættelsesændringen var ugyldigt foretaget. Konsekvensen heraf var, at forhøjelsen bortfaldt.