Nægtet fradrag for underskud i deltidslandbrug pga. manglende udsigt til overskud

Retlige kriterier for deltidslandbrug

Landsskatteretten lagde vægt på den særlige praksis for deltidslandbrug, som er fastlagt af Højesteret i TfS 1994, 364. For at en landbrugsejendom kan anses for erhvervsmæssigt drevet, skal følgende betingelser være opfyldt:

• Driften skal bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok være sædvanlig og forsvarlig.
• Driften skal tilsigte at opnå et rimeligt driftsresultat.
• Det må ikke kunne lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække er uden udsigt til at give et resultat på 0 kr. eller derover (før renter).

Klageren argumenterede for, at han som livslang landmand ikke burde underlægges en strengere vurdering end deltidslandmænd, og at underskuddene skyldtes ejendommens faste omkostninger, mens det primære dækningsbidrag var positivt.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for underskud og nægte anvendelse af kapitalafkastordningen.

Rettens begrundelse

Retten konstaterede, at selvom klageren havde de faglige forudsætninger, og driften kunne anses for teknisk forsvarlig, så manglede den økonomiske rentabilitet. Der blev lagt særlig vægt på:

• At driften havde været underskudsgivende i en sammenhængende periode fra 2004 til 2011.
• At der i de konkrete år 2010 og 2011 ikke var udsigt til, at driften ville kunne balancere eller give overskud.
• At virksomheden i 2012 ophørte med den aktive drift og overgik til bortforpagtning.

"På det foreliggende grundlag var der ikke i de påklagede indkomstår, 2010 og 2011, udsigt til, at virksomheden ville kunne give et resultat på 0 kr. eller derover. Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at driften af ejendommens jordarealer har været underskudsgivende før renter i længere periode fra 2004 til 2011."

Konsekvenser af afgørelsen

1. Underskud: Intet fradrag i anden indkomst i henhold til Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
2. Ejendomsskatter: Fradrag for ejendomsskatter (ekskl. stuehusandelen) godkendes i kapitalindkomsten jf. Ligningslovens § 14, stk. 1 og Personskattelovens § 4, stk. 2, da ejendommen stadig er vurderet som landbrug, selvom driften ikke er erhvervsmæssig.
3. Kapitalafkastordningen: Da der ikke foreligger en erhvervsmæssig virksomhed, kan Virksomhedsskattelovens § 22a ikke anvendes.

Klageren modtog desuden pensionsudbetalinger sideløbende med landbrugsaktiviteterne.

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT nægtede fradrag for virksomhedsunderskud, idet landbrugsvirksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende. SKATs begrundelse omfattede:

• Konstante selvangivne underskud over en lang periode, med undtagelse af få år med beskedne overskud.
• Tidligere nægtelser af underskudsfradrag.
• Virksomheden var ude over en opstartsfase, hvor underskud kunne forventes.
• Underskuddene var ikke faldende, og salget af kvæg var begrænset.
• Klagerens pensionistindtægt muliggjorde fortsættelse af en underskudsgivende virksomhed.
• Manglende budgetter eller rentabilitetsanalyser for fremtiden.

SKAT havde oprindeligt fejlagtigt inkluderet et krav om, at virksomheden skulle dække forrentning af investeret kapital og løn, hvilket senere blev anerkendt som en misforståelse af ligningspraksis for landbrug.

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at virksomheden var erhvervsmæssig. Repræsentanten anførte, at klageren efter tidligere skattekontroller omkring 2000-2003 havde optimeret driften, hvilket havde resulteret i overskud i 2002, 2005, 2006, 2013 og 2014. Det blev fremhævet, at fire overskudsår ikke kunne betragtes som enkeltstående. Ophøret af virksomheden i 2016, begrundet i manglende udsigt til permanent overskud, blev fremført som et kendetegn på erhvervsmæssig drift, i modsætning til en hobbyvirksomhed. Klageren bestred også SKATs antagelse om, at køb af besætning nødvendigvis ville føre til fremtidige underskud, med henvisning til skatteregler for besætningsregulering.