Maskeret udlodning: Pengeoverførsler til italiensk selskab

Sagen omhandlede beskatning af maskeret udlodning fra [virksomhed1] ApS til klageren, selskabets eneejer og direktør, for indkomstårene 2007-2010. SKAT havde forhøjet klagerens aktieindkomst med i alt 5.287.853 kr. over de fire år, idet de overførte midler fra [virksomhed1] til det italienske datterselskab [virksomhed4] blev anset for at være anvendt til klagerens private ejendom i Italien.

Baggrund

Klageren var eneejer af [virksomhed1] ApS, som ejede 98% af det italienske selskab [virksomhed4]. Klageren og dennes ægtefælle ejede de resterende 2% af [virksomhed4]. Klageren havde i 2005 erhvervet en ruin af en vingård i Italien, og [virksomhed4] var stiftet i 2007 med det formål at eje et landsted og producere vin og olivenolie.

SKAT konstaterede, at [virksomhed1] i perioden 2007-2010 havde overført i alt 5.287.853 kr. til [virksomhed4]. SKAT mistænkte, at disse midler var anvendt til renovering og ombygning af klagerens private ejendom i Italien, da der var uoverensstemmelser mellem mellemregningskonti i de danske og italienske selskaber, og klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for midlernes anvendelse.

SKATs forhøjelser af klagerens aktieindkomst var som følger:

Klageren bestred forhøjelsen og gjorde gældende, at der var tale om lån og udlæg, og at han efterfølgende havde tilbagebetalt betydelige beløb til selskaberne. Klageren anførte, at hovedparten af de hævede beløb var udgifter afholdt i [virksomhed4]s interesse, men uden nødvendig dokumentation. Klageren fastholdt, at det påhvilede SKAT at bevise, at midlerne var tilgået klageren personligt.

SKATs argumentation

SKAT argumenterede for, at de overførte midler var maskeret udbytte, da:

• Klageren og [virksomhed1] ikke havde fremlagt dokumentation for anvendelsen af de overførte beløb.
• [virksomhed1] havde nedskrevet tilgodehavendet hos [virksomhed4] med betydelige beløb.
• Klagerens revisor havde oplyst, at den private ejendom var en ruin, og klageren var flyttet ind i den.
• Der var uoverensstemmelser mellem de danske og italienske selskabers mellemregningskonti.
• SKAT anså det for bevist, at beløbene var hævet/anvendt af klageren personligt og maskeret som udlån.

SKAT påberåbte sig desuden den udvidede ansættelsesfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 i forbindelse med Skattekontrolloven § 3 B, stk. 1, nr. 2, da transaktionerne var mellem interesseforbundne parter, hvilket betød, at ansættelserne for 2007 og 2008 ikke var forældede.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at transaktionerne mellem [virksomhed1] og [virksomhed4] var kontrollerede transaktioner, da klageren direkte og indirekte havde bestemmende indflydelse over begge selskaber. Dette medførte, at den udvidede ansættelsesfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 i henhold til Skattekontrolloven § 3 B, stk. 1, nr. 2 fandt anvendelse, og SKATs ansættelser for 2007 og 2008 var derfor ikke forældede.

Retten lagde til grund, at klageren som hovedanpartshaver havde rådighed over selskabernes bankkonti, ligesom han havde rådighed over de midler, der var overført fra [virksomhed1]s konti til konti oprettet i [virksomhed4]s navn. Klageren havde endvidere rådighed over [virksomhed4]s bankkonto. Da SKAT havde anmodet om, men ikke modtaget, tilstrækkelig dokumentation for midlernes anvendelse, og det var ubestridt, at [virksomhed4] havde afholdt selskabet uvedkommende udgifter, påhvilede det klageren at godtgøre, at de overførte midler ikke var tilgået ham personligt.

Landsskatteretten bemærkede, at beviskravet var skærpet, da aftalerne var indgået mellem interesseforbundne parter. Retten lagde vægt på følgende:

• Der var ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for anvendelsen af de overførte midler.
• [virksomhed1]s revisor havde taget forbehold for eksistensen og værdien af kapitalandelene i [virksomhed4].
• Der var ikke udarbejdet regnskaber eller bogføring for [virksomhed4] for de år, hvor klageren påstod at have påbegyndt tilbagebetaling af lån.
• Det var ikke godtgjort, at de resterende overførte midler var medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indtægterne i [virksomhed4].

På baggrund af disse omstændigheder fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at de overførte midler ikke udgjorde maskeret udlodning i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 2, nr. 1.