Momspligt ved salg af heste - bevisbyrde for privat salg

Sagen omhandler en virksomheds momstilsvar for 2012, som SKAT forhøjede med 134.000 kr. SKAT mente, at salget af to heste, X1 og X2, var erhvervsmæssigt, mens virksomheden fastholdt, at der var tale om salg af private heste, og at der derfor ikke skulle afregnes moms.

Virksomheden, drevet af indehaveren siden 2002, beskæftiger sig med køb og salg af heste. De to omstridte heste var ifølge indehaveren anskaffet før 2002 til privat ridning og blev i 2012 solgt til indehaverens eget selskab, Virksomhed1 ApS, uden momsafregning. Selskabet solgte efterfølgende hestene videre. Virksomheden fremlagde regnskaber fra flere år, hvoraf hestene X1 og X2 ikke fremgik under posten "besætning", hvor erhvervsheste ellers var anført med navn. Indehaveren oplyste, at hestene altid havde været private, aldrig opholdt sig på stutteriet, og at der ikke var fratrukket udgifter vedrørende dem i virksomhedens regnskab. Tre vidneerklæringer blev fremlagt som dokumentation for, at hestene periodevist havde været opstaldet privat hos andre ryttere eller på indehaverens fars ejendom.

SKAT fastholdt sin afgørelse og argumenterede for, at der var en skærpet bevisbyrde for, at salget af hestene var af privat karakter, da indehaveren erhvervsmæssigt ernærede sig ved stutterivirksomhed. SKAT påpegede, at der manglede dokumentation for hestenes køb/byt, en konkret forklaring på deres opstaldning over hele perioden, og dokumentation for privat afholdte udgifter. SKAT afviste de fremlagte vidneerklæringer som væsentlige nye oplysninger, da de ikke dækkede hele perioden.

Virksomhedens repræsentant nedlagde påstand om, at salget var privat og derfor ikke momspligtigt. Det blev fremført, at indehaveren havde ført nøje regnskab over virksomhedens heste siden 2002 i samråd med den kommunale skatteforvaltning, og at de private heste bevidst var holdt udenfor. Det blev også nævnt, at SKAT tidligere havde kontrolleret salget af den ene hest (X1) og afsluttet sagen uden bemærkninger udover oplysning om brugtmomsregler. Virksomheden foreslog subsidiært, at hestene blev overført til virksomheden umiddelbart før salget til handelsværdi og derefter solgt efter reglerne om brugtmoms. Virksomheden fremlagde desuden dokumentation for hestenes fødselssted i Tyskland og Holland for at modbevise SKATs teori om, at de kunne være avl fra virksomhedens heste.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse om forhøjelse af virksomhedens momstilsvar for 2012 med 134.000 kr.

Retten lagde til grund, at det påhviler den afgiftspligtige person at dokumentere eller godtgøre, at de omhandlede transaktioner – salget af de to heste – ikke er sket som led i den afgiftspligtige virksomhed. Dette følger af principperne i Momsloven § 4, stk. 1 og Momsloven § 3, stk. 1, som implementerer Momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a og c og artikel 9, stk. 1. Retten henviste desuden til EU-domstolens afgørelser i sag C-291/92 (Armbrecht) og sag C-62/12 (Galin Kostov), der præciserer, hvornår en afgiftspligtig person handler i sin egenskab af afgiftspligtig person, og hvornår lejlighedsvis økonomisk virksomhed er momspligtig.

Landsskatteretten fandt ikke, at virksomheden havde løftet bevisbyrden for, at hestene var private. Dette blev begrundet med følgende:

• Der var ikke fremlagt dokumentation for købet eller byttet af hestene.
• Der var ikke fremlagt en fortegnelse over de private heste for de enkelte år.
• Der var ikke fremlagt dokumentation for, at udgifterne forbundet med hestene udelukkende var afholdt privat.
• De fremlagte hestepas og vidneerklæringer blev ikke anset for tilstrækkelige, da vidneerklæringerne ikke dækkede hele perioden fra 2002 til salget i 2012.

På baggrund af den manglende dokumentation konkluderede Landsskatteretten, at salget af hestene måtte anses for at være sket som led i den afgiftspligtige virksomhed.