Landsskatteretten stadfæster SKATs forhøjelse af momstilsvar for tøjforretning grundet manglende dokumentation
Dato
28. marts 2019
Hoved Emner
Moms
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Moms, Momstilsvar, Salgsmoms, Købsmoms, Bogføring, Dokumentation, Periodisering
Sagen omhandlede en enkeltmandsvirksomheds momstilsvar for perioderne 1. januar 2011 til 31. december 2011 og 1. januar 2012 til 31. december 2012. SKAT havde forhøjet momstilsvaret for 2011 med 43.901 kr. på grund af en konstateret forskel mellem bogført og angivet moms, og for 2012 med 88.363 kr. baseret på virksomhedens egne registreringer. Virksomheden, der drev tøjforretning og internetsalg samt udførte smedearbejde, var underlagt et uanmeldt kontrolbesøg af SKAT i januar 2013.
Baggrund for momsforhøjelserne
2011-perioden: SKATs forhøjelse for 2011 skyldtes en difference mellem virksomhedens angivne og bogførte momstilsvar. Virksomheden havde angivet et momstilsvar på 82.894 kr., mens den bogførte momsopgørelse viste et tilsvar på 132.969 kr., hvilket resulterede i en difference på 50.074 kr. SKAT opkrævede yderligere 43.901 kr. baseret på den bogførte moms.
Virksomhedens repræsentant forklarede, at differencen opstod, fordi en stor del af fakturaerne for 2011 reelt vedrørte 2010 (fakturadato i 2010, men betaling i 2011), og en stor del af fakturaerne fra 2012 vedrørte 2011. Bogføringen blev korrigeret for disse to indkomstår, men der blev ikke foretaget en efterangivelse til SKAT. Repræsentanten argumenterede for, at en momsforhøjelse for 2011 kun kunne accepteres, hvis der samtidig skete en nedsættelse for 2010.
2012-perioden: For 4. kvartal 2012 havde virksomheden indgivet en nulangivelse. SKAT beregnede salgsmomsen til 88.363 kr. ud fra virksomhedens kassesystem (flexsystem) og udskrifter vedrørende internethandel.
Repræsentanten gjorde gældende, at det korrekte momstilsvar for 4. kvartal 2012 var negativt (-93.586 kr.), og at SKATs skøn var ulovligt, da det kun tog højde for salgsmoms og ikke købsmoms. Virksomheden fremlagde en momsopgørelse for perioden og tilbød adgang til sit regnskabssystem e-conomic med alle bilag.
SKATs og virksomhedens argumenter
SKAT fastholdt forhøjelsen for 2011, da den bogførte moms viste det korrekte tilsvar, og der ikke var fremlagt dokumentation for, at differencen vedrørte 2010. SKAT bemærkede, at 2010 ikke var omfattet af afgørelsen, og at der ikke var anmodet om genoptagelse for dette år.
For 2012 fastholdt SKAT sin opgørelse af salgsmomsen, da virksomheden ikke havde indsendt et momsregnskab for 2012, og der ikke var fremlagt dokumentation, der kunne efterprøve virksomhedens påstand om et negativt tilsvar. SKAT henviste til, at virksomheden var vejledt om fristreglerne i Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2 og Momsloven § 32, stk. 2 vedrørende genoptagelse og dokumentationskrav. SKAT oplyste desuden, at en senere afgørelse fra januar 2016 havde indrømmet yderligere momsfradrag for 2012, men at denne afgørelse ikke vedrørte de samme forhold som den påklagede afgørelse fra 2014.
Virksomhedens repræsentant fastholdt, at periodiseringen for 2011 var forkert, og at SKAT var forpligtet til at se på 2010, da de to år hang sammen. For 2012 argumenterede repræsentanten for, at SKATs skøn var mangelfuldt, da det ikke inkluderede købsmoms, og at den fremlagte ajourførte bogføring og adgang til e-conomic burde føre til en hjemvisning af sagen til fornyet behandling hos SKAT.
Finansielle data (2010 & 2011)
År | Post | Angivet (kr.) | Bogført (kr.) | Difference (kr.) |
---|---|---|---|---|
2010 | Salgsmoms | 417.195 | 501.145 | 83.950 |
Købsmoms | 341.557 | 471.858 | 130.301 | |
Momstilsvar | 75.638 | 29.287 | 46.351 | |
2011 | Salgsmoms | 402.616 | 843.488 | 440.872 |
Købsmoms | 319.722 | 710.519 | 390.797 | |
Momstilsvar | 82.894 | 132.969 | 50.074 |
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af virksomhedens momstilsvar for perioderne 1. januar 2011 til 31. december 2011 og 4. kvartal 2012.
Moms for 2011
Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at hjemvise eller nedsætte SKATs forhøjelse af momstilsvaret for 2011 med 43.901 kr. Retten henviste til, at den bogførte moms, ud fra det oplyste, viste det korrekte momstilsvar for perioden, bortset fra de øvrige reguleringer foretaget af SKAT.
Vedrørende repræsentantens påstand om, at differencen skyldtes forkert periodisering, og at 2010 derfor skulle nedsættes, bemærkede Landsskatteretten:
- Den påklagede afgørelse vedrørte ikke perioden 1. januar 2010 til 31. december 2010, og der blev derfor ikke taget stilling hertil.
- Der blev ikke fundet en klar sammenhæng mellem differencen i angivet og bogført moms for 2011 og differencen for 2010. Differencerne skyldtes forskellige årsager i de to år (2010: salgsmoms og købsmoms; 2011: salgsmoms og købsmoms).
Landsskatteretten lagde vægt på bestemmelserne i Momsloven § 56, stk. 1 om opgørelse af afgiftstilsvar og Momsloven § 37, stk. 1 om fradragsret for indgående afgift, som implementerer Direktiv 2006/112/EF artikel 167 og artikel 168.
Moms for 4. kvartal 2012
Landsskatteretten stadfæstede SKATs forhøjelse af salgsmomsen med 88.363 kr. for 4. kvartal 2012. Retten fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte SKATs opgørelse af salgsmomsen, som var baseret på virksomhedens kassesystem og internetsalgsudskrifter.
Vedrørende købsmomsen og virksomhedens påstand om et negativt tilsvar, fandt Landsskatteretten, at det påhviler den afgiftspligtige at godtgøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt, jf. Momsbekendtgørelsen § 58. Selvom repræsentanten havde fremlagt en momsopgørelse og adgang til regnskabssystemet e-conomic, var der ikke fremlagt konkrete fakturaer eller anden dokumentation, der gjorde det muligt at identificere de enkelte transaktioner og kontrollere fradragsbetingelserne. Retten bemærkede også, at det ikke var dokumenteret, at fradragene ikke allerede var opnået ved SKATs afgørelse af 13. januar 2016.
På baggrund heraf kunne Landsskatteretten ikke imødekomme repræsentantens primære påstand om hjemvisning til SKAT eller den subsidiære påstand om nedsættelse af afgiftstilsvaret.
Lignende afgørelser