Hævninger i selskab anset som maskeret udbytte - Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse

Landsskatteretten nedsatte forhøjelsen med 84.500 kr. (musikinstrumenter) og 5.175 kr. (renter), i alt 89.675 kr., til 161.953 kr. Hævningerne blev anset som maskeret udbytte i henhold til Ligningsloven § 16 A, Personskatteloven § 3, stk. 1 og Personskatteloven § 4 a, stk. 1, nr. 1. Dette medførte en nedsættelse af den personlige indkomst til 0 kr. og en forhøjelse af aktieindkomsten med 161.953 kr.

Indkomståret 2010

SKAT forhøjede den personlige indkomst med 130.065 kr. vedrørende hævninger i [virksomhed1] ApS, anset som yderligere løn. Forhøjelsen var specificeret som følger:

Landsskatteretten nedsatte forhøjelsen med 48.800 kr. (musikinstrumenter) til 81.265 kr. Hævningerne blev anset som maskeret udbytte, hvilket nedsatte den personlige indkomst til 0 kr. og forhøjede aktieindkomsten med 81.265 kr.

SKAT forhøjede også den personlige indkomst med 21.500 kr. vedrørende hævninger i [virksomhed3] ApS, anset som yderligere løn. Forhøjelsen var specificeret som følger:

Landsskatteretten nedsatte forhøjelsen med 7.500 kr. (50 % af automatudbetalingen). Hævningerne blev anset som maskeret udbytte, hvilket nedsatte den personlige indkomst til 0 kr. og forhøjede aktieindkomsten med 14.000 kr.

Indkomståret 2011

SKAT forhøjede den personlige indkomst med 45.400 kr. vedrørende hævninger i [virksomhed3] ApS, anset som yderligere løn. Forhøjelsen var specificeret som følger:

Landsskatteretten nedsatte forhøjelsen af den personlige indkomst til 8.500 kr. vedrørende faktura. Aktieindkomsten blev forhøjet med 50 % af hævningerne på 11.900 kr., 6.000 kr. og 19.000 kr., i alt 36.900 kr., til 18.450 kr. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at nedsætte forhøjelserne med skattefri kørselsgodtgørelser, da der manglede dokumentation for krav og kontrol.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten traf afgørelse om reklassificering af hævninger fra løn til maskeret udbytte for indkomstårene 2009, 2010 og 2011, samt nedsættelse af forhøjelser baseret på specifikke poster.

Indkomståret 2009

Landsskatteretten lagde til grund, at klageren den 30. juni 2009 havde en gæld til [virksomhed1] ApS på 138.728 kr., inklusive tilskrevne renter på 5.175 kr. Da klageren ikke havde fratrukket disse renteudgifter, blev det anset som sandsynligt, at der ikke var intention om tilbagebetaling af lånet. Retten fandt det sandsynliggjort, at en del af det musikudstyr, som [virksomhed1] ApS solgte i 2010, var erhvervet fra klageren. Derfor blev SKATs forhøjelse nedsat med 84.500 kr. vedrørende musikinstrumenter og 5.175 kr. vedrørende renter. Hævningerne blev anset som maskeret udbytte, hvilket medførte en nedsættelse af den personlige indkomst til 0 kr. og en forhøjelse af aktieindkomsten med 161.953 kr.

Indkomståret 2010

Landsskatteretten nedsatte SKATs forhøjelse med 48.800 kr. vedrørende betaling for musikudstyr, af samme årsager som for 2009. Retten var enig med SKAT i, at klageren skulle beskattes af selskabets betaling af personlige restskatter (19.520 kr. og 17.545 kr.) samt indsætninger på klagerens bankkonto (14.000 kr. og 50.000 kr.), da det ikke var godtgjort, at disse var refusion af udlæg eller allerede beskattet løn. Da klageren var eneejer af selskabet, skulle han beskattes af hele indsætningen. Hævningerne blev anset som maskeret udbytte, hvilket medførte en nedsættelse af den personlige indkomst til 0 kr. og en forhøjelse af aktieindkomsten med 81.265 kr.

Vedrørende hævninger i [virksomhed3] ApS blev en kontanthævning på 15.000 kr. den 6. maj 2010 nedsat til 7.500 kr., da både klageren og dennes samleverske havde rådighed over kontoen og var ejere af selskabet. Beløbet på 13.000 kr. hævet den 30. december 2010 blev nedsat til 6.500 kr., da det var indsat på en fælles konto, og klageren kun ejede 50 % af selskabet. Disse hævninger blev også anset som maskeret udbytte, hvilket medførte en nedsættelse af den personlige indkomst til 0 kr. og en forhøjelse af aktieindkomsten med 14.000 kr.

Indkomståret 2011

Landsskatteretten nedsatte SKATs forhøjelse af den personlige indkomst fra 45.500 kr. til 8.500 kr. vedrørende en faktura. Da klageren ejede 50 % af kapitalen i [virksomhed3] ApS, blev SKATs forhøjelse af klagerens indkomst vedrørende hævninger på 11.900 kr., 6.000 kr. og 19.000 kr. (i alt 36.900 kr.) nedsat til 18.450 kr. Retten fandt ikke grundlag for at nedsætte forhøjelserne med skattefri kørselsgodtgørelser, da det ikke var godtgjort, at der forelå et krav, at kravet var gjort gældende over for selskabet, eller at arbejdsgiveren havde ført kontrol med kørslen.

Klageren blev ved dom af 9. juli 2013 af Retten i [by1] fundet skyldig i skattesvig og momssvig og idømt fængsel samt en tillægsbøde. Dommen blev anket til Vestre Landsret, som den 3. februar 2015 stadfæstede skyldkendelsen, men nedsatte tillægsbøden til 725.000 kr. og frifandt for konfiskation.

Under ankesagen fremlagde klageren 30 fakturaer fra [virksomhed3] til [virksomhed1] SMBA på i alt 3.224.095,85 kr. Klageren forklarede, at han betalte disse kontant. SKAT foretog en ny beregning, som viste, at den samlede unddragelse af aktieskat ville udgøre 332.481 kr. og moms 184.625 kr., hvis fakturaerne blev medtaget. Landsretten fandt dog, at fakturaerne ikke var reelle, da den tidligere direktør for [virksomhed3] benægtede at have udstedt dem, og salgsdirektøren ikke kunne bekræfte klagerens forklaring. Landsretten lagde til grund, at klageren havde forsæt til at unddrage SKAT for aktieskat og moms.

SKATs opgørelse og klagerens indsigelser

SKAT opgjorde overskuddet i [virksomhed1] SMBA skønsmæssigt, idet der blev givet fradrag på 10 % af omsætningen for øvrige driftsomkostninger og 40 % for lønomkostninger. SKAT mente, at beløbene skulle beskattes som maskeret udbytte hos klageren i henhold til Ligningsloven § 16a, da indtægter, der rettelig tilhørte selskabet, var tilgået aktionæren uden at være indtægtsført i selskabet.

Klageren påstod, at forhøjelserne skulle nedsættes til 0 kr., idet det skønsmæssige fradrag var forkert og udøvet på et urigtigt grundlag, hvilket førte til et urimeligt resultat. Klageren bestred også, at der var sket hævninger af overskud fra virksomheden, som kunne begrunde beskatning som maskeret udbytte.