Command Palette

Search for a command to run...

Landsskatteretten stadfæster indkomstforhøjelse vedrørende hævninger i selskab

Dato

14. februar 2017

Hoved Emner

Personlig indkomst

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Mellemregningskonto, Personlig indkomst, Maskeret udlodning, Udlæg, Konkurs, Dokumentationskrav, Statsskatteloven

Sagen omhandlede beskatning af hævninger fra et selskab, [virksomhed4] ApS, som klageren var direktør for og medejer af. SKAT havde forhøjet klagerens personlige indkomst for indkomståret 2010 med 1.076.115 kr., idet beløbet blev anset for løn i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c. Beløbet stammede fra en negativ saldo på klagerens mellemregningskonto med selskabet pr. 20. december 2010.

KlagepunktSKATs afgørelseKlagerens opfattelseLandsskatterettens afgørelse
2010 Personlig indkomst Hævninger1.076.115 kr.01.076.115 kr.

Faktiske omstændigheder

[virksomhed4] ApS, stiftet i 2007 med det formål at sælge og udvikle ejendomme, oplevede likviditetsproblemer efter [finans1]s konkurs i 2008. Selskabet kunne ikke opnå kredit hos sin nye bank, [finans2], hvilket medførte, at klageren og en anden medejer måtte låne selskabet betydelige beløb. Selskabet var desuden involveret i en arbejdsretlig konflikt med [Fagforening1], der førte til blokade af byggeriet og leverancer. [virksomhed4] ApS blev taget under konkursbehandling i august 2011. Kurator oplyste i oktober 2012, at anseelige beløb var overført fra selskabet til ejerne, herunder klageren, til nedbringelse af deres udlån, og at disse overførsler potentielt var omstødelige i henhold til Konkursloven § 81. SKAT fandt, at klagerens mellemregningskonto med selskabet udviste en saldo på 1.076.115,01 kr. i selskabets favør pr. 20. december 2010, og beskattede dette beløb som løn.

Klagerens argumenter

Klageren nedlagde principal påstand om nedsættelse af den personlige indkomst til 0 kr. og subsidiær påstand om beskatning som aktieindkomst i henhold til Personskatteloven § 4a, stk. 1, nr. 1. Klageren gjorde gældende, at:

  • Selskabets bogføring for 2010 ikke var retvisende, da den ikke var opdateret og ikke revideret.
  • Klageren personligt havde afholdt betydelige udlæg for selskabet, da selskabet manglede likviditet og ikke kunne opnå kredit. Dette omfattede bl.a. oprettelse af en konto i klagerens navn hos byggemarkedet [virksomhed7] for at købe byggematerialer, da selskabets egen konto var overtrukket. Klageren fremlagde dokumentation for overførsler på i alt 550.000 kr. til [virksomhed7] og 244.224 kr. til entreprenøren [person3].
  • Udgifterne var afholdt i klagerens navn på grund af fagforeningsblokaden, som forhindrede leverancer til selskabet direkte.
  • Eksempler på indkøb, såsom branddøre og solfangere, dokumenterede, at materialerne var til selskabets byggeprojekt og ikke til privat brug.
  • Det var ikke afgørende, om de konkrete hævninger direkte kunne henføres til de enkelte udlæg; alene dokumentation for udlæg for selskabet burde medføre en nedsættelse af skatteansættelsen, da det ville vise, at mellemregningskontoen ikke var opdateret.

SKAT fastholdt sin afgørelse og anførte, at klageren ikke havde dokumenteret, at selskabets bogførte mellemregningskonti var forkerte, og at klageren fortsat ikke havde fremlagt kontoudskrifter fra personlige bankkonti.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten lagde til grund, at klageren i indkomståret 2010 havde foretaget hævninger i selskabet, der resulterede i et tilgodehavende for selskabet mod klageren på 1.076.115 kr. pr. 20. december 2010. Disse hævninger, som ikke var tilbagebetalt, blev anset for skattepligtig indkomst for klageren i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1.

Landsskatteretten fandt ikke, at det var godtgjort, at hævningerne delvist blev modsvaret af ikke-refunderede udlæg, som klageren angiveligt havde foretaget for selskabet. Begrundelsen herfor var:

  • De påståede udlæg fremgik ikke af mellemregningskontoen eller selskabets bogføring, som i øvrigt blev anset for omhyggeligt ført frem til den 20. december 2010.
  • Klageren havde ikke rettet krav om dækning af disse udlæg mod konkursboet, som ellers havde rejst et betalingskrav mod klageren baseret på mellemregningens saldo.

På baggrund heraf stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse.

Lignende afgørelser