Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede et selskabs fradrag for personaleomkostninger på 95.000 kr. for indkomståret 2012. Selskabet, stiftet i februar 2012, havde selvangivet fradraget, som ifølge revisor vedrørte skyldig løn til de to ejere. Det blev oplyst, at lønnen først blev indberettet til E-indkomst i 2013 og fordelt over de første seks måneder af 2013 af hensyn til selskabets økonomi. Beløbet var afsat som skyldig løn og medregnet i anden gæld i balancen pr. 31. december 2012, hvilket også fremgik af selskabets årsrapport for 2012.
SKAT afviste fradraget, da der ikke var fremlagt dokumentation for udgiften, og lønnen ikke var indberettet for 2012. SKAT formodede, at beløbet var udloddet til aktionærerne, hvilket ikke er fradragsberettiget i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Klageren påstod principalt, at selskabets indkomst skulle nedsættes med 95.000 kr. Subsidiært blev det påstået, at beløbet skulle behandles som aktieudbytte med mulighed for betalingskorrektion af afregnet AM-indkomst og indeholdt AM-bidrag/A-skat.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for personaleomkostninger på 95.000 kr. for indkomståret 2012.
Retten lagde vægt på, at det er selskabets ansvar at godtgøre, at afholdte udgifter er fradragsberettigede i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Da selskabet ikke havde dokumenteret, at der var udbetalt løn til medarbejdere eller direktører i 2012, og da lønnen ikke var indberettet for dette indkomstår, kunne fradraget ikke godkendes. Det blev også bemærket, at det ikke var godtgjort, at beløbet var indeholdt i den for 2013 indberettede løn.
Vedrørende klagerens subsidiære påstand om betalingskorrektion af aktieudbytte, afviste Landsskatteretten at tage stilling til dette. Retten henviste til Skatteforvaltningsloven § 45, stk. 1 i sammenhæng med genoptagelsesreglerne i Skatteforvaltningsloven § 26 og Skatteforvaltningsloven § 27. Da SKAT ikke havde truffet afgørelse om dette spørgsmål i første instans, måtte selskabet anmode SKAT om genoptagelse vedrørende dette retlige spørgsmål.

Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.


Sagen omhandlede et selskabs skatteansættelser for indkomstårene 2012-2015, hvor der var uenighed om fradrag for visse udgifter, spørgsmålet om rette indkomstmodtager og den deraf følgende tilskudsbeskatning, samt fradrag for lønudgifter. Selskabet drev virksomhed med handel og markedsføring af kosmetiske produkter samt konsulentvirksomhed, og hovedanpartshaveren var selskabets eneste ansatte.
Selskabet havde fratrukket udgifter til et weekendabonnement på [avis1] i indkomstårene 2012-2015 og udgifter til massage i 2014 og 2015. SKAT anså disse udgifter for private og selskabet uvedkommende, og behandlede dem som maskeret udlodning til hovedanpartshaveren i henhold til Ligningsloven § 16a. SKAT nægtede fradrag med henvisning til , da udgifterne ikke blev anset for at være afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde årets indkomst. For massageudgifterne henviste SKAT desuden til, at massage ikke er nævnt i som en skattefri sundhedsudgift.
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Forårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder vurderinger af dansk økonomi frem mod 2030, herunder analyser af velfærd og selskabsskat.
En central del af sagen vedrørte indtægter fra opgaver udført af hovedanpartshaveren for [virksomhed2] A/S i indkomstårene 2013-2015. Selskabet havde indtægtsført disse beløb, men SKAT mente, at hovedanpartshaveren var rette indkomstmodtager, og at indtægterne skulle beskattes hos ham personligt som lønmodtagerindkomst i henhold til Statsskatteloven § 4. SKAT begrundede dette med, at der var tale om timearbejde udført fast i en længere periode, en fast timepris, og at hovedanpartshaveren var den eneste ansatte i selskabet. SKAT anså selskabet for skattepligtigt af de modtagne beløb som tilskud, hvilket førte til en forhøjelse af selskabets indkomst. SKAT havde dog indrømmet selskabet fradrag for de oprindeligt indtægtsførte beløb som lønudgift, men fastholdt tilskudsbeskatningen.
Selskabets repræsentant nedlagde påstand om nedsættelse af skatteansættelserne for alle indkomstår. Det blev overordnet anført, at udgifterne til avisabonnement og massage var afholdt i selskabets interesse med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde årets indkomst, og derfor var fradragsberettigede i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Endvidere blev det gjort gældende, at selskabet var rette indkomstmodtager af indtægterne fra [virksomhed2] A/S, og at der derfor ikke var grundlag for tilskudsbeskatning. Klageren henviste til en skriftlig erklæring fra [virksomhed2] A/S, der bekræftede samarbejdet med selskabet på konsulentbasis.

Sagen omhandler et selskabs fradrag for påståede løn-/honorarbetalinger til en af selskabets tidligere anpartshavere i i...
Læs mere
Sagen omhandlede Landsskatterettens behandling af klager over SKATs regulering af et selskabs skattepligtige indkomst fo...
Læs mere