Manglende dokumentation for momsfradrag vedrørende varekøb og underleverandørydelser

Sagen omhandler en virksomhed, [virksomhed1], hvis momstilsvar blev forhøjet af SKAT med 278.561 kr. for perioden 2011-2012, da SKAT ikke kunne godkende virksomhedens momsfradrag. Virksomheden klagede over afgørelsen, men Landsskatteretten stadfæstede SKATs forhøjelse.

SKATs argumentation

SKATs afgørelse byggede på tre hovedpunkter:

• Manglende fakturaer (5.800 kr. og 4.426 kr.): Virksomheden havde ikke fremlagt kopier af fakturaer til dokumentation for moms af udgifter til varekøb, småanskaffelser og telefon. SKAT henviste til Momsloven § 37, stk. 1 samt Momsbekendtgørelsen § 81, stk. 1 og Momsbekendtgørelsen § 84, der stiller krav om dokumentation for momsfradrag.
• Utilstrækkelig fakturaspecifikation (268.335 kr.): SKAT fandt, at 35 fakturaer fra underleverandører ikke opfyldte fakturakravene i Momsbekendtgørelsen § 61 (som Landsskatteretten senere refererede til som Momsbekendtgørelsen § 40). Fakturaerne manglede tilstrækkelig specifikation af omfang og art af de leverede ydelser, hvilket gjorde det umuligt at dokumentere, at ydelserne faktisk var leveret. SKAT henviste til EU-dom C-438/09, Boguslaw Juliusz Dankowski, SKM2009.325.ØLR, og EU-rettens dom af 13. december 1989, sag 342/87, Genius Holding BV, som understreger købers dokumentationspligt og at fradragsretten kun omfatter moms af reelle momspligtige transaktioner.

Klagerens argumentation

Virksomhedens repræsentant anførte, at:

• Fakturaerne for de 268.335 kr. var sædvanlige og stammede fra et løbende forretningsforhold med underleverandører.
• Kontrakter med underleverandører var tilgængelige (dog ikke fremsendt inden fristens udløb til Skatteankestyrelsen).
• Fakturaerne indeholdt tilstrækkelige oplysninger, herunder leverandøroplysninger, arbejdsbeskrivelse, beløb, og for mange, antal timer og timesats eller periode, hvilket opfyldte kravene i Momsbekendtgørelsen § 61 (eller Momsbekendtgørelsen § 40) og Momsloven § 37.
• Betalinger for fakturaerne kunne dokumenteres via bankkontoudtog.
• For de 5.800 kr. og 4.426 kr. hævdede virksomheden fradragsret, da udgifterne kunne dokumenteres via bankkontoudtog.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og fandt, at virksomheden ikke havde dokumenteret, at betingelserne for momsfradrag i henhold til Momsloven § 37 var opfyldt.

Retten henviste til:

• Momsloven § 37, som fastslår retten til fradrag for moms af indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til virksomhedens afgiftspligtige leverancer.
• Den dagældende Momsbekendtgørelsen § 40 og Momsbekendtgørelsen § 58, der specificerer fakturakrav og dokumentationspligt for indgående afgift.
• Momssystemdirektivets artikel 167, artikel 168, artikel 178 og artikel 179, som regulerer fradragsretten og betingelserne herfor, herunder kravet om at være i besiddelse af en faktura.
• EF-domstolen i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH), der understreger, at fradragsretten kræver både levering af goder/tjenesteydelser og besiddelse af en gyldig faktura eller tilsvarende dokument.

Specifikt for de enkelte beløb:

• 5.800 kr. og 4.426 kr. (varekøb, småanskaffelser og telefon): Landsskatteretten bemærkede, at virksomheden ikke havde fremlagt kopier af fakturaer til dokumentation for den betalte moms. Alene på dette grundlag var det korrekt, at SKAT ikke havde godkendt fradrag for moms af disse udgifter, jf. Momsbekendtgørelsen § 84.
• 268.335 kr. (underleverandørydelser): Retten lagde vægt på, at der ikke var fremlagt underskrevne arbejdssedler eller andet materiale, der kunne dokumentere, at arbejdet faktisk var udført. Desuden var virksomheden ikke i besiddelse af fakturaer, der opfyldte betingelserne i henhold til Momsbekendtgørelsen § 40, og der var heller ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for betalingen af de omhandlede fakturaer.

På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at virksomheden ikke havde ret til yderligere fradrag end det af SKAT godkendte, og SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet.