Stadfæstelse af afslag på genoptagelse vedrørende moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag – manglende dokumentation for underleverandørydelser

Sagen omhandler klagerens anmodning om genoptagelse af SKATs afgørelser af 6. juni 2011 vedrørende momsansættelsen, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for perioden 1. januar 2009 til 31. marts 2010. Klageren drev et vikarbureau som personligt drevet virksomhed, hvor forretningsgrundlaget var at købe vikaropgaver fra underleverandører og sælge dem videre til en højere pris.

SKAT havde oprindeligt ændret virksomhedens momsansættelse og opkrævet yderligere A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Baggrunden var, at fakturaer fra tre underleverandører ikke fuldt ud levede op til fakturakravene i Bekendtgørelse om momsloven § 40, idet de manglede specifikation af pris pr. time/enhed samt omfang og art af de leverede ydelser. SKAT havde desuden konstateret, at betalingerne til underleverandørerne primært var sket kontant, og der manglede ekstern dokumentation for, at betalingerne var modtaget af underleverandørerne, samt at ydelserne var leveret. For A-skat og arbejdsmarkedsbidrag havde SKAT skønnet, at der var udbetalt løn til ansatte uden indeholdelse, da det ikke var dokumenteret, at ydelserne var leveret af selvstændige underleverandører.

SKATs momsændringer for 2009 og 2010

SKATs ændringer i købsmomsen for 2009 og 2010 var som følger:

2009

2010

SKAT nedsatte købsmomsen med 216.747 kr. for 1. kvartal 2009 og 53.127,50 kr. for 2. kvartal 2009 vedrørende [virksomhed3]. For [virksomhed4] SMBA nedsattes købsmomsen med 104.150 kr. for 2. kvartal 2009, 231.333,69 kr. for 3. kvartal 2009 og 180.000 kr. for 4. kvartal 2009. For [virksomhed5] SMBA nedsattes købsmomsen med 183.037,35 kr. for 1. kvartal 2010.

SKATs opkrævning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

SKAT opkrævede i alt 2.414.424 kr. (A-skat 2.104.538 kr. og arbejdsmarkedsbidrag 309.886 kr.) for perioden 1. januar 2009 til 31. marts 2010. Dette skyldtes manglende indberetning og angivelse af indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af ansatte. SKAT antog, at der var udbetalt løn til 3 ansatte, da det udfakturerede arbejde skønnedes at svare til ca. 4 personers fuldtidsarbejde, og der ikke forelå dokumentation for levering og betaling af ydelser fra underleverandørerne. Beregningen var baseret på Kildeskatteloven § 46, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 11, stk. 10, med satser på 60% (2009) / 55% (2010) for A-skat jf. Kildeskatteloven § 48, stk. 7 og 8% for arbejdsmarkedsbidrag jf. Arbejdsmarkedsloven § 3. Opkrævningen skete i henhold til Opkrævningsloven § 5, stk. 2 og Lov om arbejdsmarkedsbidrag § 13, stk. 1.

Klagerens argumenter for genoptagelse

Klagerens repræsentant anmodede om genoptagelse, jf. Skatteforvaltningsloven § 31, og argumenterede for, at SKATs afvisning af at anerkende selvstændige underleverandører primært byggede på manglende afstemning af kontante udbetalinger. Repræsentanten fremlagde en afstemning for [virksomhed3] og [virksomhed4] for 2009, der viste små differencer mellem bogførte fakturaer og kontante betalinger, som dækkede over 90% af firmaets leverancer. En underskrevet erklæring fra [virksomhed3] bekræftede modtagelse af kontante beløb. For [virksomhed4] var bekræftelse ikke mulig, da firmaet var under konkurs.

Repræsentanten fremhævede, at [Ligningsvejledningen pkt. 3.1.1.1 og 3.1.1.2] (ikke en lovhenvisning, derfor ikke linket) indeholder 24 kriterier for vurdering af selvstændig erhvervsdrivende, hvoraf ingen omhandler sporing af kontantbetalinger. Klageren anførte, at flere af disse kriterier var opfyldt for underleverandørerne, herunder at kunden havde instruktionsbeføjelse, at der ikke var funktionærmæssige forpligtelser, at underleverandørerne kunne påtage sig andre opgaver, var økonomisk ansvarlige, havde egne ansatte, og at betaling skete efter udført arbejde. Det blev også fremhævet, at det stadig er lovligt at betale op til 100.000 kr. kontant, og at køberen ikke kan straffes for sælgerens dårlige bogføring. SKATs sag blev anset for at bygge på antagelser og et forsøg på at gøre køberen ansvarlig for sælgerens manglende dokumentation.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten bemærkede, at retten kan pålægge en myndighed at genoptage en afgørelse, jf. Forretningsorden for Landsskatteretten § 17, stk. 4.

Vedrørende momsfradrag henviste retten til Momsloven § 37, stk. 1, som tillader registrerede virksomheder at fratrække moms af indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til momspligtige leverancer. Momsloven § 37, stk. 2, nr. 1 præciserer, at den fradragsberettigede afgift er afgiften af varer og ydelser leveret til virksomheden. Retten understregede, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne er opfyldt, jf. EF-domstolens praksis - sag C-230/94 Renate Enkler.

Retten fandt, at de fremlagte fakturaer fra underleverandørerne ([virksomhed3], [virksomhed4] SMBA og [virksomhed5] SMBA) generelt ikke efterlevede fakturakravene i Bekendtgørelse om momsloven § 40, da de kun indeholdt begrænsede oplysninger om de leverede ydelser. Dette var på trods af, at SKAT tidligere havde vejledt virksomheden om disse krav. Derudover forelå der ingen dokumentation fra underleverandørerne, der kunne godtgøre, at de anførte ydelser rent faktisk var udført, eller at de havde afholdt udgifter forbundet hermed.

Selvom betaling normalt ikke er et krav for momsfradragsret, fandt retten, at SKAT var berettiget til at tillægge dokumentationen for betalingerne betydning på grund af de usædvanlige forhold. De store fakturabeløb (typisk over 300.000 kr.) var angiveligt betalt kontant i store runde beløb (typisk 90.000 kr.) uden dokumentation for bankoverførsler eller checks. Den fremlagte kvittering fra [virksomhed3] stemte ikke overens med virksomhedens bogførte kontantbetalinger og dækkede ikke alle beløb.

Ud fra en samlet vurdering fandt Landsskatteretten, at virksomheden ikke havde godtgjort, at leverancerne bag samtlige fakturaer fra de nævnte underleverandører havde været reelle. De af klagerens repræsentant fremførte argumenter og den fremlagte dokumentation gav ikke grundlag for at pålægge SKAT at genoptage sagen, da der ikke forelå nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse, og en fornyet prøvelse på det foreliggende grundlag ikke kunne antages at føre til et ændret resultat.

Den påklagede afgørelse blev derfor stadfæstet.