Manglende fradrag for underskud grundet ikke-erhvervsmæssig virksomhed i 2012

Sagen omhandlede Landsskatterettens vurdering af, hvorvidt klagerens virksomhed, [virksomhed1], var erhvervsmæssig i indkomståret 2012, og dermed om et underskud på 49.177 kr. var fradragsberettiget. SKAT havde ikke godkendt fradraget, og Landsskatteretten stadfæstede denne afgørelse.

Klageren, der sideløbende havde fuldtidsarbejde hos [by1] Kommune, drev virksomheden [virksomhed1]. Virksomheden beskæftigede sig oprindeligt med malerier baseret på digitale fotos, men skiftede i oktober 2012 fokus til prints, indramninger samt salg af rammer og tilbehør via en ny hjemmeside. Virksomheden havde en lang historik med underskud, som det fremgår af nedenstående tabel:

Klageren oplyste, at den nuværende virksomhed startede i 2005, og at de tidligere underskud delvist vedrørte en vognmandsvirksomhed, der ophørte i marts 2007. Landsskatteretten havde i en tidligere kendelse af 17. december 2013 allerede anset klagerens virksomhed for ikke-erhvervsmæssig for indkomstårene 2009-2011.

SKATs argumentation

SKAT fastholdt, at virksomheden ikke var erhvervsmæssig. De lagde vægt på den tidligere Landsskatteretskendelse og argumenterede for, at der ikke var udsigt til, at virksomheden kunne generere tilstrækkeligt overskud til at dække en rimelig honorering af klagerens arbejdsindsats eller en rimelig forrentning af den investerede kapital og det oparbejdede underskud. SKAT bemærkede også, at klageren havde behov for en anden indtægtskilde til at dække virksomhedens underskud og til at leve af. Desuden havde klageren forskudsregistreret et overskud på 0 kr. for indkomstårene 2013 og 2014.

Klagerens argumentation

Klageren påstod, at virksomheden skulle anerkendes som erhvervsmæssig i 2012, og at underskuddet derfor var fradragsberettiget i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Klageren fremhævede, at virksomheden havde udviklet sig positivt og var blevet overskudsgivende i 2013 og 2014. Årsrapporten for 2013 viste et overskud på 100.783 kr. ud af en omsætning på 391.535 kr., hvilket ifølge klageren var rentabelt og kunne rumme en rimelig driftsherreløn. Klageren forklarede de tidligere underskud med indkøringsvanskeligheder og ikke-rentable forretningsområder, som nu var skåret væk. Den nye hjemmeside, lanceret i oktober 2012, blev fremhævet som en primær årsag til den positive udvikling, og forsinkelsen i lanceringen var årsagen til underskuddet i 2012. Klageren fremlagde også et budget fra juni 2012, der forudsagde overskud fra 2013, og henviste til en stigning i antallet af ordrer (165 i 2012, 1.122 i 2013) og positive kundeanmeldelser på TrustPilot som bevis på virksomhedens seriøsitet og professionalisme. Klageren henviste desuden til dommene SKM2008.641.BR, SKM2008.854.DEP og TfS 2000, 875 samt Landsskatterettens kendelse af 21. november 2013 (j.nr. 12-0191336) til støtte for sin påstand.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at klagerens virksomhed ikke var erhvervsmæssig i indkomståret 2012, og at underskuddet på 49.177 kr. derfor ikke var fradragsberettiget.

Retten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, som regulerer fradrag for udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af indkomst. Det blev fastslået, at underskud fra ikke-erhvervsmæssig virksomhed ikke kan modregnes i andre indkomstkilder, jf. Personskatteloven § 3, stk. 2, nr. 1, og heller ikke kan fremføres til senere indkomstår i medfør af Personskatteloven § 13.

Ved vurderingen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig, lagde Landsskatteretten vægt på følgende kriterier i henhold til praksis:

• Om virksomheden har overskud på den primære drift.
• Om den er drevet forsvarligt ud fra en teknisk-faglig målestok.
• Om den har en rimelig forrentning af den investerede kapital.
• Om den giver en rimelig driftsherreløn for ydet arbejdsindsats.
• Om virksomheden har den fornødne intensitet.

Landsskatteretten lagde afgørende vægt på, at:

• Landsskatteretten i en tidligere kendelse af 17. december 2013 (j.nr. 13-0193805) allerede havde anset klagerens virksomhed for ikke-erhvervsmæssig for indkomstårene 2009-2011.
• Virksomheden havde givet underskud i en lang årrække fra 2002 til 2012, selvom vognmandsvirksomheden ophørte i marts 2007.
• Klagerens selvangivne overskud for 2013 (uden fradrag for lønudgifter) og de fremlagte budgetter for 2014 og 2015 ikke blev tillagt afgørende betydning for vurderingen af virksomhedens status i 2012.
• Klagerens virksomhed ikke var sammenlignelig med de virksomheder, der blev behandlet i dommene SKM2008.641.BR og TfS 2000, 875, da klagerens indkomstkilder ikke krævede længerevarende udvikling eller patentansøgninger.

På baggrund af den samlede vurdering stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse.