Beskatning af hovedanpartshaver for fri sommerbolig - Rådighedsvurdering og ejerreservationer

Sagen omhandler beskatning af en hovedaktionær for fri sommerbolig, som selskabet [virksomhed2] ApS, ejet af klageren via [virksomhed1] ApS, havde anskaffet. Sommerhuset blev erhvervet den 1. maj 2010 med det formål at købe, sælge og udleje fast ejendom. En aftale fra 28. april 2010 fastslog, at ejendommen ikke måtte benyttes af anpartshaverne eller deres familiemedlemmer. Sommerhuset blev udlejet gennem [virksomhed4], men var i perioder ejerreserveret.

Faktiske oplysninger

Klageren er enejer af [virksomhed1] ApS, som er hovedanpartshaver i [virksomhed2] ApS. Sommerhuset, beliggende [adresse1], [by1], blev overtaget for 2,9 mio. kr. og var vurderet til 1,2 mio. kr. i 2009/2010 og 1,35 mio. kr. i 2011. Selskabet har ingen ansatte. Sommerhuset har været ejerreserveret følgende dage:

Klageren forklarede, at ejerreservationerne skyldtes vedligeholdelse og reparationer.

SKATs afgørelse

SKAT forhøjede klagerens indkomst med værdien af fri sommerbolig for årene 2010, 2011 og 2012 med henholdsvis 43.714 kr., 84.429 kr. og 113.432 kr. SKAT begrundede forhøjelsen med, at klageren som direktør og indirekte hovedanpartshaver i [virksomhed2] ApS var omfattet af formodningsreglen i Ligningsloven § 16a, stk. 5 og Ligningsloven § 16, stk. 5. Dette indebærer, at en hovedaktionær anses for at have sommerboligen til rådighed hele året, medmindre det kan bevises, at rådighed ikke har fundet sted. SKAT henviste til, at beskatning af rådighed som udbytte sker efter Ligningsloven § 16a, stk. 5, og at værdien beregnes efter Ligningsloven § 16, stk. 5. Værdien af fri sommerbolig blev beregnet som 0,5% pr. uge af ejendomsværdien i ugerne 22-34 og 0,25% i øvrige uger. SKAT fandt ikke, at klageren havde løftet bevisbyrden for, at sommerhuset ikke havde stået til rådighed for privat brug, og afviste argumentet om, at ejerreservationerne skyldtes reparationer, med henvisning til SKM2011.262.VLR.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant påstod, at forhøjelserne skulle nedsættes til 0 kr., subsidiært at beskatning alene skulle ske for de dage, hvor sommerhuset var ejerreserveret. Argumenterne inkluderede:

• Klageren var ikke ansat som direktør i [virksomhed2] ApS og modtog ingen løn herfra.
• Selskabets formål var investering og udlejning af fast ejendom.
• Klageren havde udtrykkeligt fraskrevet sig retten til at benytte ejendommen privat.
• Ejendommen havde, bortset fra ejerreservationer, stået til rådighed for udlejning hele året.
• Ejerreservationerne skyldtes vedligeholdelse, ikke privat benyttelse.
• SKAT havde undladt en konkret vurdering og blot anvendt formodningsreglen.
• Klageren burde ikke beskattes efter formodningsreglen, jf. SKM2010.859.LSR.
• SKATs beskatning var i strid med afgørelserne refereret i SKM2013.417.BR og SKM2009.459.LSR.
• SKM2011.262.VLR var ikke relevant, da selskabet i nærværende sag drev virksomhed med udlejning af sommerhuse, og klageren havde fraskrevet sig benyttelsesretten.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs ansættelse.

• Retten henviste til Ligningsloven § 16a, stk. 6, som fastslår en formodning om, at en hovedaktionær, der får stillet sommerbolig til rådighed af sit selskab, har den til rådighed hele året. Beskatning sker efter Ligningsloven § 16, stk. 5.
• Det er rådigheden, ikke den faktiske anvendelse, der begrunder skattepligten, jf. SKM2009.558.H.
• Retten sammenlignede med tidligere domme:
  • I SKM2011.262.VLR blev en hovedaktionær beskattet, da selskabet ikke drev virksomhed med udlejning eller salg af sommerhuse, og klageren var den eneste med benyttelsesret i ikke-udlejede perioder.
  • I SKM2013.417.BR og SKM2009.459.LSR blev der ikke statueret beskatning, da sommerhusene var et led i selskabernes drift.
• Selvom selskabets formål var udlejning af ejendomme, og der var en aftale om, at sommerhuset ikke måtte anvendes privat, fandt retten, at de mange ejerreserverede dage (40, 30 og 33 dage i henholdsvis 2010, 2011 og 2012) gik ud over, hvad der kunne anses for driftsmæssigt begrundet.
• Retten vurderede, at sommerhuset, som kunne reserveres af ejeren, når det ikke var forhåndsudlejet, måtte anses for at have stået til rådighed for klageren til privat brug i de ikke-udlejede perioder.
• Klageren havde ikke løftet bevisbyrden for, at rådigheden ikke forelå.