Omgørelse af afslag på registrering af varemærket "Ce'Real" på grund af fornødent særpræg

Styrelsen mente derfor, at forskellen var minimal, og at mærket fortsat ville blive opfattet som beskrivende for indholdet af varerne i klasse 30.

Ankenævnet for Patenter og Varemærker traf afgørelse om at omgøre styrelsens afslag.

I forhold til den principale påstand om hjemvisning gav ankenævnet styrelsen medhold. Nævnet vurderede, at styrelsen havde handlet korrekt ved at sende meddelelser til den dengang registrerede adresse, og at der ikke var grundlag for at sende sagen tilbage til fornyet behandling.

Vedrørende selve varemærkets særpræg var ankenævnet uenig i styrelsens vurdering. Ankenævnet udtalte:

"Ankenævnet er af den opfattelse, at det ansøgte mærke hverken vil blive opfattet eller udtalt som det engelske ord "cereal". Mærket vil på grund af stavemåden naturligt blive opfattet som 2 ord, der enten ikke giver nogen mening eller af nogle sprogkyndige måske vil blive opfattet som givende en mening, der ikke har relationer til "cereal"."

Som følge heraf fandt ankenævnet, at mærket havde det fornødne særpræg til registrering for samtlige ansøgte varer i klasse 30. Den påklagede afgørelse blev derfor omgjort, således at designeringen af Danmark blev fuldt ud accepteret.

Roshen gjorde gældende, at deres mærke var tilstrækkeligt differentieret visuelt og fonetisk fra Ferreros varemærke. De argumenterede for, at Ankenævnet havde foretaget en fejlagtig vurdering af den samlede forvekslingsrisiko ved deres administrative prøvelse, og at en registrering burde finde sted.

Ferreros ugyldighedssag (V-34-11)

I sag V-34-11 anlagde Ferrero S.p.A. sag mod Dotchirne pidpriemstvo Roshen med krav om, at Roshens eksisterende eller ansøgte mærker i Danmark blev kendt ugyldige eller nægtet registrering. Dette krav byggede på, at de omstridte mærker var forvekslelige med Ferreros ældre, kendte varemærker, og dermed var i strid med Varemærkeloven § 4, stk. 1, nr. 2 om relative registreringshindringer.

Centrale argumenter

• Roshen: Fremhævede at deres produkter hovedsageligt markedsføres i Østeuropa, og at deres mærke havde opnået særpræg gennem intensiv brug. De mente, at mærket i sin helhed (farvevalg, typografi og layout) adskilte sig tilstrækkeligt fra Ferreros mærkeportefølje.
• Ferrero: Dokumenterede deres varemærkers høje kendthed i Danmark og Europa, især inden for segmentet premium-konfekture. De argumenterede for, at ligheden i varekategorien (chokolade og slik) betød, at selv mindre ligheder i mærkernes visuelle udtryk var tilstrækkelige til at skabe den afgørende forvekslingsfare i detailhandelen.
• Ankenævnet: Fastholdt sin administrative afgørelse og henviste til, at den samlede lighed i indtrykket mellem parternes mærker var for stor, især taget i betragtning den lave opmærksomhedsgrad, som typisk gælder for dagligvarer som konfekture.