Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en klage over en tilstandsrapport fra 2000, hvor en bygningssagkyndig havde vurderet en sætningsrevne i en ejendom til karakteren K1. Klager, som købte ejendommen, opdagede efterfølgende, at revnen udviklede sig markant og krævede nu erstatning på ca. 100.000 kr. til udbedring.
Klager anerkendte at have været bekendt med revnen fra tilstandsrapporten, men mente, at dens alvor var blevet undervurderet. Den bygningssagkyndige fastholdt, at revnen ikke havde det omfang på besigtigelsestidspunktet, som den senere udviklede sig til.
En syns- og skønsmand blev udpeget til at vurdere sagen. Skønsmanden konstaterede, at sætningsrevnen på tidspunktet for skønserklæringen var betydelig, med en åbning på 8-10 mm, og ville blive klassificeret som K3 (alvorlig skade) eller UN (bør undersøges nærmere).
Skønsmanden fandt det dog overvejende sandsynligt, at revnen havde været langt mindre på det oprindelige besigtigelsestidspunkt i 2000. Denne vurdering blev baseret på flere forhold:
Skønsmanden vurderede, at en fornuftig udbedring af skaden ville koste ca. 70.000 kr. inkl. moms, med yderligere følgearbejder (maling, fliser mv.) i størrelsesordenen 15.000-30.000 kr. Der blev anslået en forbedringsværdi på 50-60 % for udskiftning af fliser og malerarbejde, da huset er fra 1973.
Syns- og skønsmanden konkluderede, at den bygningssagkyndiges karakter K1 for sætningsrevnen i tilstandsrapporten fra 2000 sandsynligvis var korrekt på daværende tidspunkt. Det blev vurderet, at revnen efterfølgende var blevet markant større.
Skadens forværring blev tilskrevet forhold, der var opstået efter udarbejdelsen af tilstandsrapporten. Specifikt pegede skønsmanden på ændringer i vandindholdet i de lerlag, som huset er funderet på, som den sandsynlige årsag. Dette var en udvikling, den bygningssagkyndige ikke kunne forudse.
Selvom den bygningssagkyndiges vurdering af bygningens stabilitet i en note efterfølgende viste sig ikke at være dækkende, blev selve karaktergivningen ikke anset for at være fejlagtig. Da skaden med stor sandsynlighed var af et langt mindre omfang på synstidspunktet, fandt skønsmanden ikke grundlag for at fastslå, at den bygningssagkyndige havde begået fejl eller forsømmelser i sin vurdering.
Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.
Klagerne har tegnet en ejerskifteforsikring med udvidet dækning hos Qudos Insurance A/S v/Frida Forsikring Agentur A/S og klager over selskabets erstatningsopgørelse i forbindelse med en skade, hvor en frembygning på ejendommen er opført uden sokkel/fundament.
Klagerne overtog en tre-plans parcelhus fra 1920 den 1/2 2013. I 2014 konstaterede de, at der manglede en sokkel under frembygningen, og at der var en sætningsskade ved trappeopgangen. Klagerne kræver, at selskabet dækker etableringen af den manglende sokkel og har indhentet et tilbud på 103.000 kr. ekskl. moms.
Lægeklinik får kritik for ikke at formidle en revideret røntgenbeskrivelse til en patient på trods af, at patienten i mellemtiden havde skiftet læge.
En brystkirurgisk afdeling får kritik for at afslutte en patient uden at indkalde til MDT-konference. Der var ikke overensstemmelse mellem den kliniske undersøgelse, de billeddiagnostiske fund og svaret på vævsprøver ved udredning af brystkræft.
Selskabet anerkendte, at revnedannelser som følge af forholdet berettiger til dækning, men opgjorde erstatningen til 2.550 kr. efter fradrag af erstatning fra den bygningssagkyndige (8.000 kr.), afskrivninger og selvrisiko.
Klagerne anfører, at de ønsker, at selskabet anerkender den manglende sokkel som en skade omfattet af ejerskifteforsikringen, jf. forsikringsbetingelserne og Justitsministeriets bekendtgørelse om dækningsomfanget for ejerskifteforsikring.
Selskabet anfører, at de oprindeligt afviste dækning for soklens revne med henvisning til et forbehold i policen, men senere ændrede denne beslutning og gav dækning. De har indbragt en klage på klagernes vegne til Klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige. Selskabet mener, at klagerne er kompenseret for en partiel udbedring af soklen i overensstemmelse med skønserklæringen fra Klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige. Selskabet henviser til Forsikringsaftaleloven vedrørende reglerne om vinding.
Sagen drejer sig om en ejerskifteforsikring tegnet i Dansk Boligforsikring A/S, hvor forsikringstagerne klager over, at ...
Læs mereKlageren havde tegnet en ejerskifteforsikring uden ekstradækning hos Tryg Forsikring A/S i forbindelse med køb af en eje...
Læs mere