Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en klage over en bygningssagkyndigs tilstandsrapport, hvor klageren påpegede seks konkrete forhold, som ikke var beskrevet. Den bygningssagkyndige afviste oprindeligt klagepunkterne som bagatelagtige eller udbedrede.
En skønsmand blev udpeget til at vurdere de påklagede forhold, som omfattede fugtspor i garage, revner i sokkel, en formodet sætningsskade over en masseovn, samt diverse fejl ved fuger og klinker i køkken/alrum og badeværelse.
Skønsmanden konstaterede spor efter tidligere fugt, som stammede fra en utæthed, der ifølge sælger var udbedret. En fugtmåling viste ingen forhøjet fugt. Det blev vurderet, at den bygningssagkyndige burde have noteret sælgers oplysning om den udbedrede skade og beskrevet de efterfølgende skjolder på væg og loft.
Der blev fundet flere mindre revner i soklen, som blev vurderet til at være almindelige svindrevner uden byggeteknisk betydning. Skønsmanden mente dog, at den bygningssagkyndige burde have beskrevet dem og tildelt karakteren K1.
Den påståede sætningsskade over masseovnen viste sig at være en revne forårsaget af temperaturbevægelser. Da revnen ikke var synlig fra gulvet, og der ikke var andre indikationer på skader, blev det ikke anset for en fejl, at den sagkyndige ikke havde opdaget den.
Skønsmanden fandt, at fugerne mellem gulv og vægge var defekte og burde udskiftes med en elastisk fuge. Dette burde have været beskrevet med karakteren K2. Desuden blev det konstateret, at ca. 25 % af gulvklinkerne havde manglende vedhæftning til underlaget. Omfanget var så stort, at det burde have været opdaget ved stikprøvekontrol og ligeledes have fået karakteren K2.
I badeværelsets bruseniche blev der konstateret fugeslip i den elastiske fuge samt løse vægfliser. Skønsmanden vurderede, at begge forhold burde have været beskrevet i tilstandsrapporten med karakteren K1.
Disciplinær- og klagenævnet fandt, på baggrund af skønserklæringen, at den bygningssagkyndige havde begået fejl og forsømmelser ved ikke at beskrive fem ud af de seks påklagede forhold i tilstandsrapporten.
Den sagkyndige blev kritiseret for ikke at have undersøgt og beskrevet forholdene tilstrækkeligt. Kun klagepunktet vedrørende en revne over masseovnen blev afvist, da det ikke blev anset for en fejl, at den sagkyndige ikke havde opdaget denne.
Nedenstående tabel opsummerer skønsmandens vurdering af de punkter, hvor den bygningssagkyndige begik fejl:
| Klagepunkt | Skønsmandens vurdering | Karakter (burde have været) | Udbedringsoverslag (inkl. moms) |
|---|---|---|---|
| 1. Fugtspor i garage | Burde have beskrevet sælgeroplysning og skjolder | - | 0 kr. |
| 2. Revner i sokkel | Burde have beskrevet forholdet | K1 | 1.500 kr. |
| 4. Fuger i køkken/alrum | Burde have beskrevet forholdet | K2 | 3.000 kr. |
| 5. Løse gulvklinker | Burde have opdaget og beskrevet | K2 | 7.500 kr. |
| 6. Fliser i bruseniche | Burde have beskrevet forholdet | K1 | 1.500 kr. |
De samlede skønnede udbedringsudgifter for de oversete skader beløb sig til 13.500 kr. inklusive moms.

Lægeklinik får kritik for ikke at formidle en revideret røntgenbeskrivelse til en patient på trods af, at patienten i mellemtiden havde skiftet læge.


Sagen drejer sig om en ejerskifteforsikring tegnet i Dansk Boligforsikring A/S, hvor forsikringstagerne klager over, at selskabet har afvist dækning for revner i gulvene.
Ejendommen er opført i 1976, og klagerne overtog den 23. marts 2012. En tilstandsrapport fra 18. august 2011 anfører:
Manglende vedligeholdelse af skærebræt og bordplader er sjældent til direkte fare for fødevaresikkerheden. Alligevel kunne hver tredje af de professionelle køkkener med fordel trænge til vedligeholdelse, viser resultaterne fra den største kontrolkampagne i 2025.
Styrelsen for Patientklager udtaler kritik af både udskrivelsessygeplejen og hjemmeplejen i en sag om mangelfuld opfølgning på en 92-årig kvindes tilstand efter et hoftebrud.
Klagerne anmeldte via advokat den 30. marts 2012 en revne i klinkegulvet i køkkenet, der gyngede. Selskabets konsulent besigtigede forholdet den 1. maj 2012.
Selskabet afviste dækning, da der ikke var tale om en skade, og forholdet var korrekt anmærket i tilstandsrapporten.
Klagerne fik udarbejdet et notat af et rådgivende ingeniør- og arkitektfirma den 5. juli 2012, der konstaterede revner i flere gulve med lunker. Notatet konkluderede, at revnerne skyldtes defekte dækelementer, og at køber var ført bag lyset.
Klagerne påstår, at selskabet skal anerkende, at der er tale om en dækningsberettigende skade.
Selskabet anfører, at revnerne er beskrevet i tilstandsrapporten med en K1-anmærkning og er uden konstruktiv betydning. Selskabet mener, at der er tale om ældre sætninger uden tegn på udvikling, og at der ikke er nærliggende risiko for skade.
Klagerne fastholder, at nedbøjningen er dokumentation for et problem og tegn på et varslet brud. De har fremlagt et overslag på reparation af skaderne på 425.000 kr.
Der er udarbejdet en skønserklæring af 26. juni 2013 i forbindelse med en klage til Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige. Erklæringen konkluderer, at der er begået konstruktive fejl ved opførelsen af huset, men at dækelementerne ikke er overbelastet ud over det sikkerhedsmæssigt forsvarlige, og at der ikke er risiko for kollaps eller yderligere skadeudvikling.
Klagerne mener, at skønserklæringen ikke er fyldestgørende og påpeger manglende mål på lunke og manglende anførelse af revne i køkkenet samt manglende anførelse af revner og lunker i køkken-alrum.

Klagerne har tegnet en ejerskifteforsikring med udvidet dækning hos Qudos Insurance A/S v/Frida Forsikring Agentur A/S o...
Læs mere
Klagerne havde tegnet en home Udvidet Køberforsikring hos Topdanmark Forsikring A/S og klagede over, at selskabet afvist...
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Anmeldelsesordning for boliger, der lejes ud)