Search for a command to run...
Myndighed
Justitsministeriet
Dato
14. oktober 2025
Område
Politi
Type
Andet materiale
Kilde
HøringsportalenRelaterede love
Tilknyttede dokumenter
| Dokument | Type |
|---|---|
Justitsministeriet har sendt et udkast til anordning i høring, som har til formål at opdatere lovgivningen for Politiets Efterretningstjeneste (PET) i Grønland. Ændringerne afspejler lovændringer vedtaget i Danmark i juni 2024 (lov nr. 666), som nu ønskes sat i kraft for grønlandske forhold via en kongelig anordning.
Formålet med anordningen er at styrke tilsynet med efterretningstjenesterne i Grønland på linje med de regler, der gælder i Danmark. Dette indebærer en række justeringer i den måde, Tilsynet med Efterretningstjenesterne (Tilsynet) opererer på, samt præciseringer af PET's oplysningspligter.
Dokumentet foreslår ændringer i lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), som den gælder for Grønland. De centrale ændringer er skitseret herunder:
| Emne | Paragraf | Indhold af ændring |
|---|---|---|
| Risikobaseret tilsyn | § 18, stk. 2 | Tilsynet skal fremover anlægge en risikobaseret tilgang. Det betyder, at kontrollen fokuseres der, hvor risikoen for fejl eller overtrædelser vurderes størst. |
| Sænket tærskel | § 20, stk. 1 | Kravet til hvilke sager PET skal underrette Tilsynet om ændres fra sager der til sager der for tilsynets virksomhed. |
| Mundtlig redegørelse | § 20, stk. 3 | Tilsynet får hjemmel til at kræve mundtlige redegørelser fra ledere i tjenesten, hvis sagen ikke kan oplyses tilstrækkeligt på anden vis. |
| Intern Revision | § 20, stk. 5 | Tilsynet kan anmode PET's interne revision om at udføre kontroller af forhold, der falder inden for tilsynets kompetence. |
| Tidsfrister | § 20, stk. 6 | Tilsynet kan fastsætte rimelige frister for svar fra PET. Kan PET ikke svare inden for fristen, skal der gives en begrundelse og en forventet dato. |
En ny bestemmelse i § 20, stk. 7 pålægger PET en aktiv pligt til at underrette Tilsynet, hvis tjenesten bliver bekendt med, at den har overtrådt gældende regler eller retningslinjer. Dette sikrer, at Tilsynet automatisk får besked om regelbrud.
Samtidig indføres en såkaldt "sikkerhedsventil" i § 20, stk. 8, der regulerer forholdet til fremmede magter og statens sikkerhed:
"Politiets Efterretningstjeneste kan uanset stk. 1-5 og 7 undlade at give bestemte oplysninger eller materiale til tilsynet, hvis der foreligger den helt særlige situation, at oplysningerne eller materialet ikke kan gives uden betydelig skade for statens sikkerhed eller forholdet til fremmede magter [...]"
Hvis denne bestemmelse tages i brug, skal PET straks orientere justitsministeren, som herefter skal orientere Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.
Regeringen fremsætter lovforslag, der skal give PET bedre tekniske værktøjer og klare rammer for behandling af store datasæt for at styrke indsatsen mod terror og spionage.

Dette lovforslag fra Justitsministeriet har til formål at modernisere og styrke Politiets Efterretningstjenestes (PET) evne til at udføre data- og analysebaseret efterretningsvirksomhed. Forslaget er en reaktion på den teknologiske udvikling og et mere komplekst og digitaliseret trusselsbillede, herunder øgede trusler fra terrorisme og spionage.
Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af en evaluering af den nuværende PET-lov og introducerer en række markante ændringer for at sikre, at PET fortsat kan beskytte Danmark effektivt.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) har i 2024 afsluttet 38 ud af i alt 43 kontroller af Politiets Efterretningstjeneste (PET), og 29 kontroller gav ikke anledning til kritik. Det viser den årlige redegørelse fra TET, der i dag er offentliggjort.
Justitsministeren sender nu et bredt politisk forankret lovforslag i høring, der skal sikre bedre kontrol og uafhængigt tilsyn med PET.
Lovforslaget indfører et nyt kapitel 6 a i PET-loven, som giver PET hjemmel til at indsamle, opbevare og behandle større sammenhængende datasæt. Dette skal ske i et særskilt IT-miljø, adskilt fra PET's øvrige sagsbehandling. Formålet er at give PET mulighed for at foretage generelle, ikke-personrettede analyser, f.eks. af trusselsmønstre og tendenser, uden at hver enkelt oplysning på forhånd skal relevansvurderes.
Der indføres en ny § 4 a, som lovfæster, at PET skal indhente en retskendelse, før tjenesten anmoder Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) om at foretage søgninger i rådata, der vedrører personer, som er hjemmehørende eller opholder sig i Danmark. Dette formaliserer en praksis, der har eksisteret siden 2018, og styrker retssikkerheden for borgerne.
Forslaget giver PET mulighed for, efter anmodning, at få direkte elektronisk adgang til andre forvaltningsmyndigheders registre og systemer. Adgangen kan etableres, hvis PET vurderer, det er nødvendigt for at efterforske og forebygge overtrædelser af straffelovens kapitel 12 (forbrydelser mod statens selvstændighed) og 13 (terrorisme).
Med en ny § 10 h får PET en klar hjemmel til at indsamle og behandle oplysninger med det specifikke formål at udvikle og vedligeholde IT-systemer, der er nødvendige for tjenestens opgaver. Disse oplysninger skal holdes adskilt fra PET's operative data.
Slettefristen for oplysninger i sager om spionage (jf. straffelovens §§ 107 og 108) forlænges fra 15 til 25 år. Ændringen er begrundet i, at spionagesager ofte er langvarige, og at efterretningsofficerer kan være aktive i mange år, hvilket gør ældre oplysninger relevante i nye sager.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025. En enkelt bestemmelse (§ 10 f, stk. 5) vedrørende PET's håndtering af kildebeskyttet materiale modtaget fra FE foreslås dog først at træde i kraft den 1. januar 2026.
Dette lovforslag fra Forsvarsministeriet har til formål at gennemføre en væsentlig styrkelse af tilsynet med Forsvarets ...
Læs mereDette lovforslag har til formål at modernisere og præcisere rammerne for Politiets Efterretningstjenestes (PET) virke, i...
Læs mereKlage over Energitilsynets afgørelse om indtægtsrammer for elnetselskaber - frist for indsendelse af oplysninger