Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
En beboer i en boligforening, der er gangbesværet og indehaver af et gyldigt handicapkort, rettede i foråret 2022 henvendelse til sin boligforening med et ønske om at få etableret en handicapparkeringsplads direkte ud for sin bopæl. Klageren anførte, at en plads placeret ved opgangen var nødvendig for hans daglige færdsel som kronisk syg.
Boligforeningen afviste at imødekomme ønsket om den specifikke placering. Foreningen henviste til, at de i forbindelse med en større renovering af området havde fastlagt placeringen af handicapparkeringspladser i samarbejde med arkitekter og kommunens tekniske forvaltning. Foreningen lagde vægt på, at pladserne skulle placeres centralt for at tilgodese flest mulige brugere, da afdelingen ikke benytter sig af personlige eller nummerpladebestemte parkeringspladser.
| Part | Argumentation |
|---|---|
| Klager | Hævder at andre beboere i bebyggelsen har fået pladser ud for deres døre. Mener det krænker retsbevidstheden, at han ikke kan få samme vilkår, når behovet er dokumenteret. |
| Indklagede | Anførte at alle nye ansøgninger behandles efter princippet om central placering for at hjælpe flere handicappede. Tilbød en plads i nærheden af stikvejen som kompromis. |
Sagen rejste det juridiske spørgsmål, om boligforeningens afslag på en specifik placering udgjorde ulovlig forskelsbehandling på grund af handicap, eller om der var tale om et spørgsmål om generel tilgængelighed, som falder uden for nævnets kompetence.
Ligebehandlingsnævnet har afvist at behandle klagen, da sagen reelt vedrører spørgsmålet om tilgængelighed, hvilket falder uden for nævnets kompetenceområde i denne sammenhæng.
Nævnet lagde i sin vurdering vægt på, at Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 2 forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling, men at loven ikke pålægger en generel pligt til rimelig tilpasning eller fysisk tilgængelighed ud over, hvad der følger af anden lovgivning, såsom bygningsreglementet.
Da klagen specifikt drejede sig om omdannelse af en parkeringsplads til en handicapplads ud fra et ønske om bedre tilgængelighed, vurderede nævnet, at forholdet skal behandles efter de sektorspecifikke regelsæt for byggeri og boligforhold.
"Nævnet finder, at klagen reelt angår et spørgsmål om tilgængelighed. Efter nævnets praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage."
Som følge af at sagen vedrører tilgængelighed og ikke direkte eller indirekte forskelsbehandling i lovens forstand, blev klagen afvist i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2.
ÆldreministerietEn arbejdsgruppe skal undersøge, hvordan Landsbyggefondens midler kan anvendes mere målrettet til at forbedre tilgængeligheden i almene boliger.
Sagen omhandler en kvindelig kontormedarbejder, der er ansat i et fleksjob i en kommune på grund af diagnosen fibromyalgi, som medfører kroniske smerter i muskler, sener og bindevæv. Grundet sit handicap arbejder hun 17 timer ugentligt, men er ansat efter de overenskomstmæssige regler for fleksjobansatte.
Kernen i sagen er uenighed om udbetalingen af et specifikt kvalifikationstillæg. Efter syv års beskæftigelse inden for faget udløser overenskomsten et tillæg på seks løntrin. Kommunen valgte at udbetale dette tillæg i forhold til klagerens faktiske arbejdstid på 17 timer, fremfor at udbetale det fulde beløb svarende til en fuldtidsstilling på 37 timer.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.
Søger du handicaptillæg fra i dag 1. juli 2025 eller senere, skal din dokumentation opfylde nogle nye minimumskrav, som betyder, at du som minimum skal vedlægge journaler enten fra hospital, ambulant klinik, speciallæge eller egen læge, når du søger.
Klageren, støttet af sin faglige organisation, gjorde gældende, at den proportionale nedsættelse af tillægget udgjorde forskelsbehandling på grund af handicap. Hun argumenterede for, at hun som fleksjobansat følger den kollektive overenskomst, og at hendes kolleger, der er ansat på ordinære vilkår på fuld tid, modtager det fulde tillæg. Klageren henviste desuden til udtalelser fra den daværende beskæftigelsesminister om, at fleksjobansatte skal have krav på lønstigninger og tillæg på lige fod med ordinært ansatte.
Indklagede kommune anførte derimod:
Sagen rejste spørgsmålet om, hvorvidt det i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2 udgør direkte eller indirekte forskelsbehandling at anvende et proportionalitetsprincip for løntillæg, når nedsættelsen af arbejdstiden skyldes et handicap.
Sagen omhandler en mand, der som følge af døvhed på det ene øre og tinnitus måtte opgive sit tidligere hverv som lærer. ...
Læs mereSagen omhandler en person, der efter en alvorlig trafikulykke i 2004 har lidt af vedvarende kognitive forstyrrelser, sme...
Læs mere