Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en borger, der er diagnosticeret med PNES (psykogene ikke-epileptiske anfald), autisme, ADHD og emotionel ustabilitet, og som er tilkendt førtidspension. Klageren har indbragt en sag mod sin bopælskommune med påstand om forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med jobcenterets sagsbehandling.
Konflikten udspringer af flere episoder hos kommunens jobcenter, hvor klageren var i et forløb med sygedagpenge sideløbende med et skånejob. Sagsforløbet er præget af to specifikke hændelser, hvor politiet blev tilkaldt:
| Dato | Hændelse | Beskrivelse |
|---|---|---|
| 9. april 2021 | Partshøring | Klageren fik et PNES-anfald under mødet. Da han efterfølgende ikke ville forlade lokalerne, tilkaldte personalet politiet. |
| 15. september 2021 | Fejlagtigt fremmøde | Klageren mødte op på en forkert dag. Da mødet ikke kunne gennemføres, opstod en konflikt, der igen førte til polititilkald. |
Som følge af episoden i september 2021 udstedte kommunen et skriftligt fremmødeforbud mod klageren. Sagen vedrører også kommunens afgørelse om at lade klagerens sygedagpenge ophøre i oktober 2021 under henvisning til reglerne for førtidspensionister.
Klageren har gjort gældende, at kommunen har udøvet direkte og indirekte forskelsbehandling ved ikke at tage tilstrækkeligt hensyn til hans diagnoser under møderne. Han fremhæver, at presset fra de ansatte udløste hans anfald, og at polititilkaldene var en uforholdsmæssig reaktion på symptomerne på hans handicap. Desuden klages der over en systemfejl hos kommunen, hvor sygedagpenge blev udbetalt som A-indkomst i stedet for B-indkomst, hvilket resulterede i et restskattekrav på ca. 7.000 kr. Klageren har nedlagt påstand om en godtgørelse svarende til dette beløb.
Kommunen har i sit svar afvist forskelsbehandling og anført, at man har taget de nødvendige hensyn, men at sikkerheden for personalet var afgørende ved polititilkaldene. De erkender en teknisk fejl vedrørende skatteindberetningen, men betragter dette som en administrativ fejl uden sammenhæng med klagerens handicap.
Ligebehandlingsnævnet har truffet afgørelse om at afvise behandlingen af klagen. Afgørelsen er truffet med hjemmel i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2, da nævnet vurderer, at det er åbenbart, at klageren ikke kan få medhold.
Nævnet har lagt vægt på, at klageren ikke har formået at påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling. Selvom klageren har flere diagnoser, fandt nævnet ikke grundlag for at fastslå, at kommunens sagsbehandling, herunder stoppet af sygedagpenge, polititilkaldene eller udstedelsen af fremmødeforbuddet, var begrundet i klagerens handicap eller udgjorde en ringere behandling end andre ville modtage i en lignende situation.
For så vidt angår bevisbyrden efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a, fandt nævnet ikke, at der forelå tilstrækkelige indikationer til at overføre bevisbyrden til kommunen. Den administrative fejl vedrørende skatteindberetning blev betragtet som en neutral systemfejl, der ikke faldt ind under forbuddet mod forskelsbehandling i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1. Da det var åbenbart, at klageren ikke kunne få medhold, valgte formandskabet at afvise sagen uden at tage endelig stilling til, om klagerens tilstande juridisk set udgør et handicap i lovens forstand.
Ankestyrelsen ville omgøre 48 procent af kommunernes sager om dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvis sagerne i handicapsagsbarometret var blevet påklaget.

Sagen omhandler en borger af polsk afstamning, der efter en arbejdsskade på et slagteri i 2008 har været gennem et længerevarende sagsforløb hos en kommune. Klageren har i denne forbindelse rejst kritik af kommunens sagsbehandling vedrørende sygedagpenge, kontanthjælp og ansøgning om førtidspension.
Der opstod undervejs i forløbet flere tvister mellem klager og kommunen. Blandt andet traf kommunen afgørelse om ophør af sygedagpenge og senere kontanthjælp, sidstnævnte med henvisning til en skattetilbagebetaling. Klageren har anført, at han i en længere periode modtog dokumenter på dansk, som han ikke forstod, og at han blev informeret om, at det var hans eget ansvar at få dem oversat. Kommunen vurderede på et tidspunkt, at klageren besad tilstrækkelige danskkundskaber til skriftlig korrespondance, men bevilligede dog tolkebistand til personlige møder.
Revisionsvirksomheden BDO har udarbejdet en fokusrevision om kommunernes administration af ordningen med personlig assistance til personer med handicap. Undersøgelsen viser, at kommunerne generelt administrerer i overensstemmelse med den gældende lovgivning på området.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.
Klageren har gjort gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling og chikane på grund af sin etniske oprindelse og sit handicap. Han har blandt andet fremført følgende klagepunkter:
Kommunen har bestridt, at der skulle være tale om mobning eller chikane. De har anført, at de efter bedste evne har forsøgt at vejlede klageren og har stillet tolk til rådighed ved møder. Vedrørende de økonomiske uoverensstemmelser og indberetninger til SKAT har kommunen fastholdt, at eventuelle fejl i årsopgørelsen skal afklares med skattemyndighederne, og at de ikke mener at have handlet ukorrekt i forhold til de faktiske udbetalinger.

Sagen omhandler en pædagog, der blev ansat i en kommune i 2010. Efter en arbejdsskade i maj 2011, hvor klager fik store ...
Læs mere
Sagen omhandler en socialpædagog, der blev ansat i en kommune i 2010 som støttekontaktperson. Hendes arbejde var delt me...
Læs mere