Vurdering af tilgængelighed for ordblinde borgere på folkebiblioteker

Klageren anførte yderligere, at det er krænkende for privatlivet, at andre borgere kan benytte de specialindrettede computere, så han risikerer at skulle bede folk om at flytte sig. Han ønskede en ensartet løsning i hele kommunen, svarende til den opsætning der findes på rådhuset, hvor alle maskiner har de nødvendige programmer installeret.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at den indklagede kommune ikke har handlet i strid med Handicapdiskriminationsloven § 5.

Nævnets begrundelse

Nævnet lagde indledningsvist til grund, at klageren har et handicap i lovens forstand jf. Handicapdiskriminationsloven § 2, baseret på den fremlagte læseundersøgelse. Dog fandt nævnet ikke, at der var påvist faktiske omstændigheder, der tydede på forskelsbehandling.

Vurdering af de enkelte punkter:

• Fysisk indretning: Nævnet vurderede, at placeringen af computerne ikke stillede klageren ringere end andre. Der var lagt vægt på, at biblioteket generelt ikke har foretaget særlige indretningsmæssige tiltag for at sikre privatlivets fred ved nogen af de øvrige publikumscomputere.
• Tilgængelighed under kurser: Nævnet fandt det godtgjort, at klageren ikke blev stillet ringere i forhold til kursusdeltagelse. Dette skyldes muligheden for at låne høretelefoner, adgangen til online oplæsningsprogrammer på alle maskiner, samt at undervisningen var tilrettelagt med fokus på individuelle behov.

Da der ikke var holdepunkter for hverken direkte eller indirekte forskelsbehandling, blev kommunen frifundet efter reglerne om delt bevisbyrde i Handicapdiskriminationsloven § 10. Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med nævnets kompetence i Lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.

• Manglende initiativ i det daglige teamarbejde.
• Utilstrækkeligt kendskab til medarbejderhåndbogen trods gentagne test.
• Manglende beherskelse af det interne dokumentationssystem, herunder tidsregistrering og beboerjournaler.
• Alvorlige fejl i medicinmapper, som var klagers ansvarsområde.

Parternes påstande

Klager gjorde gældende, at afskedigelsen udelukkende skyldtes hans skriftlige udfordringer som følge af ordblindhed. Han påpegede, at Dictus-programmet i en periode ikke fungerede teknisk, og at han brugte meget fritid på at lære systemerne at kende. Han mente, at arbejdsgiveren burde have tilbudt yderligere støtte, såsom en personlig assistent eller ændret opgavefordeling.

Indklagede argumenterede for, at afskedigelsen skyldtes manglende faglige kompetencer og engagement, som ikke relaterede sig til ordblindheden. De fremhævede, at klager begik kritiske fejl i medicinhåndteringen og udviste manglende initiativ, hvilket var afgørende for sikkerheden og kvaliteten i arbejdet med beboerne.