Vurdering af lovligheden af kønsopdelt prissætning hos frisør i forhold til ligestillingsloven

Sagen omhandler en klage fra en kvinde over en frisørsalon, som opererede med differentierede priser baseret på kunden køn. Klageren havde på salonens hjemmeside konstateret, at en "dameklipning" kostede 550 kr., mens en "herreklipning" var prissat til 385 kr. Klageren ønskede at blive klippet i salonen, men følte sig uretfærdigt behandlet over prisforskellen på 165 kr.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren har fremlagt dokumentation i form af et skærmbillede fra salonens hjemmeside, der viser de to priskategorier. Det fremgår af sagen, at klageren ikke har været i kontakt med frisøren forud for klagen og derfor ikke har forespurgt på muligheden for at modtage den billigere ydelse eller fået oplyst årsagen til prisdifferentieringen direkte fra salonen.

Juridiske spørgsmål og krav

Det centrale spørgsmål i sagen er, om en prissætning opdelt efter køn udgør direkte eller indirekte forskelsbehandling i strid med Ligestillingsloven § 2. Klageren har fremsat krav om:

• Godtgørelse på 5.000 kr. som følge af forskelsbehandling.
• En principiel vurdering af, om mænd og kvinder skal betale det samme for sammenlignelige ydelser.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at frisørsalonens prissætning ikke var i strid med Ligestillingsloven § 2, stk. 1. Klageren fik dermed ikke medhold i sin klage over forskelsbehandling eller kravet om godtgørelse.

Nævnets begrundelse

Nævnet lagde i sin vurdering vægt på eksisterende retspraksis fra Østre Landsret, som har fastslået, at betegnelserne "dameklip" og "herreklip" dækker over to teknisk forskellige ydelser. Forskellen i prisen er objektivt begrundet i følgende faktorer:

• Teknisk kompleksitet: Dameklip kræver ofte mere avancerede klippeteknikker for at opnå feminine udtryk.
• Tidsforbrug: En dameklipning tager i gennemsnit mindst 15 minutter længere end en herreklipning.
• Produktforbrug: Der anvendes typisk flere produkter til styling ved dameklip.
• Vejledning: Der ydes ofte et større omfang af rådgivning i forbindelse med dameklip.

Da klageren aldrig havde kontaktet frisøren for at anmode om en "herreklipning" (den billigere ydelse), var der ikke grundlag for at vurdere, om hun konkret ville være blevet nægtet denne ydelse til den lavere pris. Nævnet fandt derfor ikke, at der var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling.