EU-regler for lovpligtig ansvarsforsikring udelukker ikke bilejer som skadelidt fodgænger efter tyveri (C-503/16)

Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra en portugisisk domstol vedrørende fortolkningen af EU-direktiverne om lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer. Luís Isidro Delgado Mendes (sagsøgeren), som var ejer og forsikringstager af et køretøj, blev alvorligt kvæstet, da en tyv brugte hans stjålne bil til forsætligt at påkøre ham, mens Mendes befandt sig på gaden som fodgænger. Forsikringsselskabet, Crédito Agrícola Seguros, nægtede at udbetale erstatning, idet de henviste til den portugisiske lovgivning (Lovdekret nr. 291/2007), som udelukker dækning for skader påført ejeren i tilfælde af tyveri eller forsætligt forvoldte ulykker.

Det nationale retlige spørgsmål

Den forelæggende ret var i tvivl om, hvorvidt den nationale udelukkelse af erstatning var forenelig med EU-retten, særligt med de motorforsikringsdirektiver, hvis primære formål er at beskytte skadelidte tredjemænd. Spørgsmålet var specifikt, om en forsikringstager, der lider skade som fodgænger forvoldt af sit eget stjålne og forsikrede køretøj, fortsat kan betragtes som en 'skadelidt tredjemand' i direktivernes forstand.

Domstolen fastslog, at artikel 3, stk. 1, i det første direktiv (72/166/EØF), artikel 1, stk. 1, og artikel 2, stk. 1, i det andet direktiv (84/5/EØF), samt artikel 1a i det tredje direktiv (90/232/EØF), skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, der udelukker dækning for person- og tingsskade.

Udelukkelsen finder sted, når skaden er lidt af en fodgænger, som er offer for en trafikulykke, alene med den begrundelse, at fodgængeren var forsikringstager og ejer af det køretøj, som har forvoldt disse skader.

Domstolens begrundelse

• Formålet med EU-direktiverne er at sikre maksimal beskyttelse af ofre for ulykker forvoldt af motorkøretøjer og sikre dem ensartet behandling i hele Unionen.
• Da sagsøgeren blev påkørt som fodgænger, krævede direktiv 90/232/EØF (Tredje direktiv), at forsikringen dækker skaderne, da han i dette øjeblik havde egenskab af fodgænger, uafhængigt af hans ejerstatus.
• Domstolen fastslog analogt med tidligere retspraksis, at det forhold, at en skadelidt person var ejer og forsikringstager af køretøjet, ikke kan føre til, at vedkommende udelukkes fra begrebet 'skadelidt tredjemand', når vedkommende på skadestidspunktet ikke var fører, men fodgænger.
• Nationale regler, der udelukker retten til erstatning på grundlag af generelle og abstrakte kriterier (ejerstatus) uden hensyn til den enkeltes retsstilling på ulykkestidspunktet, fratager direktiverne deres effektive virkning og er derfor uforenelige med EU-retten.