Afslag på erstatning til bankansat efter bankrøveri grundet manglende nærhed til hændelsen

Sagen omhandler en ansøgning om erstatning fra en bankansat i forbindelse med et røveri mod en bankfilial kort efter lukketid. To hætteklædte personer skaffede sig adgang til banken ved at knuse en rude med koben, hvorefter de tømte bankens kasse. Under hele hændelsen forholdt gerningsmændene sig tavse.

Da ruden blev knust, antog ansøgeren fejlagtigt, at der var tale om skudafgivelse. Som reaktion herpå kastede ansøgeren sig øjeblikkeligt ned under sit skrivebord og forblev der, indtil røveriet var overstået.

De faktiske omstændigheder omkring ansøgerens position og oplevelse var centrale i sagen:

• Ansøgerens skrivebord var placeret tilbagetrukket i ekspeditionslokalet
• Der var betydelig afstand fra skrivebordet til både indstigningsstedet og kasseområdet
• Ansøgeren så ikke de to gerningsmænd på noget tidspunkt
• Ansøgeren hørte ingen stemmer eller lyde fra gerningsmændene under forløbet

Spørgsmålet i sagen var, om ansøgeren kunne anses for at være direkte eller indirekte skadelidt som følge af den strafbare handling, selvom vedkommende ikke havde haft direkte kontakt med eller observation af røverne.

Erstatningsnævnet traf afgørelse om at give afslag på ansøgningen om erstatning. Afgørelsen blev truffet med henvisning til Offererstatningsloven § 1.

Nævnet begrundede afslaget med, at ansøgeren ikke kunne betragtes som direkte skadelidt i lovens forstand. Nævnet lagde i sin vurdering vægt på følgende forhold:

• Manglende observation: Ansøgeren hverken så eller hørte røverne under selve hændelsen.
• Ukendskab til situationen: Ansøgeren blev først efterfølgende klar over, at der rent faktisk havde været fremmede personer inde i banken.
• Fysisk afstand: Skrivebordets placering var tilbagetrukket i forhold til begivenhedernes centrum, herunder indstigningsstedet og kassen.

Nævnet vurderede på den baggrund, at ansøgeren ikke havde været så tæt på begivenhederne, at vedkommende kunne anses for omfattet af personkredsen i Offererstatningsloven § 1. Selvom ansøgeren havde reageret på lyden af den knuste rude, var den manglende kontakt med gerningsmændene og den fysiske distance afgørende for, at hændelsen ikke udløste ret til erstatning.