Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen drejede sig om en enkeltmandsvirksomhed (pizzeria) i indkomstårene 2010 og 2011, hvor SKAT foretog en kontrol efter fund af kontanter under en ransagning. SKAT konstaterede væsentlige mangler i virksomhedens kasseregnskab, herunder manglende daglige føringer, ingen registrerede kassedifferencer og uoverensstemmelser mellem kasseboner og kasseregnskab. En såkaldt "pengeskabskonto" udviste negative saldi, hvilket SKAT anså for yderligere omsætning. SKAT bemærkede desuden et meget lavt beregnet privatforbrug for klageren og dennes samlever. På baggrund af disse fund foretog SKAT en række indkomstforhøjelser, som klageren påklagede.
Klageren accepterede visse punkter, men klagede over følgende forhøjelser:
| Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
|---|---|---|---|
| Forhøjelse af den skattepligtige indkomst i indkomståret 2010 | 109.835 kr. | 0 kr. | 126.038 kr. |
| Forhøjelse af den skattepligtige indkomst i indkomståret 2011 | 142.092 kr. | 0 kr. | 143.772 kr. |
De specifikke klagepunkter omhandlede:
Landsskatteretten behandlede flere klagepunkter vedrørende forhøjelse af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010 og 2011.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fuldt fradrag for receptionsudgifter på 12.333 kr. afholdt i anledning af klagerens 50-års fødselsdag. Retten lagde vægt på, at udgifterne var afholdt i forbindelse med en mærkedag af personlig karakter, og at klageren ikke havde dokumenteret, hvem der deltog ved receptionen. Udgifter af privat karakter er normalt ikke fradragsberettigede, selvom forretningsforbindelser deltager, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Ligningsloven § 8, stk. 4. Bevisbyrden for fradragsberettigelse påhviler skatteyderen.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs forhøjelse af indkomsten med 32.000 kr. vedrørende en kontant indsætning på 40.000 kr. på pengeskabskontoen den 30. september 2010. Klageren forklarede, at beløbet var et lån fra klagerens mor, men retten fandt ikke, at dette var tilstrækkeligt dokumenteret. Der var ingen dateret og underskrevet lånedokumentation eller bevis for pengestrømmen. Beløbet blev derfor anset for yderligere skattepligtig omsætning, jf. Statsskatteloven § 4.
Landsskatteretten forhøjede klagerens skattepligtige indkomst med 48.338 kr. (80% af 60.422,86 kr.) på grund af en negativ saldo på pengeskabskontoen på -40.259,86 kr. ved udgangen af 2010, kombineret med en positiv kassebeholdning på 20.163 kr. i årsregnskabet. Retten fastslog, at en kontant kassebeholdning ikke kan være negativ, og at differencen på 60.422,86 kr. måtte anses for yderligere omsætning. Dette blev understøttet af det lave privatforbrug og det mangelfulde kasseregnskab.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs forhøjelse af indkomsten med 33.367 kr. (80% af 41.709 kr.) vedrørende fire indsætninger på klagerens private bankkonti i 2010. Klageren forklarede, at beløbene stammede fra gaver og salg af private ejendele, men retten fandt ikke, at dette var tilstrækkeligt dokumenteret. Der manglede bevis for pengestrømme, gavebreve eller kvitteringer for salg.
Landsskatteretten forhøjede klagerens skattepligtige indkomst med 49.131 kr. (80% af 61.414,02 kr.) på grund af en difference mellem bogførte og faktiske indbetalinger på erhvervskontoen den 26. april 2011. Retten fandt, at klageren ikke havde dokumenteret, hvor den uforklarede difference på 61.414,02 kr. stammede fra. Det lave privatforbrug og det mangelfulde kasseregnskab understøttede, at beløbet var yderligere skattepligtig omsætning.
Landsskatteretten forhøjede klagerens skattepligtige indkomst med 40.696 kr. (80% af 50.871 kr.) på grund af en negativ saldo på pengeskabskontoen på -48.871,36 kr. ved udgangen af 2011, kombineret med en positiv kassebeholdning på 2.000 kr. i årsregnskabet. Retten fandt, at differencen på 50.871 kr. måtte anses for yderligere omsætning, da en kassebeholdning ikke kan være negativ, og klagerens privatforbrug ikke levnede plads til private indskud.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs forhøjelse af indkomsten med 53.945 kr. (80% af 67.432 kr.) vedrørende fem indsætninger på klagerens private bankkonti i 2011. Klageren forklarede, at beløbene stammede fra en check, småpenge, lejlighedsgaver og en gave fra moderen. Retten fandt ikke, at klageren havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at disse beløb stammede fra allerede beskattede eller skattefri midler. Manglende dokumentation for pengestrømme og gavebreve var afgørende.

Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.



Sagen omhandler klagerens pizzeria, [virksomhed1], og SKATs forhøjelse af klagerens indkomst for indkomstårene 2011 og 2012. SKAT konstaterede væsentlige mangler ved virksomhedens regnskab, herunder manglende kasseafstemning, uafstemte banktransaktioner, manglende varelageroptælling og ufuldstændigt bogføringsmateriale. Salg var kun registreret som kontantsalg og kunne ikke afstemmes til bankkontoen.
På baggrund af disse mangler tilsidesatte SKAT regnskabet og foretog en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens overskud. Skønnet blev baseret på vareindkøb af mel, emballage, burgerboller, bøffer, grill-kylling, fiskefilet, kyllingenuggets, -vinger, skinkeschnitzler og lasagne. SKAT beregnede en korrigeret omsætning og bruttoavance, som var markant højere end den selvangivne. SKAT lagde til grund, at bruttoavancen for pizzeriaer gennemsnitligt lå på omkring 62,5 % ifølge HORESTA, hvilket den korrigerede bruttoavance på 69,8 % i 2011 og 70,6 % i 2012 stemte overens med.
Satser i lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven)
Satser og beløbsgrænser i lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven)
SKAT forhøjede desuden klagerens indkomst med eget vareforbrug, da klageren ikke havde ført løbende registrering heraf. Forhøjelsen blev baseret på husstandens størrelse og standardsatser fra SKATs Juridiske Vejledning. Klageren havde selv skønnet et lavere vareforbrug.
Klageren påklagede afgørelsen og anførte, at den skønsmæssige forhøjelse var urealistisk i forhold til pizzeriaets kapacitet, beliggenhed og kundegrundlag. Klageren argumenterede også for et større spild af råvarer og emballage end anerkendt af SKAT, samt at der ikke var taget højde for elforbrug i forbindelse med den øgede produktion. Klageren anførte desuden, at han grundet sprogvanskeligheder ikke havde forstået indholdet af tidligere møder og dokumenter, og at hans tidligere rådgivere havde svigtet ham.

Klageren, der driver enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], købte i 2006 en ejendom med et enfamilieshus og en tidligere...
Læs mere
Sagen omhandlede en skattepligtig, der i indkomståret 2008 drev tre virksomheder. SKAT havde efter en gennemgang af regn...
Læs mereNedsættelse af rentekompensation ved refusion af udbytteskat, harmonisering af renteregler og ændringer vedrørende momsfradrag