Momsfritagelse for synsprøver ved salg af briller og kontaktlinser

Sagen omhandler et anpartsselskab i optikerbranchen, der klagede over SKATs afgørelse om ikke at nedsætte selskabets momstilsvar for perioden 2010-2011. Selskabet havde anmodet om en nedsættelse på 441.492 kr. i moms og 34.490 kr. i lønsumsafgift, efter at være blevet opmærksom på SKATs styresignal SKM2011.181.SKAT, der præciserede, at synsprøver er momsfrie ydelser, i modsætning til salg af briller og kontaktlinser, som er momspligtige. Indtil da havde selskabet afregnet moms af synsprøver, da de blev anset for en del af den samlede pris for briller eller kontaktlinser og ikke var særskilt prisfastsat på fakturaerne.

SKAT afviste anmodningen med den begrundelse, at synsprøverne var leveret vederlagsfrit som en tilgift for at fremme salget af briller. SKAT henviste til, at synsprøverne ikke var særskilt deklareret på fakturaerne, og at fakturaen er kundens dokumentation for, hvad der er betalt for. SKAT mente, at selvom selskabet ikke var klar over momsfritagelsen, ændrede det ikke ved, at der ikke var opkrævet et særskilt vederlag for synsprøven, og at den derfor var en vederlagsfri tilgift, jf. styresignalerne SKM2010.636.SKAT og SKM2010.637.SKAT samt Sag C-48/97, Kuwait Petroleum.

Selskabet nedlagde påstand om, at momstilsvaret skulle nedsættes, idet synsprøver altid udgør et selvstændigt, momsfri produkt, og at den manglende særskilte prisfastsættelse på fakturaen ikke ændrer dette. Selskabet argumenterede for, at synsprøven er en nødvendig ydelse, der ikke kan fravælges ved køb af briller, og at prisen for synsprøven altid har været en integreret del af den samlede pris for brillen. Det blev fremhævet, at styresignalet SKM2011.181.SKAT var en præcisering af praksis med tilbagevirkende kraft, men at faktureringskravene i Momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, nr. 5 og 7 alene burde have fremadrettet virkning, da de udgjorde en skærpelse af praksis. Selskabet anførte, at der ikke var risiko for statens tab, da kunderne var privatpersoner uden momsfradragsret. Subsidiært nedlagde selskabet påstand om ret til at ændre i de tidligere udstedte fakturaer eller foretage en korrektion uden at skulle berigtige hver enkelt faktura over for kunderne, jf. Momslovens § 52a, stk. 7 og SKM2012.131.LSR.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten tog udgangspunkt i Momslovens § 4, stk. 1 om afgiftspligtige leverancer mod vederlag og Momslovens § 13, stk. 1, nr. 1 om momsfritagelse for hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder sundhedspleje. Det blev bemærket, at Momslovens § 13, stk. 1, nr. 1 implementerer Momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra c.

Retten henviste til EU-domstolens praksis, herunder sag 353/85 (Kommissionen mod Det Forenede Kongerige og Nordirland), der fastslår, at salg af goder ikke er omfattet af momsfritagelsen, medmindre de er i mindre omfang og uløseligt forbundet med tjenesteydelsen. Optikeres salg af briller er nævnt som et momspligtigt gode.

Landsskatteretten anerkendte, at Skatterådet i SKM2010.138.SR og SKATs styresignaler SKM2011.102.SKAT og SKM2011.181.SKAT har præciseret, at synsprøver er momsfritagne ydelser og udgør et mål i sig selv for kunden, og dermed ikke en biydelse til salg af briller eller kontaktlinser.

Retten understregede, at spørgsmålet om én eller flere selvstændige leverancer afgøres ud fra en konkret vurdering af samtlige omstændigheder, jf. EU-domstolens praksis i sager som C-349/96 (Card Protection Plan Limited), C-41/04 (Levob Verzekeringen BV) og C-111/05 (Aktiebolaget NN). Det afgørende er, hvad der karakteriserer leverancen for en gennemsnitsforbruger, og om en ydelse udgør et mål i sig selv eller et middel til at udnytte hovedleverancen bedst muligt.

Landsskatteretten fandt, at selvom synsprøven ikke var særskilt faktureret, måtte det antages, at den var foretaget med henblik på at finde den korrekte styrke til briller/kontaktlinser og var afgørende for et optimalt synsmæssigt resultat. På trods af fakturaernes udformning, hvor synsprøven fremstod som en del af en samlet leverance, fandt retten, at det var godtgjort, at selskabet havde leveret selvstændige ydelser mod vederlag i form af synsprøver, der er omfattet af Momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. Retten henviste i den forbindelse til sin egen afgørelse i SKM2016.0118.LSR.

Sagen blev hjemvist til SKAT i 1. instans for at foretage den nærmere talmæssige opgørelse af selskabets momstilsvar og for at træffe afgørelse om, i hvilket omfang der kan ske tilbagebetaling (berigtigelse) af den moms, der er opkrævet og angivet af selskabet vedrørende synsprøverne.