Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Underemner
Dokument
Sagen omhandler en tvist i Faglig Voldgift mellem CO-industri for HK/Privat (Klager) og DI Overenskomst I for Dansk Alarm A/S (Indklagede) vedrørende retten til betaling eller kompensation for medarbejdere på Dansk Alarm A/S’ vagtcentral, som har arbejdet på overenskomstmæssige fridage og søgnehelligdage.
Dansk Alarm A/S er en 24-timers bemandet alarmcentral, hvis ansættelsesvilkår er reguleret af Industriens Funktionæroverenskomst og lokale aftaler.
Oprindeligt (Overenskomst 2005-2007) var månedsnormen 153,5 timer, og aftalen anerkendte 10 søgne- og helligdage samt en halv Juleaftensdag og en halv Nytårsaftensdag (§ 3). Efter Dansk Alarm A/S’ indmeldelse i DI i 2006 blev Industriens Funktionæroverenskomst gældende, men visse lokale bestemmelser blev videreført som uopsigelige lokalaftaler.
| Dokument | Dato | Nøgleændring |
|---|---|---|
| Gammel Overenskomst | 2005-2007 | Månedsnorm 153,5 timer, 11 fridage/halvfridage |
| Ny Lokalaftale | 16. december 2007 | Månedsnorm hævet til 160,33 timer (6,83 timers forskel) |
Forhøjelsen af månedsnormen med 6,83 timer svarede til de timer, der tidligere blev kompenseret via nedsættelse af normen pga. søgnehelligdage. Denne forhøjelse blev fuldt kompenseret via en forhøjelse af månedslønnen.
Konflikten opstod, fordi Industriens Funktionæroverenskomst i § 12, stk. 10, fastsætter, at Juleaftensdag (24. december) og Grundlovsdag (5. juni) er fridage. Klager mente, at denne bestemmelse skulle følges, eller at medarbejderne skulle kompenseres med overarbejdsbetaling, da disse dage ikke blev eksplicit fraveget i lokalaftalen, og arbejdet faldt inden for den nye, højere månedsnorm.
Klager gjorde gældende:
Indklagede gjorde gældende:
Indklagedes påstand om frifindelse blev taget til følge.
Opmanden lagde vægt på, at der ved indgåelsen af lokalaftalen pr. 16. december 2007 skete en fuld kompensation af medarbejderne for bortfaldet af fridage i forbindelse med forhøjelsen af månedsnormen fra 153,5 til 160,33 timer.
"På denne baggrund finder opmanden, at lokalaftalen, der trådte i kraft den 16. december 2007, fraviger § 12, stk. 10, i Industriens Funktionæroverenskomst, og at Grundlovsdag og juleaftensdag derfor ikke kan anses som fridage for de medarbejdere på Dansk Alarm A/S, der er omfattet af lokalaftalen."
Konsekvenser:
Regeringen præsenterer en ny overenskomstbaseret erhvervsordning, som skal sikre dansk erhvervsliv nemmere adgang til udenlandsk arbejdskraft fra udvalgte lande på danske løn- og arbejdsvilkår. Derudover præsenterer regeringen nye initiativer mod social dumping, herunder krav om ID-kort på større bygge- og anlægsprojekter.


Lovforslaget har til formål at afskaffe store bededag som en helligdag og omdanne den til en almindelig arbejdsdag. Dette gøres for at øge den samlede årlige arbejdstid for lønmodtagere, der hidtil har haft fri på denne dag. Loven regulerer de løn- og ansættelsesmæssige konsekvenser af denne ændring for alle lønmodtagere på det danske arbejdsmarked.
Loven fastslår, at store bededag fremover skal betragtes som en almindelig arbejdsdag. Som konsekvens heraf ophæves alle særlige bestemmelser om løn og ansættelsesvilkår, der normalt gælder for helligdage, for så vidt angår store bededag. Dette omfatter:
Ved juletid er der en række regler i forhold til arbejde, du skal være opmærksom på. Dem gennemgår vi her.
Reglerne for arbejde i folkekirken adskiller sig fra det øvrige arbejdsmarked ved, at alle årets dage som udgangspunkt betragtes som arbejdsdage.
Denne ændring gælder uanset, om vilkårene er fastsat i lovgivning, kollektive overenskomster, individuelle aftaler, kutymer eller ensidigt fastsatte regler. Dog berører loven ikke bestemmelser i kollektive overenskomster om opsparing til søgnehelligdage (herunder opsparingsprocenter og fritvalgsordninger). Opsparingsprocenten forbliver den samme, men fordeles over færre helligdage.
Loven indfører en kompensationsmodel for den øgede arbejdstid, som differentieres mellem månedslønnede og timelønnede.
For månedslønnede:
For timelønnede:
Lovforslaget medfører ændringer i to andre love for at sikre overensstemmelse med afskaffelsen af helligdagen.
Lukkeloven: Store bededag fjernes fra listen over dage, hvor butikker skal holde lukket. Dette gøres ved eksplicit at opremse de resterende lukkedage i lovteksten.
| Lovændring | Før loven | Efter loven |
|---|---|---|
| Lukkedage i lukkeloven | Inkluderede bl.a. "helligdage", hvilket omfattede store bededag. | Opremsning af specifikke dage, hvor store bededag ikke er nævnt. |
| Antal lukkedage | 13,5 dage | 12,5 dage |
Arbejdsretsloven: Arbejdsretten får tildelt kompetence til at behandle sager om, hvordan lovens § 2 (om ophævelse af særlige vilkår) skal fortolkes i forhold til kollektive overenskomster. Dette sikrer, at tvister mellem arbejdsmarkedets parter håndteres i det fagretlige system.
Dette lovforslag er et regeringsindgreb, der har til formål at afslutte den overenskomstkonflikt og strejke, der involve...
Læs mereDette lovforslag er fremsat for at implementere en del af aftalen af 5. juni 2020 mellem regeringen og arbejdsmarkedets ...
Læs mereLovforslag om reform af beskæftigelsesindsatsen: Mere fleksibilitet, frihed og afskaffelse af ordninger