Command Palette

Search for a command to run...

Landsskatterettens afgørelse om værdi af fri sommerbolig og jagt - [Ligningsloven § 16](/ref/ligningsloven_§_16)

Dato

13. juli 2015

Hoved Emner

Indkomstarter

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Fri sommerbolig, Fri jagt, Rådighedsbeskatning, Ligningsloven, Hovedaktionær, Repræsentationsformål, Skatteankenævnets afgørelse

Sagen omhandler en hovedaktionær og direktør i A/S [virksomhed1], der er blevet beskattet af værdien af fri sommerbolig for tre ejendomme ([adresse1], [adresse2], og [adresse3]) samt fri jagt på to arealer ([skov1] og [areal1]) for indkomståret 2011. Klageren bestred beskatningen for alle punkter, mens SKAT fastholdt den baseret på rådighedsprincippet og ejendommenes faktiske anvendelse.

Vedrørende [adresse1]

Ejendommen [adresse1] blev erhvervet af A/S [virksomhed1] i 2001 og var oprindeligt tiltænkt repræsentative formål for koncernens internationale kunder. Efter ændringer i samhandelsmønstre og krisen i 2008 faldt anvendelsen. Selskabet oplyste, at ejendommen stod ubrugt hen, men en kunde havde dog besøgt den i 2009 uden betaling. Ejendommen var forsikret som fritidshus, og der var løbende udgifter til fyringsolie, fjernvarme og el. SKAT havde tidligere i 2012 beskattet klageren af fri sommerbolig for 2009 og 2010 for denne ejendom, som senere blev solgt til klageren i 2012.

SKAT beskattede klageren af fri sommerbolig med 349.408 kr. for 2011, baseret på ejendomsvurderingen og Ligningsloven § 16, stk. 5. SKAT anførte, at klageren havde sin private adresse tæt på, og at en lejekontrakt for 2011, indgået med et selskab ejet af klagerens børn, virkede besynderlig, da den først blev fremlagt sent, og der ikke var periodiseret lejeindtægter i selskabets regnskab. SKAT mente, at ejendommen havde karakter af fritidsbolig og stod til rådighed for klageren hele året.

Klageren påstod, at ejendommen ikke havde stået til rådighed for ham og udelukkende var opført og anvendt til repræsentationsformål. Han fremhævede, at ejendommen lå under 3 km fra hans hjemadresse, og at SKAT tidligere havde godkendt, at der ikke skulle ske beskatning af fri sommerbolig for 2003. Subsidiært påstod klageren, at ejendommen skulle beskattes som fri helårsbolig, da den var offentligt vurderet som sådan.

Vedrørende [adresse2], [by1]

A/S [virksomhed1] anskaffede denne skovejendom i 2003. Ejendommen indeholdt et stuehus og erhvervsbygninger. SKAT besigtigede ejendommen i 2011 og bemærkede, at stuehuset fremstod i pæn stand med faciliteter, der kunne understøtte bebølse, herunder et nyrenoveret badeværelse. Selskabet havde indtægter fra jagt på ejendommen, som blev udlejet til et konsortium, der havde adgang til huset. SKAT anså ejendommen for at være til rådighed for klageren og beskattede ham af fri sommerbolig med 48.284 kr. for 2011, jf. Ligningsloven § 16, stk. 5, med fradrag for de dage, jagtkonsortiet anvendte ejendommen.

Klageren henviste til en afgørelse fra Skatteankenævnet for indkomstårene 2009 og 2010, hvor forhøjelsen blev nedsat til 0 kr., da ejendommen blev anset for stillet til rådighed for jagtkonsortiet. Klageren påstod, at 2011-sagen skulle afgøres i overensstemmelse hermed, da forholdene var identiske.

Vedrørende [adresse3], [skov1]

Denne skovejendom blev anskaffet af A/S [virksomhed1] i 1998. Ejendommen indeholdt erhvervsbygninger, herunder et nyrenoveret skovhus. SKAT besigtigede ejendommen i 2011 og bemærkede, at skovhuset fremstod nyt og velholdt med soveværelse, børneværelse, køkken og stue, og at der var tegn på privat brug (opredte senge, børnespil), som dog var fjernet ved en senere besigtigelse. Der var højt el- og fjernvarmeforbrug. SKAT anså ejendommen for at være stillet til rådighed for klageren som hovedaktionær og beskattede ham af fri sommerbolig med 123.314 kr. for 2011, jf. Ligningsloven § 16, stk. 5, baseret på renoveringsudgifterne som beregningsgrundlag.

Klageren henviste til Skatteankenævnets afgørelse for 2009 og 2010, hvor forhøjelsen blev nedsat til 0 kr., da der var tinglyst en deklaration om, at bygningerne kun måtte anvendes til drift og ikke til overnatning. Klageren påstod, at 2011-sagen skulle afgøres i overensstemmelse hermed.

Vedrørende fri jagt [skov1] og [areal1]

Klageren ejede to arealer, [skov1] (185 ha) og [areal1] (64 ha), og havde selvangivet værdi af fri jagt for [skov1]. SKAT værdiansatte fri jagt til 500 kr. pr. ha for begge arealer, hvilket resulterede i en forhøjelse på i alt 124.500 kr.

Klageren påstod, at sagen skulle afgøres i overensstemmelse med Skatteankenævnets afgørelse for 2009 og 2010, hvor værdien af fri jagt blev ansat til 54.780 kr. for begge arealer.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten traf følgende afgørelse for de fire klagepunkter:

KlagepunktSKATs afgørelseKlagerens opfattelseLandsskatterettens afgørelse
Værdi af fri sommerbolig, [adresse1]349.408 kr.0 kr.349.408 kr.
Værdi af fri sommerbolomg, [adresse2], [by1]48.184 kr.0 kr.0 kr.
Værdi af fri sommerbolig, [adresse3], [skov1]123.314 kr.0 kr.0 kr.
Værdi af fri jagt, [skov1] og [areal1]124.500 kr.54.780 kr.54.780 kr.

Vedrørende [adresse1]

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt, at beskatning skulle ske i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 5, da det er boligens faktiske anvendelse, der afgør, om den skal beskattes som sommerbolig eller helårsbolig. De lagde vægt på, at ejendommen var forsikret som sommerbolig, og at der ikke var dokumentation for helårsanvendelse. Retsmedlemmerne fandt endvidere, at klageren havde haft rådighed over ejendommen hele året, idet det er rådigheden, der beskattes. De afviste, at SKATs tidligere afgørelse for 2003 kunne skabe en berettiget forventning om fritagelse, da det ikke var dokumenteret, at forholdene var identiske, og en forventning ikke kan føre til en materielt forkert afgørelse. Ét retsmedlem stemte for beskatning som helårsbolig. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, og SKATs afgørelse blev stadfæstet på dette punkt.

Vedrørende [adresse2], [by1]

Landsskatteretten fandt i overensstemmelse med skatteankenævnets afgørelse for indkomstårene 2009 og 2010, at ejendommen kunne anses for at være stillet til rådighed for jagtkonsortiet. Forhøjelsen blev derfor nedsat fra 48.284 kr. til 0 kr.

Vedrørende [adresse3], [skov1]

Landsskatteretten fandt i overensstemmelse med skatteankenævnets afgørelse for indkomstårene 2009 og 2010, at ejendommen ikke kunne anses for at være stillet til rådighed for klageren i 2011. Forhøjelsen blev derfor nedsat fra 123.314 kr. til 0 kr.

Vedrørende fri jagt [skov1] og [areal1]

Landsskatteretten fandt i overensstemmelse med skatteankenævnets afgørelse for indkomstårene 2009 og 2010, at værdien af fri jagt kunne ansættes til 54.780 kr. Forhøjelsen blev derfor nedsat fra 124.500 kr. til 54.780 kr.

Lignende afgørelser