Landsskatteretten: Skattepligt af udenlandske overførsler - grov uagtsomhed og bevisbyrde

Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt beløb modtaget fra udlandet i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 skal anses for skattepligtig indkomst eller lån. Klageren anfægtede desuden gyldigheden af SKATs afgørelse på grund af begrundelsesmangler og forældelse.

SKAT havde forhøjet klagerens indkomst med følgende beløb:

Klageren havde den 20. december 2007 indgået en rammeaftale om lån på op til 1.600.000 kr. med [virksomhed3] Ltd, et selskab hjemmehørende i Belize med postadresse i Liechtenstein. Lånet skulle forrentes med 2% p.a., men renten skulle først tilskrives og forrentes ved tilbagebetaling den 1. januar 2018. Lånet var uopsigeligt fra kreditors side indtil 2018, medmindre klageren solgte sin bopæl. Klageren kunne til enhver tid indfri lånet helt eller delvist med 1 dags varsel. Lånet var ikke tinglyst i klagerens ægtefælles ejendom, hvor klageren boede.

Overførslerne kom fra selskaberne [virksomhed1] AG (Liechtenstein) og [virksomhed2] Ltd (Belize/British Virgin Islands), samt [virksomhed3] Ltd (Belize). De første overførsler i 2008 var benævnt "commission", men blev senere ændret til "loan" efter klagerens henvendelse. Klageren oplyste, at han var kommet i kontakt med [person1], der administrerede og kontrollerede de nævnte selskaber, efter en anbefaling. Klageren kendte ikke ejerforholdene for [virksomhed3] Ltd og vidste ikke, hvorfor overførslerne skete fra flere konti.

Klageren havde ikke selvangivet lønindkomst i de påklagede indkomstår, men modtog tjenestemandspension. Han oplyste at have haft arbejde udover pensionen, og at hans samlede indkomst i 2013 var 594.814 kr., hvilket ifølge ham gav mulighed for tilbagebetaling af lånet. Klageren fremlagde dokumentation for, at han i 2013 havde annulleret fire forsikringspolicer hos [virksomhed4] og instrueret om overførsel af indfrielsesværdien på ca. 60.267 kr. til [person1]s bankkonto.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse og fandt, at de modtagne beløb var skattepligtig indkomst, og at SKATs ansættelse var gyldig.

Formaliteter og ansættelsesfrister

• Landsskatteretten fandt, at SKAT var berettiget til at genoptage skatteansættelsen ekstraordinært i medfør af Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Dette skyldtes, at klageren ved at undlade at oplyse SKAT om pengeoverførslerne fra udlandet havde handlet mindst groft uagtsomt.
• Retten fastslog, at fristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 tidligst løb fra den 6. februar 2012, hvor SKAT modtog en redegørelse fra klageren. Da agterskrivelsen blev fremsendt den 2. april 2012, var 6-månedersfristen iagttaget.
• Landsskatteretten fandt ikke, at der forelå sådanne begrundelsesmangler, at SKATs afgørelse kunne anses for at være ugyldig.

Realitet – Skattepligt af modtagne beløb

• Landsskatteretten fandt det ikke godtgjort, at indsætningerne på klagerens bankkonto vedrørte successive udbetalinger på et reelt lån fra [person1] via de udenlandske selskaber.
• Retten lagde vægt på, at lånevilkårene blev anset for at være meget usædvanlige. Dette omfattede især, at der ikke var stillet sikkerhed for lånet, at der ikke var aftalt en tilbagebetalingsprofil, og at der ikke blev betalt renter løbende.
• På grund af de usædvanlige omstændigheder påhvilede der klageren et skærpet krav om bevisførelse, hvilket klageren ikke blev anset for at have løftet.
• Indsætningerne blev derfor anset for skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4. Skatteydere har pligt til at selvangive deres indkomst og dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. Skattekontrolloven § 1, Skattekontrolloven § 6 og Skattekontrolloven § 6b.
• Landsskatteretten henviste desuden til praksis, herunder afgørelserne SKM2010.500, SKM2011.81 og SKM2011.97, der stiller strenge krav til bevisbyrden for et reelt låneforhold under usædvanlige omstændigheder, samt Landsskatterettens afgørelse SKM2016.184.LSR, som vedrørte en lignende situation.