Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU-medlemsstater, EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen, Tyskland
Generaladvokat
Csehi
Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra Landgericht Ravensburg, Tyskland, vedrørende fortolkningen af artikel 25, stk. 3, i direktiv 2014/17/EU (boligkreditdirektivet), der regulerer forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse.
Tvisten udspillede sig mellem to forbrugere, MW og CY, og deres kreditinstitut, VR Bank Ravensburg-Weingarten eG. Forbrugerne indfriede deres fastforrentede realkreditlån før tid som følge af flytning, og banken krævede en kompensation for førtidig indfrielse på 27.614,17 EUR. Denne kompensation blev beregnet efter den tyske retspraksis, den såkaldte »aktiv-passiv-metode«, som indregner kreditgivers mistede fortjeneste baseret på fiktiv geninvestering i sikre kapitalmarkedspapirer.
Den forelæggende ret ønskede at få afklaret tre centrale spørgsmål under EU-retten:
Domstolen understregede, at direktiv 2014/17 har til formål at etablere et velfungerende indre marked med et højt niveau af forbrugerbeskyttelse. Direktivet sikrer forbrugerens ret til førtidig indfrielse, men overlader detaljerne for kompensationens beregning i vid udstrækning til national ret, så længe de EU-retlige rammer respekteres.
Domstolen fastslog, at artikel 25 i direktiv 2014/17/EU finder anvendelse, uanset om forbrugerens førtidige indfrielse sker direkte eller efter forudgående brug af en national ret til ekstraordinær opsigelse. Derudover tillader direktivet national lovgivning at medregne kreditgivers mistede fortjeneste, og det kræver ikke, at beregningen baseres på kreditgivers faktiske anvendelse af de førtidigt tilbagebetalte midler.
| Spørgsmål | Domstolens afgørelse |
|---|
| Ræsonnement |
|---|
| 1 (Mistet fortjeneste) | National lovgivning må medregne kreditgivers mistede fortjeneste (tab af aftalte renter) i kompensationen. | Et loft over kompensation fastsat ud fra kreditgivers »økonomiske tab« indikerer, at tab af renter kan medtages. Ekskludering ville stride mod målet om et effektivt og konkurrencedygtigt indre marked (par. 47). |
| 2 (Beregningsmetode) | Direktivet stiller ikke konkrete krav til beregningsmetoden for geninvesteringsafkast. | Kompensationen skal være rimelig, objektivt begrundet og må ikke overstige kreditgivers økonomiske tab eller udgøre en sanktion. National lovgivning kan tillade en hypotetisk beregningsmetode (f.eks. Aktiv-Passiv-metoden). |
| 2a/2b (Faktisk geninvestering) | Der kræves ikke hensyntagen til kreditgivers faktiske anvendelse af midlerne. | Henvisningen til »mulige« omkostninger tillader brug af et hypotetisk element i beregningen, da omfanget af tabet endnu ikke er fastlagt ved indfrielsen (par. 52). |
| 3 (Opsigelsesret) | Artikel 25 finder anvendelse, selvom indfrielsen sker efter forudgående opsigelse i henhold til national lovgivning. | Beskyttelsen i direktivet må ikke afhænge af forbrugerens valgte procedure for at frigøre sig fra forpligtelsen (par. 32). |
ForbrugerombudsmandenGennem to år har Coop Bank i strid med kreditaftaleloven opkrævet gebyrer fra forbrugere, der valgte at indfri deres variabelt forrentede lån i banken før tid. Forbrugerne har krav på tilbagebetaling af gebyret.
Ankenævnet på Energiområdet
Sagen vedrører fortolkningen af artikel 25, stk. 1, i direktiv 2014/17/EU (realkreditdirektivet) om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Tvisten opstod mellem forbrugeren QI og Santander Bank Polska S.A. vedrørende omfanget af den reduktion af de samlede kreditomkostninger, som QI var berettiget til efter førtidig indfrielse af sit lån.
QI indgik i 2017 en 360-måneders kreditaftale, hvorved der blev opkrævet en provision (engangsbetaling) for ydelse af lånet. Efter blot 19 måneder indfriede QI hele lånet og krævede en forholdsmæssig tilbagebetaling af provisionen for den resterende løbetid (341 måneder). Banken afviste kravet med henvisning til, at provisionen var en engangsomkostning, der var uafhængig af lånets løbetid, og derfor ikke skulle reduceres ved førtidig indfrielse.
EU-domstolen fastslår, at banker ikke skal udlevere tekniske detaljer om referencerenters beregningsmetoder til forbrugere ved optagelse af boliglån.
Ny sag om udtrædelsesgodtgørelse - Betingelserne for udtrædelsesgodtgørelse var ikke opfyldt
Den forelæggende polske ret (Sąd Rejonowy dla Warszawy-Woli w Warszawie) ønskede at få afklaret to hovedspørgsmål:
Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra en polsk domstol vedrørende fortolkningen af direktiv 93/13/EØF om urimelig...
Læs mereSagen omhandler to separate sager for spanske domstole vedrørende tvangsfuldbyrdelse af lån med pant i fast ejendom. I b...
Læs mereLovforslag om opgør med kviklån og styrkelse af forbrugerbeskyttelsen
