Manglende godtgørelse for ejerskab af tysk ejendom - nægtet fradrag og afskrivninger - grov uagtsomhed

Sagen omhandler en klagers skatteansættelse for indkomstårene 2007-2011, hvor SKAT har forhøjet indkomsten vedrørende ikke-godkendte fradrag for underskud og renteudgifter fra deltagelse i K/S [virksomhed1], et kommanditselskab, der skulle investere i en tysk ejendom. Klageren selvangav underskud og afskrivninger i årene 2007-2009 og et resultat efter renter i 2010-2011.

SKATs afgørelse var baseret på, at K/S [virksomhed1] aldrig blev registreret som medejer af det tyske kommanditselskab, der ejede ejendommen, da den aftalte købesum ikke blev fuldt ud betalt. Ifølge tysk ret medfører manglende betaling, at handlen ikke blev gennemført, og dermed blev kommanditisterne aldrig ejere af ejendommen. SKAT argumenterede derfor, at K/S [virksomhed1] ikke deltog i erhvervsmæssig virksomhed i Tyskland, og at fradrag for driftsresultat og afskrivninger ikke kunne godkendes. SKAT godkendte dog fradrag for renteudgifter på lån til de danske kreditorer (pantebrev) som kapitalindkomst.

Klageren påstod, at han skulle stilles, som om han i 2007 via K/S [virksomhed1] købte andele i et tysk KG, der ejede en ejendom, som han tilbagesolgte i 2009. Klageren fremhævede, at 97% af købesummen var erlagt, og at både køber og sælger opfattede handlen som gennemført, understøttet af pantsætninger på ejendommen og optagelse i selskabets årsrapporter. Klageren bestred også SKATs ret til ekstraordinær genoptagelse for 2007 og 2008, idet han mente, at han var i god tro, og at tvivl om ejerskabet først opstod i 2010, hvilket ikke kunne medføre grov uagtsomhed med tilbagevirkende kraft.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten lagde til grund, at K/S [virksomhed3] aldrig blev ejer af den tyske investeringsejendom, da det ikke var godtgjort, at overdragelsesaftalen blev gennemført, eller at K/S [virksomhed3] overtog hæftelsen over for de tyske långivere. Derfor var klageren ikke berettiget til at foretage skattemæssige afskrivninger eller fratrække driftsunderskud. Vedrørende den ekstraordinære genoptagelse fandt Landsskatteretten, at klageren og de befuldmægtigede groft uagtsomt havde bevirket, at SKATs ansættelse for 2007 og 2008 var på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, idet de undlod at informere SKAT om problemer med ejerskabet, selv efter at have fået kendskab til disse i 2010 og efter revisors forbehold i årsrapporten for 2010.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af indkomsten for indkomstårene 2007-2011. Afgørelsen byggede på to hovedpunkter: realiteten (ejerskab og fradragsret) og formaliteten (ekstraordinær genoptagelse).

Realiteten: Ejerskab og fradragsret

Landsskatteretten fastslog, at retten til at foretage skattemæssige afskrivninger og fratrække driftsunderskud, herunder renteudgifter, forudsætter, at K/S [virksomhed3] (senere K/S [virksomhed1]) blev ejer af 94 % af "[virksomhed7] KG" og dermed af den tyske investeringsejendom. Retten henviste til Ligningsloven § 5 vedrørende rentefradrag og Afskrivningsloven § 1 og Afskrivningsloven § 16 vedrørende afskrivninger, som kræver erhvervsmæssig benyttelse og ejerskab af aktivet.

Det blev lagt til grund, at:

• Den tyske sælger i 2009 solgte investeringsejendommen til en anden part.
• Det ikke var godtgjort, at der forinden skete en ophævelse af overdragelsesaftalen fra 2007.
• Det ikke var godtgjort, at K/S [virksomhed3] erhvervede ejerbeføjelser over ejerandelen eller overtog hæftelsen over for de tyske långivere.

Landsskatteretten var enig med SKAT i, at klageren ikke i 2007 eller senere blev medejer af investeringsejendommen. Derfor var klageren ikke berettiget til at foretage skattemæssige afskrivninger eller fratrække driftsunderskud, herunder renter på lån ydet til "[virksomhed7] KG".

Formaliteten: Ekstraordinær genoptagelse

Landsskatteretten vurderede, om SKATs ændring af skatteansættelsen for 2007 og 2008 var gyldig i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, som tillader ekstraordinær genoptagelse, hvis den skattepligtige eller dennes stedfortræder forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Retten lagde til grund, at:

• Klageren og de befuldmægtigede i K/S [virksomhed3] i 2007 gav fuldmagt til [person2] og [person1] fra [finans1] A/S til at foretage det fornødne.
• Kommanditisterne i juli 2010 fik kendskab til problemer med ejerskabet til den tyske ejendom.
• [person1]s oplysning på investormødet den 14. september 2010 om, at kommanditisterne ejede ejendommen via det tyske selskab, viste sig at være et falsum, som SKAT tidligst fik kendskab til i maj 2013.
• Kommanditisterne undlod efter modtagelsen af årsrapporten og skattebilaget for 2010 at rette henvendelse til SKAT.

Landsskatteretten fandt, at klageren og de for klageren befuldmægtigede groft uagtsomt bevirkede, at SKAT foretog ansættelsen af indkomsten i 2007 og 2008 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette opfyldte betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.