Manglende fradrag for underskud og renter i K/S [virksomhed1] - manglende godtgørelse af medejerskab til tysk ejendom - grov uagtsomhed

Sagen omhandler en skatteyders deltagelse i K/S [virksomhed1], et kommanditselskab, der investerede i en tysk ejendom. SKAT havde forhøjet skatteyderens indkomst for indkomstårene 2007-2011 vedrørende ikke-godkendte fradrag for underskud og renteudgifter samt tilbageførte skattemæssige afskrivninger. SKATs begrundelse var, at K/S'et aldrig opnåede ejendomsret til den tyske ejendom eller andelene i det tyske kommanditselskab, og at der derfor ikke var grundlag for fradragene.

K/S [virksomhed1] (oprindeligt K/S [virksomhed3]) blev stiftet i 2007 med det formål at erhverve, eje og drive udlejningsvirksomhed med en ejendom i Tyskland. En notarialforretning om køb af 94 % af kommanditkapitalen i det tyske selskab, der ejede ejendommen, blev indgået i december 2007. Det fremgik dog, at den fulde kontante købesum ikke blev betalt, og handlen blev ikke sikret. I 2009 solgte den tyske sælger ejendommen til anden side.

Klageren gjorde gældende, at handlen var gennemført, og at K/S'et havde erhvervet ejendomsret til andelene i det tyske selskab og dermed ejendommen. Klageren mente, at ejendommen skattemæssigt skulle anses for afstået i 2009, hvilket ville medføre fradragsberettigede tab. Klageren anfægtede desuden SKATs ekstraordinære genoptagelse af skatteansættelserne for 2007 og 2008, idet klageren mente at have handlet i god tro og først i 2010/2011 blev bekendt med problemerne vedrørende ejerskabet. Klageren henviste til, at fristen for ordinær genoptagelse var udløbet, og at der ikke forelå grov uagtsomhed.

SKAT fastholdt, at ejendomsretten til andelene i det tyske kommanditselskab aldrig overgik til K/S [virksomhed1] i henhold til tysk ret, da den aftalte kontante købesum ikke blev betalt. SKAT argumenterede, at manglende betaling var suspensiv efter tysk ret, og at der ikke var sket en overdragelse. Da K/S'et aldrig blev ejer, deltog det ikke i erhvervsmæssig virksomhed, og fradrag for underskud og afskrivninger var derfor ikke berettiget. SKAT begrundede den ekstraordinære genoptagelse med, at klageren og dennes befuldmægtigede groft uagtsomt havde bevirket, at SKAT foretog ansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, idet SKAT først i maj 2013 blev bekendt med de reelle ejerforhold.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at for at klageren kunne foretage skattemæssige afskrivninger på investeringsejendommen og fratrække sin forholdsmæssige andel af driftsresultatet, herunder renteudgifterne, var det en forudsætning, at K/S [virksomhed3] ved notarialforretningen af 18. december 2007 blev ejer af 94 % af "[virksomhed7] KG". Retten bemærkede, at retten til at afskrive aktiver i henhold til Afskrivningsloven § 1 tilkommer ejeren af aktivet, som skal have en almindelig og udelukkende råderet over aktivet og bære den økonomiske risiko ved driften.

Ejendomsret og fradragsret

Landsskatteretten var enig med SKAT i, at tysk rets behandling af overdragelsen af andelene skulle inddrages som et faktum ved anvendelse af de danske regler for skattemæssig afskrivning. Det blev fastslået, at den tyske sælger i 2009 solgte investeringsejendommen til en anden, og det var ikke godtgjort, at en overdragelsesaftale indgået ved notarialforretningen i 2007 forinden var ophævet. Ligeledes var det ikke godtgjort, at K/S [virksomhed3] i 2007 eller senere erhvervede ejerbeføjelser over ejerandelen eller overtog hæftelsen over for de tyske långivere. På denne baggrund fandt Landsskatteretten, at klageren ikke i 2007 eller senere blev medejer af investeringsejendommen og derfor ikke var berettiget til at foretage skattemæssige afskrivninger eller fratrække driftsunderskud, herunder renter på lån ydet til "[virksomhed7] KG". Dette er i overensstemmelse med Ligningsloven § 5, som fastslår, at renteudgifter er fradragsberettigede, forudsat der er tale om et retligt forpligtende gældsforhold.

Ekstraordinær genoptagelse

Vedrørende gyldigheden af SKATs ekstraordinære ændring af skatteansættelsen for 2007 og 2008, fandt Landsskatteretten, at betingelserne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 var opfyldt. Denne bestemmelse giver mulighed for at ændre en ansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Landsskatteretten lagde til grund, at kommanditisterne i juli 2010 kom til kundskab om problemer med ejerskabet til den tyske ejendom. På trods af dette og revisors forbehold i årsrapporten for 2010, undlod kommanditisterne at rette henvendelse til SKAT. Dette bevirkede, at SKAT ikke kunne foretage en korrekt ansættelse af indkomsten i 2007 og 2008 inden udløbet af den ordinære ansættelsesfrist. Landsskatteretten fandt, at klageren og de for klageren befuldmægtigede groft uagtsomt bevirkede, at SKAT foretog ansættelsen af indkomsten i 2007 og 2008 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs ændring af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2007-2011.