Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en ansøger, der søgte om opholdsret i Danmark som familiemedlem til en dansk statsborger under reglerne om sekundær bevægelighed. Ansøgerens ægtefælle, der er dansk statsborger, havde forud for ansøgningen udøvet retten til fri bevægelighed ved at tage ophold i Grækenland.
Den danske statsborger vendte tilbage til Danmark efter sit ophold i Grækenland. Der opstod imidlertid en tidsmæssig forskydning mellem statsborgerens hjemkomst og det tidspunkt, hvor familiemedlemmet (ansøgeren) enten indrejste i Danmark eller indgav sin ansøgning om ophold. Statsforvaltningen traf oprindeligt en afgørelse i sagen i juni 2018, hvor der blev givet afslag på opholdsret.
Det centrale juridiske spørgsmål er, hvorvidt betingelserne for afledt opholdsret er opfyldt, når et familiemedlem først tilslutter sig unionsborgeren på et senere tidspunkt efter dennes tilbagevenden til hjemlandet. Dette indebærer en undersøgelse af:
Udlændingenævnet besluttede i november 2019 at hjemvise sagen til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) til fornyet vurdering.
Nævnet lagde vægt på, at EU-Domstolen i juni 2018 (efter Statsforvaltningens oprindelige afgørelse) afsagde dom i sag C-230/17 (Altiner-dommen). Denne dom har medført en præcisering af dansk administrativ praksis for familiesammenføring efter EU-retten.
Udlændingenævnet vurderede, at Statsforvaltningens afgørelse ikke indeholdt den nødvendige trinvise gennemgang af betingelserne, som den nye praksis kræver. Der manglede en konkret vurdering af følgende elementer jf. EU-opholdsbekendtgørelsen § 13:
| Vurderingspunkt | Fokus for fornyet behandling |
|---|
| Reelt ophold | Var opholdet i Grækenland faktisk og reelt? |
| Konsolidering | Blev familielivet opbygget eller styrket i Grækenland? |
| Kontinuitet | Var familielivet afbrudt i perioden fra ægtefællens hjemkomst til ansøgningstidspunktet? |
Da disse væsentlige forhold ikke sås at være tilstrækkeligt vurderet i lyset af Altiner-dommen og det efterfølgende fortolkningsnotat fra Udlændinge- og Integrationsministeriet af 12. april 2019, blev sagen sendt tilbage til SIRI for en ny realitetsbehandling.
Udlændingenævnet genoptager nu sagsbehandlingen af sager om familiesammenføring efter TEUF artikel 20, som har været sat i bero siden august 2022 efter en dom fra EU-Domstolen.
Sagen omhandler to tvister mellem O., en nigeriansk statsborger, og Minister voor Immigratie, Integratie en Asiel, samt mellem Minister voor Immigratie, Integratie en Asiel og B., en marokkansk statsborger. Begge sager vedrører afslag på at udstede opholdsdokumenter til O. og B. som familiemedlemmer til unionsborgere.
Raad van State (Nederlandene) har forelagt præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen vedrørende fortolkningen af direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område samt artikel 21, stk. 1, TEUF.
En ny dom fra EU-Domstolen om afledt opholdsret til tredjelandsstatsborgere, der er forældre til mindreårige unionsborgere, medfører foreløbig berostillelse af visse familiesammenføringssager.
Udlændingenævnet præciserer praksis, så der foretages en vurdering efter Chavez-Vilchez-dommen i alle relevante sager om opholdstilladelse til tredjelandsforældre til danske børn.
De centrale spørgsmål er, om direktivet giver tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til unionsborgere, ret til ophold i den medlemsstat, hvor unionsborgeren er statsborger, og om det kræves, at unionsborgerens ophold i en anden medlemsstat har haft en vis mindstevarighed.
Sagen omhandler to sager, hvor tredjelandsstatsborgere (S og G) søgte opholdsret i Nederlandene som familiemedlemmer til...
Læs mereDette lovforslag fra Udlændinge- og Integrationsministeriet har to hovedformål: at skærpe reglerne for udvisning af krim...
Læs mereForslag til Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og forskellige andre love (Forenkling af regler, herunder om klageadgangen til Udlændingenævnet og indrejseforbud, indførelse af en bagatelgrænse for tilbagebetaling af gebyr, præcisering af adgangen og ændring af kompetencen til at forlænge en udrejsefrist, opfølgning på evaluering af Danmarks anvendelse af Schengenreglerne om bl.a. tilbagesendelse samt præcisering af rækkevidden af indrejseforbud omfattet af udsendelsesdirektivet m.v.)
