Klage over tilstandsrapport vedrørende manglende beskrivelse af skader og ulovlige installationer

Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige fandt, at den bygningssagkyndige havde handlet i strid med god skik for bygningssagkyndige. Nævnet lagde vægt på syn- og skønsmandens erklæring.

Nævnets begrundelse

Nævnet konkluderede, at den bygningssagkyndige burde have identificeret og beskrevet en række kritisable forhold i tilstandsrapporten. Følgende punkter blev fremhævet som fejl og forsømmelser:

• Terrassedør med råd: Skulle have været angivet med karakteren K2.
• Rådne spærender: Tegn på skader burde have ført til en nærmere undersøgelse og karakteren K1.
• Manglende tagrender: Skulle have været angivet med karakteren K3 på grund af den potentielle skadesrisiko.
• Borebiller i stald: Tydelige angreb i træværket burde have været nævnt.
• Manglende loftlem: Den manglende bygningsdel skulle have været noteret.
• Risikabel VVS-installation: En automatisk udluftningsventil i skunken udgjorde en åbenlys risiko og burde have fået karakteren UN.
• Mangelfulde elinstallationer: Forkert udførte installationer skulle have været påpeget.

For de øvrige klagepunkter, hvor skønsmanden ikke fandt fejl, fulgte nævnet denne vurdering og fandt ikke grundlag for kritik af den bygningssagkyndige.

Sagens omstændigheder:

• Ejendommen er opført i 1997, og klageren overtog den 1. december 2010 på baggrund af en tilstandsrapport fra 2010.
• Tilstandsrapporten beskrev mindre afskalninger på tagstenene (K1) og revnedannelser i rygningskittet, men anførte, at der ikke var utætheder.
• I januar 2015 konstaterede klageren vandindtrængning, og en tømrer bemærkede mere omfattende skader på taget.
• En skønserklæring fra 2016 konkluderede, at den bygningssagkyndige burde have givet taget karakteren K3 i stedet for K1.
• Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige afviste klagen over den bygningssagkyndige på grund af passivitet fra klagerens side.

Parternes påstande og argumenter:

• Klageren krævede, at selskabet anerkendte dækning for skaden på taget og dækkede udgifterne til klagen over den bygningssagkyndige.
• Klageren anførte, at forældelsesfristen først skulle regnes fra det tidspunkt, hvor han indså, at tilstandsrapporten var forkert, og at forældelsen var afbrudt ved selskabets anerkendelse af skaden samt ved indbringelsen for Disciplinær- og Klagenævnet.
• Selskabet afviste dækning med henvisning til, at forholdet var korrekt beskrevet i tilstandsrapporten, og at klagerens krav var forældet. Selskabet anførte, at klageren havde haft kendskab til problemerne siden overtagelsen af ejendommen i 2010.
• Selskabet henviste til, at klageren over for Disciplinær- og Klagenævnet havde tilkendegivet, at det havde regnet ind siden 2010, og at han havde konstateret skjolder på loftet.
• Selskabet gjorde gældende, at klageren ikke havde opfyldt sin tabsbegrænsningspligt ved først at anmelde forholdet 5 år efter overtagelsen.