Manglende fradrag for virksomhedsunderskud grundet manglende erhvervsmæssig drift

Sagen omhandler en klagers ret til fradrag for underskud af en detailvirksomhed med brugte varer for indkomstårene 2010, 2011 og 2012. SKAT havde ikke godkendt fradragene på henholdsvis 34.898 kr., 49.044 kr. og 63.104 kr., da virksomheden ikke blev anset for at være erhvervsmæssigt drevet. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] i personligt regi, startet den 18. oktober 1991, med detailhandel af brugte varer. Virksomheden var ifølge klageren under afvikling grundet alder og helbred, men var fortsat aktiv i CVR-registeret i april 2016. Klagerens repræsentant oplyste, at der formentlig ikke blev anvendt over 600 timer årligt i virksomheden. Klageren har siden 2001 udelukkende koncentreret sig om virksomheden, men har sideløbende oppebåret pension.

SKAT fremlagde følgende regnskabstal for virksomheden for indkomstårene 1999-2012:

Klageren havde ifølge repræsentanten investeret over en halv million kroner i virksomheden. Der var ikke udarbejdet budgetter.

SKATs begrundelse

SKAT begrundede afgørelsen med, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig forstand. SKAT lagde vægt på:

• Virksomhedens lange historie med underskud (fra 1999-2003 og igen fra 2008-2012).
• De små overskud i 2004-2007 gav ikke plads til forrentning af egenkapital eller rimeligt honorar til ejeren.
• Den generelt lave omsætning og ringe aktivitet i årene 2002-2012.
• Underskuddene var ikke af forbigående karakter, og driften krævede konstant kapitaltilførsel.
• Virksomheden blev anset for en bibeskæftigelse, da klagerens hovedindkomst kom fra løn eller pension.
• Manglende budgetter for fremtidige år, hvilket indikerede manglende undersøgelse af fremtidig rentabilitet.
• Ingen udsigt til, at virksomheden kunne give overskud på sigt med plads til forrentning af kapital og rimelig løn til ejeren.

SKAT henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Personskatteloven § 3, stk. 2 for at nægte fradrag for underskuddene.

Klagerens opfattelse

Klageren fastholdt, at virksomheden var erhvervsmæssig og berettiget til fradrag for underskud. Klageren anførte, at SKATs påstand om bibeskæftigelse var forkert, da virksomheden havde været klagerens eneste beskæftigelse, og tjenestemandspensionen ikke var en beskæftigelse. Klageren fremhævede den betydelige investering på over en halv million kroner som bevis på seriøs erhvervsvirksomhed. Det blev også anført, at virksomheden var under afvikling, og varelageret blev solgt ud over tid for at undgå store tab.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for underskud af virksomhed for indkomstårene 2010-2012. Afgørelsen blev truffet på baggrund af en samlet konkret vurdering af virksomhedens erhvervsmæssighed.

Landsskatteretten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, der tillader fradrag for udgifter anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, samt Statsskatteloven § 6, stk. 2, der udelukker private udgifter. For ikke-erhvervsmæssige virksomheder gælder nettoindkomstprincippet, hvor underskud ikke kan fradrages i anden indkomst.

Det blev fremhævet, at bedømmelsen af erhvervsmæssighed afhænger af, om virksomheden er etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, altså med henblik på systematisk indkomsterhvervelse. Dette princip er fastslået i Højesterets dom af 4. november 1999, TfS 1999, 863 og Højesterets dom af 2. februar 2007, SKM2007.107.HR.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende forhold:

• Virksomheden har siden 1999 haft regnskabsmæssige underskud i 10 ud af 14 år, herunder i de påklagede indkomstår 2010-2012.
• De beskedne overskud i årene 2004-2007 var ikke tilstrækkelige til at dække forrentning af fremmed- og egenkapital eller en rimelig driftsherreløn.
• Klageren har i hele virksomhedens levetid haft anden indkomst (løn eller tjenestemandspension) ved siden af virksomhedsdriften.
• De betydelige investeringer i virksomheden (over en halv million kroner) har ikke kunnet forrentes af virksomhedens resultat.
• Underskuddene er ikke af forbigående karakter, da virksomheden har eksisteret siden 1991.
• Der var ikke udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel inden for en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede egenkapital, især set i lyset af den manglende forbedring af resultaterne over tid.

På baggrund af den samlede vurdering fandt Landsskatteretten, at klageren ikke drev en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2010-2012. SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet.