Maskeret udlodning: Overførsel til pakistansk selskab anset som skattepligtig indkomst

Sagen omhandler beskatning af maskeret udbytte på 594.243 kr. for indkomståret 2010, som SKAT og Skatteankenævnet havde pålagt klageren. Klageren, der var direktør i [virksomhed1] ApS, bestred afgørelsen.

Baggrund for sagen

Kernen i sagen var en mellemregningskonto mellem det danske selskab, [virksomhed1] ApS, og et pakistansk selskab, [virksomhed3] Limited, som klageren hævdede var et datterselskab. [virksomhed1] ApS havde overført i alt 2.080.392 kr. til det pakistanske selskab i indkomstårene 2009-2011. Mellemregningskontoen udviste følgende forøgelser:

SKAT anså klageren for hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS og beskattede klageren af mellemregningen som maskeret udbytte, da udgifterne ikke var dokumenteret som reelle lån. Skatteankenævnet nedsatte forhøjelsen for 2010 til 594.243 kr., idet de fandt, at beskatning skulle ske i det indkomstår, hvor hævningerne faktisk fandt sted, jf. praksis. Nævnet henviste til Ligningsloven § 16 A, stk. 2 og Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 vedrørende den forlængede ansættelsesfrist for kontrollerede transaktioner, jf. Skattekontrollovens § 3 B.

Klagerens argumenter

Klageren fastholdt, at der var tale om en legitim mellemregningskonto mellem et moderselskab og dets datterselskab, og at der ikke var grundlag for beskatning af maskeret udlodning, da det danske selskab havde en fordring, der ikke var nødlidende. Subsidiært gjorde klageren gældende, at han ikke kunne beskattes af beløbet, da han ikke var hovedanpartshaver i selskabet og dermed ikke omfattet af personkredsen i Ligningsloven § 2 eller Skattekontrollovens § 3 B. Klageren påpegede, at hverken SKAT eller Skatteankenævnet havde foretaget en solvensvurdering af ham på tidspunktet for hævningerne, hvilket er en forudsætning for beskatning af aktionærlån efter praksis.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse og fandt, at klageren skulle beskattes af 594.243 kr. som maskeret udbytte for indkomståret 2010.

Landsskatteretten lagde følgende til grund:

• Hovedanpartshaverforhold: På baggrund af en aktieoverdragelsesaftale fra 25. november 2007, hvoraf det fremgik, at klageren havde købt aktierne i [virksomhed1] ApS, og manglende dokumentation for ændrede ejerforhold, blev det lagt til grund, at klageren var hovedanpartshaver i det danske selskab.
• Ejerskab af pakistansk selskab: Det pakistanske selskabs årsrapport beskrev det som et “partnership” mellem klageren og to andre partnere. Dette, sammenholdt med de fremlagte købsaftaler, hvor klageren var angivet som CEO i [virksomhed4] (som var involveret i køb af ejendomme fra klagerens far), førte til, at Landsskatteretten anså klageren for at eje det pakistanske selskab sammen med de andre partnere. Revisorens erklæring og det danske selskabs årsrapport om ejerskab kunne ikke ændre denne vurdering.
• Bestemmende indflydelse: Klageren blev anset for at udøve bestemmende indflydelse over begge selskaber.
• Maskeret udbytte: Overførslerne til det pakistanske selskab, som var anvendt til køb af en gård fra klagerens far samt køb af bygninger og landjord i Pakistan, blev anset for at være foretaget i hovedaktionærens interesse. Dette medførte, at hovedaktionæren havde realiseret en økonomisk fordel, og overførslerne blev derfor anset for at have passeret klagerens økonomi som skattepligtig indkomst, jf. Ligningsloven § 16 A.

Landsskatteretten stadfæstede dermed Skatteankenævnets afgørelse.