Ulovligt anpartshaverlån anset for maskeret udlodning trods påstand om bogføringsfejl

Sagen omhandler en hovedanpartshaver, som af SKAT blev anset for skattepligtig af et ulovligt anpartshaverlån på 273.229 kr. Beløbet fremgik som et tilgodehavende hos anpartshaveren i selskabets reviderede årsrapport for 2008/2009, hvor revisor havde taget forbehold for det ulovlige lån.

Klageren anførte, at der var tale om en bogføringsfejl, og at der reelt ikke eksisterede et lån. Klageren mente ikke, at årsrapporten kunne lægges til grund, da den ikke var godkendt af hende, og der manglede dokumentation for selve overførslen af pengene.

SKAT fastholdt, at beløbet skulle beskattes som maskeret udlodning i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 1, da lånet ikke var tilbagebetalt. SKAT lagde afgørende vægt på den reviderede årsrapport, som var udarbejdet af et statsautoriseret revisionsselskab. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten lagde til grund, at enhver udlodning til en hovedanpartshaver skal medregnes til dennes skattepligtige indkomst, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 1.

Retten baserede sin afgørelse på selskabets årsrapport for 2008/2009, som var udarbejdet og revideret af selskabets egen revisor, et statsautoriseret revisionsaktieselskab. I revisionspåtegningen var der taget et specifikt forbehold for et ulovligt anpartshaverlån på 273.229 kr. til klageren.

Landsskatteretten fastslog, at udlodninger fra et selskab betragtes som udbytte, uanset hvordan de betegnes eller i hvilken form de finder sted. Da klageren ifølge selskabets regnskab havde hævet 273.229 kr. i 2009, og beløbet ikke var blevet tilbagebetalt med renter, fandt retten det korrekt, at SKAT havde anset beløbet for en maskeret udlodning.

Klagerens forklaring om en bogføringsfejl blev afvist, da den ikke var dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort. Retten lagde vægt på, at de fremlagte fakturaer for køb af smykker og tøj ikke dokumenterede, at der var tale om driftsudgifter for selskabet, eller at klageren havde afholdt udgifterne på selskabets vegne.

På denne baggrund stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse.