Landsskatteretten stadfæster skønsmæssig indkomstforhøjelse grundet negativt privatforbrug og manglende dokumentation

Sagen omhandler Landsskatterettens stadfæstelse af Skatteankenævnets skønsmæssige forhøjelse af en enkeltmandsvirksomheds indkomst for indkomståret 2009 med 454.200 kr. Forhøjelsen blev foretaget på baggrund af et beregnet negativt privatforbrug og mangelfuld bogføring.

Baggrund

SKAT indledte en kontrolsag efter oplysninger fra politiet, der under en ransagning fandt et kontantbeløb på 347.500 kr. hos klageren. Klageren havde oprindeligt forklaret politiet, at beløbet var "sorte penge", men ændrede senere forklaring til, at pengene stammede fra ægtefællens opsparing, tilbagebetaling af et lån fra en kammerat samt almindelig opsparing. SKAT beregnede klagerens husstands privatforbrug til -417.523 kr. for 2009, hvilket førte til en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens overskud.

SKATs beregning af privatforbrug var som følger:

SKAT ændrede virksomhedens resultat således:

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes til 0 kr. Hovedargumenterne var:

• Oprindelse af beslaglagte midler: Klageren mente at have dokumenteret, at 100.000 kr. var tilbagebetaling af et lån fra en ven, og at de resterende 247.500 kr. var privat opsparing og penge medbragt fra Tyrkiet af ægtefællen. Klageren henviste til vekselbilag fra Tyrkiet og forklarede, at det var normalt at spare op kontant i Tyrkiet.
• Huslejeindtægter: Klageren anførte, at ejendommen på [adresse2] var udlejet, og at der var modtaget huslejeindtægter på 144.000 kr. fra eksterne lejere, som SKAT fejlagtigt havde overset. Dette skulle reducere den medregnede huslejeudgift i privatforbruget fra 240.000 kr. til 96.000 kr.
• Bogføringsmangler: Klageren erkendte, at der ikke var daglige kasseafstemninger, men forklarede, at dette skyldtes, at kontante penge straks blev lagt i lommen for at undgå tyveri, da der ikke var en fysisk kasse. Klageren afviste SKATs kritik af bilagsnumre som en læsefejl.
• Realistisk indkomst: Klageren bestred, at det var realistisk at have tjent 347.500 kr. sort på få måneder, da det ville kræve urealistisk mange arbejdstimer ud over den normale arbejdstid.
• Politiafhøring: Klageren forklarede, at udtalelsen om "sorte penge" til politiet var fremkommet under pres og chok efter en ransagning, og at politiet senere frafaldt de alvorligste sigtelser. Klageren mente, at politiets fund ikke beviste økonomisk kriminalitet. Klageren fremlagde en revideret privatforbrugsberegning, der viste et positivt privatforbrug på 182.943 kr. efter korrektioner for huslejeindtægter, låneafdrag og opsparing.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om at forhøje klagerens indkomst skønsmæssigt med 454.200 kr. for indkomståret 2009. Afgørelsen bygger på en vurdering af klagerens regnskabsgrundlag og et beregnet negativt privatforbrug.

Regnskabsgrundlagets tilsidesættelse

Landsskatteretten tiltrådte, at klagerens regnskabsmateriale ikke opfyldte kravene i Skattekontrolloven § 3 og Skattekontrolloven § 5, samt kravene i bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen. Det blev konstateret, at der ikke var foretaget effektive, daglige kasseafstemninger. Klagerens forklaring om, at kontante indbetalinger blev lagt i lommen frem for at blive opbevaret i en kasse, ændrede ikke ved, at kravene til et ført og afstemt kasseregnskab ikke var opfyldt. Dette berettigede SKAT til at tilsidesætte regnskabet og foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten.

Privatforbrugsberegning og dokumentationskrav

Retten fandt, at den beslaglagte opsparing på 347.500 kr. skulle indgå i beregningen af privatforbruget for 2009, da det ikke var dokumenteret, at beløbet var til stede primo 2009, eller at det stammede fra klagerens ægtefælles opsparing fra Tyrkiet. Ægtefællen havde desuden over for politiet forklaret, at hun havde taget penge med fra Danmark til Tyrkiet til klagerens forældre, og at kun 3.000 kr. af de beslaglagte penge var hendes egen opsparing.

De årlige huslejeudgifter på 240.000 kr. for ejendommen på [adresse2] blev også korrekt medregnet som en udgift i privatforbruget, da beløbet var udgået af klagerens rådighedsbeløb. Klageren havde ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for lejeindtægter, der kunne modregnes i dette beløb for 2009. De fremlagte kvitteringer for udlejning af øvelokale og studie til en musikgruppe udgjorde skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4, men var ikke medregnet i den selvangivne indkomst.

Det påståede lån på 100.000 kr. fra [person1] blev heller ikke anerkendt, da der ikke var fremlagt lånedokumenter eller lignende, der kunne bevise et reelt gældsforhold. Selvom [person1] havde hævet et beløb, kunne det ikke dokumentere, at klageren havde modtaget 100.000 kr. kontant.

Konklusion

Samlet set fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde godtgjort, at SKATs skøn over indkomsten var foretaget på et fejlagtigt eller åbenbart urimeligt grundlag. Retten henviste til fast praksis for dokumentation af private lån og skøn ved negativt privatforbrug, herunder SKM2003.219.ØLR, SKM2009.37.HR og SKM2007.345.VLR. Det beregnede negative privatforbrug på -417.523 kr. efter indregning af huslejebetaling og beslaglagte midler, samt den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten med 454.200 kr., blev derfor stadfæstet.