Ejendomsværdiskat - Ubeboelighed under ombygning - [Ejendomsværdiskatteloven § 11, stk. 1](/ref/ejendomsværdiskatteloven_§_11)

Sagen omhandler spørgsmålet, hvorvidt klageren var fritaget for ejendomsværdiskat af sin ejendom på [adresse1] for indkomstårene 2006-2008, som følge af ejendommens ubebølighed under en omfattende ombygning. Skatteankenævnet havde anset klageren for pligtig til at betale ejendomsværdiskat, og Landsskatteretten stadfæstede denne afgørelse.

Klageren og dennes ægtefælle erhvervede ejendommen den 1. juli 2004. Ejendommen var oprindeligt udlejet fra oktober 2004 til september 2006. Den 1. oktober 2006 tilmeldte klageren sig ejendommens adresse i Det Centrale Person Register, angiveligt for at kunne sætte lejeren ud, som ikke havde betalt husleje. Klageren og ægtefællen flyttede i stedet ind hos venner på [adresse2] i [by1] i perioden fra den 1. oktober 2006 til den 1. november 2007, mens ejendommen på [adresse1] gennemgik en omfattende ombygning.

Arbejdet på ejendommen, der startede i oktober 2006 og forventedes afsluttet i maj 2007 (afleveringsforretning i januar 2008), inkluderede nedrivning og genopbygning af store dele af ydervæggene, udskiftning af døre og vinduer, udgravning af betongulv til gulvvarme, fjernelse af trægulv på 1. sal, nedtagning af indvendige skillerum, udskiftning af el- og vandinstallationer, opsætning af nyt køkken- og sanitetsinventar, samt udskiftning af tagsten og lofter. Klageren argumenterede for, at ejendommen på grund af disse omfattende arbejder var ubebølig, og at hun derfor skulle fritages for ejendomsværdiskat i henhold til Ejendomsværdiskatteloven § 11, stk. 1, 2. pkt..

Skatteankenævnet afviste klagerens anmodning med henvisning til, at ejendommen havde været til rådighed for klageren, og at en eventuel ubebølighed som følge af en istandsættelse, hvor klageren af praktiske grunde vælger at fraflytte, ikke kan anses for ubebølighed efter lovens bestemmelser, da det skyldes klagerens egne forhold. Nævnet henviste til praksis, der kræver, at ejendommen enten er fuldstændig ødelagt (f.eks. manglende installationer og forsyninger) eller har været genstand for gennemgribende reparationer som følge af en indtruffen skade, der ikke kan tilskrives klagerens forhold.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse, hvilket betød, at klageren var pligtig til at betale ejendomsværdiskat af ejendommen på [adresse1].

Begrundelse

Landsskatteretten henviste til Ejendomsværdiskatteloven § 1 og Ejendomsværdiskatteloven § 11, stk. 1, som fastslår, at ejendomsværdiskatten nedsættes forholdsmæssigt, hvis ejendommen ikke kan tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand i hele indkomståret.

Retten bemærkede, at formålet med ændringen af Ejendomsværdiskatteloven § 11, stk. 1, 2. pkt. i 2002 var at vende tilbage til tidligere regler om lejeværdi, hvor der ikke skulle betales ejendomsværdiskat, hvis ejendommen var ubebølig. Praksis fra før ejendomsværdiskatteloven (Ligningsvejledningen 1997, LSRM 1982, 23 og LSRM 1981, 20) definerede ubebølighed som:

• Ejendomme, hvor samtlige installationer og ruder var ødelagt, og forsyningen af elektricitet, gas og vand var afbrudt.
• Ejendomme, der var genstand for gennemgribende reparationer som følge af f.eks. vandskade, og årsagen hertil ikke skyldtes klagerens forhold.

Det blev yderligere præciseret i betænkningen til lovforslaget af 2002, at ubebølighed forudsætter væsentlige forhold ved boligen, såsom at huset er styrtet sammen på grund af stormvejr, eller at en vandskade har gjort hele boligen ubebølig. Vandskade i enkelte rum er som udgangspunkt ikke tilstrækkeligt.

Landsskatteretten fastslog, at Ejendomsværdiskatteloven § 11, stk. 1, 2. pkt. ikke omfatter tilfælde, hvor boligen midlertidigt er mindre anvendelig til bebølse som følge af til- eller ombygning samt renovering eller istandsættelse, der ikke sker i tilknytning til udbedring af en indtruffen skade på hele boligen. Den ulempe, der er forbundet med sådanne arbejder, kan ikke sidestilles med ubebølighed i lovens forstand.

Da det udførte arbejde på ejendommen ikke bestod i udbedring af en indtruffen skade, kunne ejendommen ikke anses for ubebølig i den pågældende periode, uanset at klageren og dennes ægtefælle ikke boede på ejendommen under arbejdets udførelse.