Landsskatteretten: Nægtet fradrag for driftsomkostninger, rejser og repræsentation – manglende dokumentation og manglende tilknytning til indkomsterhvervelsen

[virksomhed1] ApS, et konsulentselskab med international aktivitet, klagede over SKATs afgørelse om nægtelse af fradrag for driftsomkostninger, rejseudgifter og repræsentationsudgifter for indkomstårene 2010, 2011 og 2012. Selskabet, der er hovedanpartshaver i det ungarske selskab [virksomhed2] (51% ejerskab) og også udfører opgaver for [Fond1], havde fratrukket betydelige beløb for disse udgifter.

SKATs begrundelse for at nægte fradrag var primært, at [virksomhed1] ApS ikke var rette omkostningsbærer, da udgifterne i stedet vedrørte aktiviteter i det ungarske datterselskab, [virksomhed2]. SKAT anførte også manglende dokumentation for udgifterne, især for repræsentation, hvor anledning og deltagere ikke var tilstrækkeligt specificeret. For rejsegodtgørelse til selskabets hovedanpartshaver, [person1], mente SKAT, at der manglede fornøden kontrol og attestation, og at godtgørelsen var skattepligtig, da [person1] ikke modtog løn i de perioder, hvor rejsegodtgørelse blev udbetalt. SKAT henviste til Ligningsloven § 9, stk. 4 og Ligningsloven § 9a samt domspraksis, der kræver indtægtsgivende arbejde for skattefri rejsegodtgørelse. SKAT overvejede desuden, at udokumenterede udgifter kunne udgøre maskeret udlodning, jf. Ligningsloven § 16a, men frafaldt dette for 2012 efter modtagelse af yderligere dokumentation.

Selskabet fastholdt, at alle udgifter var afholdt med det formål at erhverve, sikre og vedligeholde [virksomhed1] ApS's egen indkomst, og at der var en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgifterne og indkomsterhvervelsen, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. De fremhævede, at samarbejdet med [virksomhed2] skete på markedsvilkår, og at der var indgået specifikke samarbejdsaftaler, der regulerede ydelser og afregning. Selskabet argumenterede for, at rejseaktiviteten var nødvendig for at udføre konkrete projekter, der genererede indtægt for [virksomhed1] ApS, og at der var tilstrækkelig intern kontrol med rejsegodtgørelsen. De bestred også, at visse projektudgifter var etableringsudgifter, og at repræsentationsudgifterne ikke vedrørte [virksomhed1] ApS's egne forretningsforbindelser.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse på alle punkter. Retten fandt, at driftsomkostningerne og rejseudgifterne var afholdt på vegne af datterselskabet [virksomhed2] og dermed ikke fradragsberettigede for [virksomhed1] ApS. Desuden blev visse udgifter anset for etableringsudgifter, som ikke er fradragsberettigede. For repræsentationsudgifterne fandt retten, at selskabet ikke tilstrækkeligt havde godtgjort udgifternes tilknytning til indkomsterhvervelsen og den nødvendige specificering på bilagene, jf. Ligningsloven § 8, stk. 4.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om nægtelse af fradrag for driftsomkostninger, rejseudgifter og repræsentationsudgifter for indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Driftsomkostninger

Landsskatteretten lagde til grund, at omkostningerne til konsulent- og rådgivningsydelser, såsom markedsundersøgelser og salgsfremstød, var afholdt på vegne af den ungarske datterselskab, [virksomhed2]. Da omkostningerne var afholdt på vegne af [virksomhed2], var [virksomhed1] ApS ikke berettiget til at fradrage dem i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Retten fandt desuden, at selv hvis [virksomhed1] ApS havde været rette omkostningsbærer, ville udgifterne have karakter af etableringsudgifter med det formål at udvide selskabets indkomstgrundlag. Sådanne udgifter anses ikke for afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde den hidtidige indkomst og er derfor ikke fradragsberettigede efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Rejseudgifter

Rejseudgifterne, primært flyrejser mellem Danmark og Ungarn for [person1] og andre ikke-ansatte, blev anset for afholdt med samme formål som driftsomkostningerne, dvs. til at sikre, erhverve og vedligeholde [virksomhed2]s indkomst. Da udgifterne var afholdt på vegne af [virksomhed2], var [virksomhed1] ApS ikke berettiget til fradrag efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a eller Ligningsloven § 8, stk. 1.

Repræsentationsudgifter

De afholdte udgifter til mad og vin på møder med leverandører, kunder og forretningsforbindelser blev anset for repræsentationsudgifter. Imidlertid fandt Landsskatteretten, at [virksomhed1] ApS ikke tilstrækkeligt havde godtgjort, at udgifterne havde en tilknytning til selskabets egen indkomsterhvervelse. Selvom bilag var fremlagt, manglede der tilstrækkelige oplysninger om, hvem udgifterne var afholdt over for, og i hvilken anledning, hvilket er et krav for fradrag. Derfor kunne der ikke godkendes fradrag for repræsentationsudgifterne i henhold til Ligningsloven § 8, stk. 4.

Bevisbyrden for afholdelsen, størrelsen og fradragsberettigelsen af en udgift påhviler den skattepligtige, jf. SKM2004.162.HR og SKM2003.559.ØLR.