Command Palette

Search for a command to run...

Samværssag: Optrapningsordning for samvær fastsat af Retten på Frederiksberg

Sagstype

Forældreansvarssag

Status

Appelleret

Dato

13. december 2021

Sted

Retten på Frederiksberg

Sagsemner

Familieret og personlige forhold

Eksterne links

Læs hele sagen

Dokument

Parter

Partsrepræsentant: Advokat: Rikke Frødstrup, Advokat: Knud Vedelsby

Denne sag omhandler fastsættelse af samvær mellem en Far og hans barn, hvor Mor har den fulde forældremyndighed. Sagen blev behandlet ved Retten på Frederiksberg, efter at Familieretten modtog den den 22. december 2020.

Parternes Påstande

Far nedlagde påstand om fast weekendsamvær hver anden ulige uge samt specifikke feriesamvær for jul, påske, sommer og efterår, med skiftende valgret for sommerferien. Mor nedlagde påstand om, at der ikke skulle være samvær, subsidiært at samværet skulle optrappes gradvist, herunder feriesamvær.

Sagens Forløb og Baggrund

Retten på Frederiksberg havde tidligere behandlet sager om midlertidigt samvær og tvangsfuldbyrdelse mellem parterne. Under et retsmøde den 10. februar 2021 blev det aftalt at gennemføre en børnesagkyndig undersøgelse. Familieretshuset havde den 18. december 2020 truffet afgørelse om midlertidigt uovervåget samvær, efter en periode med overvåget samvær. Familieretshusets begrundelse lagde vægt på barnets alder, det praktiserede samvær, og helhedsindtrykket fra den overvågede samværsrapport, som beskrev balancerede samspil og gensidig længsel mellem Far og Barn. Den børnesagkyndige vurderede, at der var etableret en relation og tilknytning mellem Far og Barn, og anbefalede vedligeholdende samvær uden overvågning.

En børnesagkyndig undersøgelse af Barn blev foretaget, og en erklæring blev afgivet den 1. oktober 2021. Erklæringen beskrev Fars vanskelige opvækst og hans tendens til at være temperamentsfuld i pressede situationer. Den konkluderede, at Barn var glad for at se sin far, og at kontakten var omsorgsfuld og tryghedsskabende. Mor havde primært ansvar for Barns opvækst og følte sig alene. Mor oplevede Barn som værende meget påvirket af samværene, med udadreagerende adfærd og udtalelser om vold, som Barn angiveligt havde overværet. Skolen havde indgivet to underretninger til kommunen om bekymring for Barns trivsel og udtalelser om vold fra Far mod Mor.

Far forklarede, at samværene var velfungerende, og at Barn var glad og tryg. Han benægtede at have udøvet fysisk vold, men erkendte, at der havde været højt tonefald og skubberi. Han mente, at Barn var forvirret af parternes uenigheder. Mor forklarede, at hun havde oplevet fysisk og psykisk vold fra Far, og at Barn havde overværet dette. Hun nægtede at udlevere Barn til samvær, da hun mente, det var skadeligt for Barns trivsel, og at Barn reagerede negativt på samværene. Mor ønskede, at Far gennemførte behandling for vredeshåndtering, og at samvær blev udsat, indtil en børnefaglig undersøgelse var afsluttet.

Parternes Synspunkter

Far fastholdt, at den midlertidige samværsordning havde fungeret tilfredsstillende, og at han og Barn havde en god relation. Han havde flyttet bopæl for at lette samværet og foreslog, at Barn kunne flyve med ledsagerordning. Mor fastholdt, at Barn var negativt påvirket af samværene, og at skolen var bekymret. Hun mente, at den børnesagkyndige rapport havde negligeret volden, og at samvær burde indstilles, indtil en børnefaglig undersøgelse var færdig, og Far havde gennemført behandling.

Rettens Begrundelse og Resultat

Retten traf afgørelse ud fra, hvad der vurderes at være bedst for barnet, med fokus på barnets trivsel og beskyttelse mod vold eller skade, herunder at være vidne til vold. Dette er i overensstemmelse med Forældreansvarsloven § 4 og Forældreansvarsloven § 1.

Barnets ret til samvær med den forælder, det ikke har bopæl hos, skal søges bevaret for at opretholde forbindelsen til begge forældre, jf. Forældreansvarsloven § 19, stk. 1. Samværet fastsættes ud fra en konkret vurdering af barnets forhold, jf. Forældreansvarsloven § 21, stk. 2.

Retten fandt, at der skulle fastsættes en optrapningsordning for samværet, da der hidtil kun havde været tale om korte samvær, som af praktiske grunde ikke var afholdt på Fars bopæl. Der blev ikke fundet grundlag for at beslutte brug af ledsagerordning ved transport.

Såfremt samværet ikke gennemføres, vil der automatisk fastsættes erstatningssamvær i henhold til Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær mv. § 9.

Afgørelse om Samvær

Barnet, født i 2015, skal have samvær med Far som følger:

Weekendsamvær

  • De første fem gange (startende uge 1/2022): Fra fredag i ulige uger efter institution til lørdag kl. 17.30 med aflevering på Mors bopæl eller et andet fast sted, som Mor oplyser Far om.
  • Herefter: Fra fredag i ulige uger efter institution til søndag kl. 17.30 med aflevering på Mors bopæl eller et andet fast sted, som Mor oplyser Far om.

Feriesamvær

  • Påske:
    • 2022: Fra onsdag før Skærtorsdag kl. 14.30 til Påskelørdag kl. 18.00 med afhentning og aflevering på Mors bopæl eller et andet fast sted, som Mor oplyser Far om.
    • Herefter (lige år): Fra onsdag før Skærtorsdag kl. 14.30 til 2. påskedag kl. 18.00 med afhentning og aflevering på Mors bopæl eller et andet fast sted, som Mor oplyser Far om.
  • Sommer:
    • 2022: Én uge i sammenhæng, hvor Far vælger først.
    • Herefter: To uger i sammenhæng, hvor forældrene skiftes til at vælge først, og Far vælger først i lige år.
    • Den, der vælger først, skal give skriftlig besked om feriens placering senest den 1. marts. Hvis fristen ikke overholdes, må den anden forælder vælge først og give skriftlig besked senest den 1. april. Den, der vælger sidst, skal give skriftlig besked senest den 1. maj.
  • Efterår (ulige år): Fra fredag i uge 41 kl. 14.30 efter institution til søndag i uge 42 kl. 18.00 med aflevering på Mors bopæl eller på et andet fast sted, som Mor oplyser Far om.
  • Jul (ulige år, første gang 2023): Fra den 23. december kl. 14.30 til den 30. december kl. 18.00 med afhentning og aflevering på Mors bopæl eller på et andet fast sted, som Mor oplyser Far om.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.

Lignende afgørelser