Ændring af afgørelse om løbende ydelse til efterladt ægtefælle efter arbejdsulykke

To enker søgte om forlængelse af løbende ydelse efter deres ægtefællers dødsfald som følge af arbejdsulykker. Begge ægtefæller efterlod sig børn. Enkerne stod over for betydelige økonomiske udfordringer efter dødsfaldene, herunder store boligudgifter og tab af forsørgerindtægt.

I den ene sag var enken en 22-årig butiksassistent med et fællesbarn, der havde modtaget barsels- og arbejdsløshedsdagpenge før dødsfaldet. Efter dødsfaldet modtog hun arbejdsløshedsdagpenge, børnetilskud og børneydelse efter arbejdsskadeforsikringsloven. Hun havde overtaget den fælles faste ejendom med betydelig gæld og høje boligudgifter. Sikringsstyrelsen havde tilkendt hende løbende ydelse i 2 år med henvisning til, at dette var en rimelig periode til at afklare hendes situation. Enken ankede med ønske om en periode på 10 år, da hun ellers ville være nødsaget til at afhænde familiens hus.

I den anden sag var enken en 30-årig ufaglært chauffør med et fællesbarn og et særbarn. Hun havde fuldtidsarbejde. Familien boede i et nyopført hus med høje renteudgifter. Efter dødsfaldet modtog hun udbetalinger fra private livs- og gruppelivsforsikringer samt et overgangsbeløb efter arbejdsskadeforsikringsloven. Børnene fik løbende ydelser. Sikringsstyrelsen fandt hende ikke berettiget til løbende ydelse efter Arbejdsskadesikringsloven § 31 med henvisning til hendes alder, arbejds- og helbredsmæssige forhold samt økonomi. Enken ankede og anførte, at private forsikringsydelser ikke burde have indflydelse på erstatningen efter arbejdsskadeforsikringsloven.

Ankestyrelsen ændrede Sikringsstyrelsens afgørelser i begge sager. Ved vurderingen af retten til erstatning og periodens længde lagde Ankestyrelsen vægt på, at den efterladte ægtefælle skulle have en rimelig tid til at indrette sig på de nye forhold, herunder en eventuel ændring af boligforholdene.

Ankestyrelsens afgørelse

Efter en samlet vurdering fandt Ankestyrelsen, at begge enker var berettiget til løbende ydelse i 3 år regnet fra dødsfaldet. Dette var en forlængelse i den første sag og en tilkendelse i den anden sag, hvor Sikringsstyrelsen oprindeligt havde afvist ydelsen. Afgørelsen er truffet med hjemmel i Arbejdsskadesikringsloven § 31, som fastsætter, at erstatningen skal fastsættes under hensyn til forsørgelsens omfang og den efterladtes muligheder for at forsørge sig selv, idet alder, helbredstilstand, uddannelse, beskæftigelse samt forsørgerforhold og økonomiske forhold tages i betragtning. Loven giver mulighed for at yde erstatning i form af en tidsbestemt løbende ydelse i op til 10 år.