Sag om forældelse af erstatningskrav efter patientskade

Denne sag omhandler spørgsmålet om forældelse af et erstatningskrav for en mulig patientskade, der opstod i 2013. Sagen blev anket til Østre Landsret efter en dom fra Retten i Næstved.

Sagens Baggrund

Appelindstævnte, tidligere sagsøger, pådrog sig den 3. januar 2013 en skade i venstre ben i forbindelse med et fald fra en stige. Efterfølgende undersøgelser på Herlev Hospital mistænkte en fibersprængning, og han blev rådet til ro. Da generne fortsatte, konsulterede han læger og fysioterapeuter.

Den 12. juli 2013 var han til kontrol på Privathospitalet Valdemar, hvor en speciallæge i ortopædkirurgi konstaterede, at skaden var seks måneder gammel, og at en operation ikke længere var mulig på grund af skadens alder. Speciallægen informerede appelindstævnte om dette, og det blev efterfølgende bekræftet i et brev af 16. juli 2013.

Appelindstævntes anmeldelse af erstatningskravet blev modtaget af Patientforsikringsforeningen den 22. maj 2017. Det centrale spørgsmål var, om han den 22. maj 2014 (tre år før anmeldelsen) havde eller burde have fået kendskab til en mulig fejlbehandling, der kunne begrunde et erstatningskrav, jf. Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 59, stk. 1.

Parternes Anbringender

Ankenævnet for Patienterstatningen (appellant) nedlagde påstand om frifindelse og anførte, at appelindstævnte havde særlige forudsætninger for at forstå skadens art og behandlingsmuligheder, idet han tidligere i 2003 havde pådraget sig en tilsvarende skade, som han blev opereret for.

Appelindstævnte, tidligere sagsøger, påstod dommen stadfæstet og subsidiært, at hans erstatningskrav ikke var forældet, og at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling. Han anførte, at en skade pådraget 10 år tidligere ikke gav ham en sådan faglig viden, at han bedre end lægerne kunne forstå skaden eller en eventuel fejlbehandling. Han forklarede, at skaden i 2013 var anderledes og mere voldsom end den i 2003, og at han trods flere lægeskift fortsat ikke havde fået en endelig diagnose for sine problemer.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten stadfæstede byrettens dom og fandt, at appelindstævnte, tidligere sagsøger, ikke forud for den 22. maj 2014 havde eller burde have fået kendskab til en mulig fejlbehandling, og at hans eventuelle krav på erstatning derfor ikke er forældet.

Sagen blev hjemvist til Ankenævnet for Patienterstatningen for realitetsbehandling.

Sagsomkostninger

Ankenævnet for Patienterstatningen blev pålagt at betale 80.000 kr. i sagsomkostninger til statskassen inden 14 dage. Beløbet forrentes efter Renteloven § 8 a.