Skattefri befordrings- og rejsegodtgørelse – reel ejer af bil og sædvanlig bopæl

Sagen omhandler en elektriker ansat som projektingeniør/tekniker i sin søns virksomhed, der beskæftiger sig med bygningsautomatik. Klageren modtog i 2009 og 2010 betydelige beløb i skattefri befordrings- og rejsegodtgørelse. Skatteankenævnet forhøjede klagerens skattepligtige indkomst med disse beløb, idet de mente, at betingelserne for skattefrihed ikke var opfyldt.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet begrundede forhøjelsen af befordringsgodtgørelsen med, at klageren ikke kørte i egen bil. Bilerne var registreret i sønnens navn for at sikre dem mod klagerens kreditorer, hvilket nævnet anså for at dokumentere, at sønnen var den reelle ejer. Kørsel mellem klagerens folkeregisteradresse i [by1] og kærestens adresse på Sjælland blev anset for privat kørsel.

Vedrørende rejsegodtgørelsen fandt nævnet, at klagerens sædvanlige bopæl måtte anses for at være kærestens adresse på Sjælland, da klageren overnattede der 224 døgn i 2009 og 239 døgn i 2010. Dette, kombineret med at klageren og kæresten var kærester og arbejdede for samme virksomhed, betød, at klageren ikke opfyldte betingelserne for at være på rejse i henhold til Ligningsloven § 9a.

Klagerens opfattelse

Klageren gjorde primært gældende, at forhøjelserne skulle nedsættes til 0 kr. Subsidiært blev der nedlagt påstand om hjemvisning eller godkendelse af ligningsmæssigt befordrings- og rejsefradrag.

• Befordringsgodtgørelse: Klageren argumenterede for at være den reelle ejer af bilerne, idet klageren havde betalt for købet via lån fra sønnen (tilbagebetalt via løntræk) og afholdt alle løbende udgifter (vægtafgift, forsikring, brændstof, reparationer). Registreringen i sønnens navn var proforma for at undgå udlæg fra kreditorer, hvilket ifølge klageren ikke ændrede ved det reelle ejerforhold, jf. retspraksis som TfS 1996.486 og TfS 2000.1020 LR. Kørslen mellem bopælen i [by1] og kærestens adresse på Sjælland var nødvendiggjort af arbejdet.
• Rejsegodtgørelse: Klageren fastholdt, at den sædvanlige bopæl var i [by1], hvor klageren havde folkeregisteradresse, afholdt boligudgifter og havde sin omgangskreds. Opholdene på Sjælland var udelukkende arbejdsbetingede, da det ikke var muligt at køre hjem dagligt. Klageren henviste til SKM2009.731.LSR, hvor Landsskatteretten accepterede bevarelse af sædvanlig bopæl trods omfattende ophold andetsteds.
• Kort ligningsfrist: Klageren gjorde desuden gældende, at forhøjelsen for 2009 var ugyldig, da SKAT ikke havde overholdt den korte ligningsfrist, idet forholdene for 2009 og 2010 ikke var "helt tilsvarende" grundet forskellige biler og bopælsadresser.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten nedsatte forhøjelserne af den skattepligtige indkomst til 0 kr. for både befordrings- og rejsegodtgørelse i 2009 og 2010.

Befordringsgodtgørelse

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse var opfyldt. Afgørelsen blev truffet med henvisning til Ligningsloven § 9b, stk. 1, litra a og Ligningsloven § 9b, stk. 4 samt bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000.

• Reelt ejerforhold af biler: Retten lagde til grund, at klageren havde finansieret købet af bilerne og afholdt de løbende udgifter til driften. Selvom bilerne var registreret i sønnens navn, blev klageren anset for den reelle ejer. Dette skyldtes især baggrunden for registreringen (sikring mod kreditorer) og den fremlagte dokumentation for køb og løbende udgifter.
• Sædvanlig bopæl: Klagerens folkeregisteradresse i [by1] blev anset for den sædvanlige bopæl. Det blev vægtlagt, at klageren gennem hele perioden havde afholdt udgifter til leje af lejligheden i [by1], hvor klageren havde boet i mange år og fortsat boede. Det forhold, at klageren i forbindelse med arbejde på Sjælland boede hos sin daværende kæreste, ændrede ikke herved. Opholdene i [by2] og deres hyppighed blev fundet at være begrundet i arbejde og sønnens uddannelse.

Rejsegodtgørelse

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse var opfyldt i henhold til Ligningsloven § 9a, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000.

• Sædvanlig bopæl: Klagerens sædvanlige bopæl blev fortsat anset for at være på adressen i [by1], jf. begrundelsen for befordringsgodtgørelsen.
• Dækning af udgifter: Det blev ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at arbejdsgiveren havde dækket klagerens rejseudgifter helt eller delvist via honorarudbetalinger til klagerens kærestes virksomhed, som SKAT havde anført.