Beskatning af gave/eftergivet gæld - manglende dokumentation for manglende betalingsevne

Sagen omhandler beskatning af en gældseftergivelse på 630.000 kr. og en yderligere gave på 654.405 kr., som klageren modtog fra sin moster i 2011. Klageren havde i 2005 modtaget et afdragsfrit lån på 630.000 kr. fra sin moster, forrentet med 2 % p.a. Lånet skulle først tilbagebetales ved dødsfaldet af to navngivne personer, dog senest 12 måneder efter den længstlevendes død. Der var ikke stillet sikkerhed for lånet.

Der blev fremlagt tre forskellige kopier af gældsbreve, hvoraf kun ét var fuldt underskrevet af både långiver og låntager, og uden angivelse af gældseftergivelse. Renter var betalt i årene 2006-2009, men der var uenighed om betaling af renter for 2010 og 2011.

Ved brev af 25. december 2011 meddelte mosteren, at hun med virkning fra 1. januar 2011 ville give klageren en gave svarende til lånet på 630.000 kr. samt et beløb på 684.691 kr. (senere justeret til 654.405 kr.) til dækning af forskudsskat. Den samlede gave blev angivet til 1.314.691 kr. og selvangivet af klageren.

Klageren mente efterfølgende, at de 630.000 kr. ikke skulle beskattes som personlig indkomst, men som en skattefri kursgevinst efter Kursgevinstloven § 21, idet fordringen angiveligt var uden værdi på grund af klagerens manglende betalingsevne. Klagerens repræsentant fremlagde formueopgørelser for at dokumentere den manglende betalingsevne.

Skatteankenævnet fastholdt beskatningen af den samlede gave på 1.284.405 kr. (630.000 kr. i eftergivet gæld og 654.405 kr. i indbetalt skat). Nævnet anså gældseftergivelsen for at have karakter af en gave, da der ikke var angivet en nærmere begrundelse for eftergivelsen, og gælden ikke var forfalden. Klageren havde desuden modtaget en yderligere gave, som kunne have dækket gælden. Gaven blev anset for skattepligtig som personlig indkomst, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c og Personskatteloven § 3.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse og fandt, at klageren var skattepligtig af de 630.000 kr., som måtte anses for en gave eller eftergivelse af gæld. Retten bemærkede, at vurderingen af klagerens betalingsevne er den samme i begge tilfælde, jf. TfS 1996, 448 H.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende punkter:

• Det var ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at klageren ikke havde midler til at betale gælden.
• Klageren havde selv valgt, hvornår gælden i givet fald var forfalden, idet gældsbrevet fastslog, at lånet først skulle tilbagebetales i forbindelse med afslutningen af den længstlevendes bo efter to navngivne personers død.
• Gælden var ikke forfalden på eftergivelsestidspunktet.
• Gælden kunne ifølge aftalerne afdrages eller henstå på lempelige vilkår.

Landsskatteretten henviste til Kursgevinstloven § 21, stk. 1, som angiver, at gevinst ved eftergivelse af gæld medregnes i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Retten fandt dog, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at fordringen skulle ansættes til en lavere værdi end pari.