Gældseftergivelse mellem nærtstående anset for sket til under fordringens kursværdi

Sagen omhandlede et bindende svar på, om en fars delvise gældseftergivelse på 1.800.000 kr. af et samlet anfordringslån på 2.900.000 kr. til sin datter og hendes samlever var sket til et beløb, der var lavere end fordringens reelle kursværdi. Hvis dette var tilfældet, ville debitorerne blive skattepligtige af gevinsten.

Klageren (faren) argumenterede for, at gældseftergivelsen ikke skulle udløse beskatning. Han fremlagde en opgørelse, der skulle dokumentere, at debitorernes passiver oversteg deres aktiver, og at fordringens kursværdi derfor var væsentligt under 100. Klagerens beregning viste en kursværdi på 34,59, svarende til en værdi på 1.003.110 kr. Da restgælden efter eftergivelsen var 1.100.000 kr., mente klageren, at gælden ikke var nedskrevet til under kursværdien.

Debitorernes økonomiske status pr. 1. januar 2012

Klagerens centrale argument var, at en betydelig del af realkreditgælden (2.787.876 kr.) var usikret, da ejendommenes værdi var faldet markant siden belåningen. Denne usikrede del skulle, ifølge klageren og med henvisning til Konkursloven § 46, sidestilles med de øvrige simple krav, herunder anfordringslånet, ved beregning af dividenden til de usikrede kreditorer.

SKAT og Skatteankenævnet var uenige og fandt, at gælden var eftergivet til et beløb lavere end fordringens værdi. De mente ikke, at debitorernes manglende betalingsevne var tilstrækkeligt dokumenteret, og at hele realkreditgælden skulle betragtes som sikret af pantet, uanset om gælden oversteg pantets værdi. Dette ville gøre debitorerne skattepligtige af gevinsten i henhold til Kursgevinstloven § 21.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse og besvarede dermed spørgsmålet med et "ja".

Retten fandt, at klageren ikke havde dokumenteret, at gælden ikke var nedskrevet til et beløb lavere end fordringens værdi for kreditor, som krævet i Kursgevinstloven § 21. Landsskatteretten lagde i sin begrundelse vægt på flere punkter:

• Interessesammenfald: Der var et klart interessesammenfald mellem kreditor (faren) og debitorerne (datteren og hendes samlever), hvilket skabte tvivl om, hvorvidt gældseftergivelsen var et udtryk for parternes reelle økonomiske situation.
• Lånets vilkår: Gældsbrevene angav, at lånene først skulle indfries senest den 31. oktober 2023, hvilket indikerede, at der ikke var et akut behov for inddrivelse.
• Begrundelse for eftergivelse: Den oplyste årsag var at muliggøre yderligere lånoptagelse for debitorerne, ikke en presserende insolvens.
• Manglende dokumentation: Den fremlagte dokumentation for ejendomsværdierne, en e-mail fra en ejendomsmægler med generelle jordpriser, blev anset for at være en ensidigt indhentet erklæring med begrænset bevisværdi.

Landsskatteretten fandt desuden, at betingelserne for skattefrihed efter Kursgevinstloven § 24 ikke var opfyldt, da der ikke var tale om en tvangsakkord eller en samlet ordning for alle kreditorer, men en isoleret aftale mellem nærtstående parter.