Bankoverførsler på over 2 mio. kr. anset for skattepligtig løn og ikke lån

Sagen omhandlede, hvorvidt en række overførsler på over 2 mio. kr. til en skatteyders bankkonto over en femårig periode (2006-2010) skulle betragtes som skattefri lån eller skattepligtig løn. Skatteyderen, der havde været ansat i SKAT i 40 år, hævdede, at beløbene var lån fra en ven, [person1], til at dække udgifter i forbindelse med skilsmisse og etablering af et nyt hjem. Til støtte for dette fremlagde han et gældsbrev, som han dog erkendte var udarbejdet efterfølgende til brug for skattesagen.

SKAT anså overførslerne for at være yderligere løn, da der manglede objektiv dokumentation for et reelt låneforhold, såsom en oprindelig låneaftale, aftalte vilkår for forrentning og en tilbagebetalingsplan. De løbende og regelmæssige overførsler understøttede ikke karakteren af et lån. Klageren havde desuden selvangivet en del af overførslerne i 2010 som konsulenthonorar.

Klageren gjorde gældende, at skatteansættelserne for 2006 og 2007 var forældede, og at SKAT ikke havde overholdt fristerne for ekstraordinær genoptagelse. Han mente desuden, at SKATs afgørelse led af begrundelsesmangler.

Tvistens omfang

De samlede forhøjelser for indkomstårene 2006-2010 var som følger:

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at overførslerne var lån. Da klageren ved ikke at selvangive beløbene havde handlet mindst groft uagtsomt, var betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 opfyldt, og forældelsesfristen i Skatteforvaltningsloven § 26 fandt derfor ikke anvendelse. Ligeledes var 6-månedersfristen i lovens § 27, stk. 2 overholdt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse og fandt, at klageren var skattepligtig af de modtagne overførsler i henhold til Statsskatteloven § 4.

Materielle forhold

Retten lagde vægt på, at klageren ikke havde dokumenteret, at overførslerne fra [person1] var lån. De fremlagte lånedokumenter var udarbejdet efterfølgende i forbindelse med skattesagen og kunne ikke tillægges bevisværdi. Desuden var der ikke sket tilbagebetaling af de påståede lån, selvom det fremgik af det efterproducerede gældsbrev. For de øvrige indsætninger på klagerens konti var det heller ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at der var tale om skattefrie midler. Værdien af en BMW, som klageren havde erhvervet fra [person1], blev anset for skattepligtig indkomst på 25.000 kr., da betaling for bilen ikke var dokumenteret.

Landsskatteretten afviste klagerens argument om, at SKATs afgørelse var ugyldig på grund af en begrundelsesmangel. Retten fandt ikke, at SKAT havde udøvet et skøn, men havde baseret afgørelsen på, at klageren ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at de uforklarlige indsætninger stammede fra ikke-skattepligtige kilder. Formodningen var, at der var tale om løn, hvilket klageren ikke havde afkræftet.

Processuelle forhold

Landsskatteretten fandt, at der ikke var indtrådt forældelse for indkomstårene 2006 og 2007. Ved ikke at selvangive de betydelige beløb havde klageren handlet mindst groft uagtsomt, hvorfor betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 var opfyldt.

Retten fandt endvidere, at SKAT havde overholdt reaktionsfristen på 6 måneder i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. Fristen løb fra den 7. juli 2011, hvor SKAT modtog de afgørende kontoudtog, og varslingen den 10. november 2011 var derfor rettidig.

Den påklagede afgørelse blev derfor stadfæstet i sin helhed.