Landsskatteretten: Erhvervsmæssig landbrugsdrift – Fradrag for underskud og anvendelse af virksomhedsordningen

Sagen omhandler spørgsmålet, hvorvidt klagerens landbrugsvirksomhed skal anses for erhvervsmæssigt drevet, hvilket har betydning for fradrag for underskud og anvendelse af virksomhedsordningen for indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomhed fra en ejendom erhvervet i 1998, oprindeligt med malkekvæg. Efter frasalg af jord i 2004 blev ejendommen omvurderet til bebølse – mindre ejendom i landzone, på ca. 5 ha. Virksomheden omlagde i 2005 fra mælkeproduktion til kviehotel. Klageren har siden 2005 haft betydelige underskud af virksomheden:

Klageren har modtaget EU-støtte, som indgår i resultatet:

Indtægter fra pasning af kvier udgjorde:

Klageren ophørte med at passe kvier i 2012. Udover landbrugsindtægterne har klageren haft løn- og dagpengeindkomst i alle årene siden 2005.

SKATs afgørelse

SKAT anså ikke klagerens virksomhed for erhvervsmæssigt drevet, da den blev betragtet som bibeskæftigelse uden udsigt til rentabilitet eller honorering af arbejdsindsatsen. SKAT henviste til, at en virksomhed normalt bør lukkes, hvis den ikke er rentabel inden for en kort årrække, medmindre der er andre indtægter, der muliggør videreførelse. SKAT henviste til Højesterets dom TfS 1994, 364, der fastslår, at underskud kan fratrækkes, hvis ejendommen er teknisk landbrugsfagligt sædvanlig og forsvarligt drevet, og tilsigter et rimeligt driftsresultat, men ikke hvis driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende. SKAT fremhævede, at virksomheden ikke havde været overskudsgivende siden 2005, og det samlede fratrukne underskud udgjorde 1.504.512 kr. SKAT vurderede, at der ikke kunne godkendes fradrag for underskud for 2010, 2011 og 2012 og fremover, jf. Statsskatteloven § 6. Som følge heraf kunne virksomhedsordningen ikke anvendes, jf. Virksomhedsskatteloven § 1, og rentekorrektion blev tilbageført, mens renteudgifter blev overført til fradrag i kapitalindkomst, jf. Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 1.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant påstod, at landbrugsvirksomheden skulle anses for erhvervsmæssigt drevet, og at klageren kunne anvende virksomhedsordningen. Repræsentanten anførte, at driften af ejendommen, der omfattede dyrkning af græs og kviehotel for ca. 100 kvier dagligt, var teknisk landbrugsfagligt sædvanlig og forsvarlig, da klageren havde drevet landbrug siden 1988 og havde den nødvendige uddannelse. Det blev fremført, at virksomheden tilsigtede et rimeligt driftsresultat, og at den var kørt ind i 2008 med fuld udnyttelse af produktionsanlægget, hvilket indikerede udsigt til overskud. De efterfølgende underskud blev forklaret med den generelle krise i dansk landbrug fra 2009, som medførte kundetab. Repræsentanten argumenterede for, at klageren udviste rettidig omhu ved at ophøre i 2012, da markedet ikke forbedredes, og at afviklingen var en kompleks proces. Der blev henvist til Højesterets dom TfS 1994, 364 og Skatteministerens svar på spm. 100 SAU (2012-13 Alm.del), som understøtter, at en virksomhed kan være underskudsgivende i en opstartsfase eller under dårlige konjunkturer, hvis der er udsigt til rentabilitet på længere sigt. Repræsentanten kritiserede SKATs henvisninger til domme, der ikke vedrørte deltidslandbrug, og beklagede, at SKAT ikke havde advaret klageren om observation af virksomheden. Fremlagte pasningsaftaler skulle understrege virksomhedens seriøsitet, og det blev oplyst, at budgetter desværre ikke længere kunne fremskaffes.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten vurderede, at underskud ved drift af en landbrugsejendom er fradragsberettiget i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, hvis driften er teknisk-landbrugsfagligt sædvanlig og forsvarlig, og tilsigter et rimeligt driftsresultat, jf. Højesterets dom af 15. april 1994 (TfS 1994, 364).

Ved bedømmelsen af et rimeligt driftsresultat lægges vægt på, om virksomheden har udsigt til at give et resultat omkring 0 kr. eller blive overskudsgivende efter driftsmæssige afskrivninger.

Et flertal af retsmedlemmerne (to) fandt, at klagerens virksomhed måtte anses for erhvervsmæssigt drevet.

Retsformanden (mindretallet) bemærkede, at klageren har drevet landbrugsvirksomhed siden 1999 og har haft underskud siden omlægningen til kviehotel i 2005. Retsformanden fandt derfor, at virksomheden ikke kunne anses for erhvervsmæssigt drevet, idet:

• Der udover de fremkomne underskud i perioden 2005-2012 har været stadigt færre indtægter ved kviepasningen.
• Det ikke ville være muligt at opnå overskud af virksomheden, da klageren allerede i 2009 mistede kunder.
• Der blev lagt vægt på størrelsen af de angivne underskud i 2010, 2011 og 2012 på henholdsvis -182.605 kr., -194.409 kr. og -90.560 kr. efter skattemæssige afskrivninger.
• Der ikke er fremlagt budgetter for virksomheden.

Retsformanden fandt desuden, at klageren ikke var berettiget til at anvende virksomhedsordningen, da han måtte anses for ophørt med at drive erhvervsmæssig virksomhed i de omhandlede indkomstår.

Landsskatteretten traf afgørelse i henhold til stemmeflertallet, og klageren er derfor anset for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Den talmæssige opgørelse vil blive foretaget af skattemyndighederne, jf. Bekendtgørelse nr. 1428 af 13. december 2013 om forretningsorden for Landsskatteretten § 12, stk. 4.