Manglende dokumentation for reelt gældsforhold medførte nægtet fradrag for renteudgifter

Sagen omhandlede klagerens krav om fradrag for selvangivne og forskudsregistrerede renteudgifter til selskaberne [finans1] ApS, [finans2] ApS og [finans6] ApS for indkomståret 2012 og forskud for 2013. SKAT havde forhøjet klagerens indkomst med 183.355 kr. for 2012 og ændret forskudsregistrerede renteudgifter for 2013 fra 75.000 kr. til 453 kr., idet lånene blev anset for at mangle økonomisk realitet og udelukkende var oprettet for at opnå skattefordele.

Baggrund for sagen

Klageren havde i 2012 en løn- og pensionsindkomst på ca. 202.000 kr. og indberettede yderligere renteudgifter på 183.808 kr. til pengeinstitutter. De omhandlede selskaber, herunder [finans1] ApS, formidlede lån til private og tilbød investeringsarrangementer som ”[finans5].dk”. Disse arrangementer var karakteriseret ved, at investorer tegnede andele, men uden at påtage sig reel hæftelse eller risiko, da en garantiaftale dækkede købsprisen. Samtidig optog investorerne et lån, hvor renten på lånet (f.eks. 150.000 kr. årligt af et lån på 1.000.000 kr.) skulle dækkes af skatteværdien af rentefradraget og en ”BonusFerie-ordning” på 9.600 kr. årligt, som kunne udbetales kontant med et fradrag på 15 %.

Selskaberne markedsførte arrangementerne som ”uden risiko” og ”ingen vil kunne miste penge”, hvor lånet dækkede investeringen, og skattebesparelsen dækkede renterne, hvilket resulterede i et ”overskud til dig”. Ordningen tilbød også hjælp til forskudsregistrering og etablering af faste månedlige overførsler af skattebesparelsen. [finans1] ApS overdrog senere sine arrangementer til [finans2] ApS og [finans6] ApS.

SKAT forsøgte at indhente dokumentation fra selskaberne, men modtog intet materiale. Politiet indledte en efterforskning mod personkredsen bag selskaberne. Klageren blev af Skatteankestyrelsen opfordret til at fremlægge dokumentation for låneaftaler, rådighed over lånebeløb, betaling af renter og gældens udvikling, men svarede ikke på opfordringen.

SKATs begrundelse

SKAT begrundede sin afgørelse med, at det er en forudsætning for rentefradrag, at der er tale om reelle renteudgifter og et retligt forpligtende gældsforhold, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e. SKAT henviste også til Skattekontrolloven § 10 f, som pålægger udbydere af skattearrangementer dokumentationspligt, når formålet fortrinsvis er at nedbringe eller udskyde skattebyrden. SKAT fandt, at lånene var uden økonomisk realitet og udelukkende oprettet for at opnå rentefradrag. Desuden havde investorerne ikke rådighed over lånet, og renterne blev betalt via en kassekredit oprettet af kreditor, som ikke var oplyst til SKAT.

Klagerens opfattelse

Klageren nedlagde påstand om, at hendes indkomst for 2012 skulle nedsættes til det selvangivne, og at de forskudsregistrerede renteudgifter for 2013 skulle godkendes. Klageren anførte, at hun havde været imødekommende over for SKAT, og at selskaberne ikke havde modtaget henvendelser fra SKAT. Klageren mente, at SKAT ikke havde specificeret, hvilken dokumentation der ønskedes, og at afgørelsen havde medført uoverskuelige likviditetsmæssige og økonomiske problemer.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for både indkomståret 2012 og forskudsregistreringen for 2013. Retten fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at der var tale om et reelt gældsforhold, hvilket er en forudsætning for at opnå fradrag for renteudgifter i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• For at renteudgifter kan fradrages, skal der foreligge en retligt bindende låneaftale med forpligtelse til at betale gæld og forrente denne.
• Investerings- og låneaftalerne var indbyrdes afhængige, og tegningsaftalen angav, at investor ikke påtog sig nogen hæftelse eller risiko ud over købsprisen for andelene, som var dækket af en garantiaftale.
• Klageren havde, trods opfordring fra Skatteankestyrelsen, ikke fremlagt dokumentation for, at hun havde optaget og fået udbetalt et lån.
• Manglen på dokumentation og sagens øvrige oplysninger understøttede, at der ikke var tale om et reelt gældsforhold. Dette førte til, at renteudgifterne ikke var fradragsberettigede.