Command Palette

Search for a command to run...

Manglende dokumentation for rentefradrag ved investeringsarrangement

Dato

29. maj 2015

Hoved Emner

Fradrag og afskrivninger

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Rentefradrag, Gældsforhold, Skattearrangement, Dokumentationspligt, Forskudsregistrering, Investeringsordning, Fiktiv gæld

Sagen omhandler klagerens krav om fradrag for renteudgifter til [finans1] ApS og [finans2] ApS for indkomståret 2012 samt ændring af forskudsregistrerede renteudgifter for 2013. SKAT havde forhøjet klagerens indkomst for 2012 med 177.470 kr. og ændret de forskudsregistrerede renteudgifter for 2013 fra 150.000 kr. til 0 kr., da fradragene ikke blev godkendt.

Klageren havde i 2012 indberettet renteudgifter til [finans1] ApS. Disse selskaber, [finans1] ApS og [finans2] ApS, havde ifølge SKAT indberettet renter og gæld via [finans3] A/S. [finans1] ApS, der blev stiftet i 2008, ændrede navn i 2012 og havde som hovedaktivitet at formidle lån til private. Selskabet udbød et investeringsarrangement kaldet "[x1]".

Investeringsarrangementet

Arrangementet involverede en tegningsaftale for andele i [x1].dk, et gældsbrev med [finans1] ApS og en BonusFerie-ordning. Samtidig udstedte [finans1] ApS en garanti og kaution. Ifølge tegningsaftalen var investors hæftelse begrænset til købsprisen for andelene minus den tilknyttede garantiaftale, hvor garantien var et større beløb end købsprisen, hvilket reelt eliminerede investorrisikoen.

Låneaftalen med [finans1] ApS var på 1.000.000 kr. med en fast rente på 15 % p.a., svarende til 150.000 kr. årligt. Gældsbrevet var afdragsfrit i 5 år. BonusFerie-ordningen lovede en årlig udbetaling på 9.600 kr., som kunne bruges til ferie eller udbetales kontant med et fradrag på 15 %. En medfølgende investeringsoversigt viste, hvordan den månedlige indbetaling på 4.000 kr. blev dækket af skatteværdien af renteudgiften, hvilket resulterede i et nettooverskud på 0 kr. pr. måned.

ÅrÅrlig Bonus- Ferie udbetalingÅrlig rente- udgiftÅrlig ud- betaling anvendes til delvis dækning af renterÅrlig indbetalingIndbetalingSkatteværdi af renteudgift. Dækker årlig indbetalingForskelAkkumu- leret in- vestering. Primo året
19.600150.000102.00048.0004.0004.00001.000.000
29.600150.000102.00048.0004.0004.00001.170.000
39.600150.000102.00048.0004.0004.00001.368.900
49.600150.000102.00048.0004.0004.00001.601.613
59.600150.000102.00048.0004.0004.00001.873.887
I alt48.000510.0002.192.448

På et ukendt tidspunkt overdrog [finans1] ApS sine arrangementer til [finans2] ApS og [finans4] ApS med virkning fra 1. december 2012.

SKATs begrundelse

SKAT varslede et kontrolbesøg hos [finans1] ApS og anmodede om omfattende dokumentation for renteindtægter, låneforhold, bankkontoudtog og selskabets drift. SKAT modtog ikke den udbedte dokumentation. SKAT politianmeldte personkredsen bag selskaberne i april 2013.

SKAT begrundede afgørelsen med, at fradrag for renter forudsætter reelle renteudgifter og et retligt forpligtende gældsforhold, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e. SKAT henviste også til Skattekontrolloven § 10 F, som pålægger udbydere af skattearrangementer dokumentationspligt. SKAT lagde vægt på, at den udbedte dokumentation ikke blev fremlagt, og at investorerne ikke syntes at have haft rådighed over lånet, idet renterne blev betalt via en ukendt kassekredit oprettet af kreditor.

Klagerens argumenter

Klageren fastholdt, at investeringen og rentefradraget var retmæssigt, og at hun havde betalt på sin investering hver måned. Klageren mente, at der manglede dialog mellem parterne, og at SKAT ikke havde været i kontakt med klagerens revisor og advokat.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for både 2012 og 2013. Afgørelsen bygger på, at det påhviler klageren at dokumentere, at der er tale om et reelt gældsforhold, hvilket er en forudsætning for at opnå fradrag for renteudgifter i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e.

Retten lagde til grund, at klageren indgik en række indbyrdes afhængige aftaler vedrørende investering i [x1].dk, et gældsbrev med [finans1] ApS og en BonusFerie-aftale. Samtidig udstedte [finans1] ApS en garantiaftale. Det blev fremhævet, at investoren ifølge tegningsaftalen ikke påtog sig nogen hæftelse ud over købsprisen for andelene, og at den tilknyttede garanti oversteg købsprisen, hvilket yderligere begrænsede den økonomiske risiko.

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at hun reelt havde optaget og fået udbetalt et lån. Denne manglende dokumentation, kombineret med sagens øvrige oplysninger om arrangementets struktur, førte til den konklusion, at der ikke var tale om et reelt gældsforhold. Derfor kunne renteudgifterne ikke godkendes til fradrag.

Lignende afgørelser