Landsskatteretten stadfæster indkomstforhøjelse for manglende selvangivelse af udbytte fra selskab i Gibraltar

Sagen omhandler en klager, der er fuld skattepligtig til Danmark fra januar 2009, og som har modtaget betydelige beløb fra et Gibraltar-selskab, [virksomhed1] Limited, som oprindeligt var ejet af hendes afdøde ægtefælle, og som hun efterfølgende blev eneanpartshaver af. SKAT forhøjede klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 med henholdsvis 711.034 kr., 115.740 kr. og 153.390 kr., idet beløbene blev anset for skattepligtigt udbytte. Forhøjelserne skete som led i SKATs "Money Transfer"-projekt, hvor oplysninger om overførsler fra en schweizisk bankkonto til klagerens danske konto blev modtaget.

Klageren gjorde gældende, at de modtagne beløb ikke var skattepligtigt udbytte, men derimod tilbagebetaling af et lån på 600.000 kr., som hun havde ydet selskabet, eller arv. Hun henviste til sin afdøde ægtefælles testamente, hvoraf det fremgik, at hun forlods skulle have udbetalt sin investering. Klageren bestred desuden gyldigheden af SKATs ansættelser, idet hun mente, at de var foretaget efter udløbet af den ordinære ligningsfrist, og at der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse, da hun ikke havde handlet groft uagtsomt. Endvidere anførte hun, at SKAT ikke havde overholdt den seksmåneders reaktionsfrist for indkomståret 2009.

SKAT fastholdt, at beløbene var skattepligtigt udbytte i henhold til Statsskatteloven § 4 og Ligningsloven § 16A. SKAT argumenterede for, at klageren havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved at undlade at selvangive indtægterne, hvilket berettigede en ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. SKAT mente også, at reaktionsfristen for 2009 var overholdt, da de først fik tilstrækkelig kundskab om forholdene efter at have modtaget oplysninger fra Gibraltar-myndighederne. SKAT henviste desuden til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5, som en yderligere begrundelse for ansættelsernes gyldighed, da klageren var hovedaktionær.

De specifikke hævninger fra selskabets konto i Schweiz, som blev overført til klageren eller boet efter hendes ægtefælle, var som følger:

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 var gyldige, og at de modtagne beløb skulle beskattes som udbytte. Afgørelsen blev stadfæstet.

Gyldighed af ansættelserne

Landsskatteretten bemærkede, at klageren var omfattet af den korte ligningsfrist i henhold til Bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 § 1. Dog fandt retten, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 var opfyldt. Klageren havde modtaget betydelige beløb fra selskabet uden at selvangive dem eller redegøre tilstrækkeligt for dem. Da klageren selv havde oplyst, at beløbene var hendes, og at hun mente, det var udbytte (dog med en del som investerede midler), burde hun have indset de skattemæssige konsekvenser. Ved at undlade at oplyse om indtægterne og dermed hindre SKAT i at foretage en korrekt skatteansættelse, blev klageren anset for at have handlet mindst groft uagtsomt. Der blev henvist til Højesterets afgørelse i SKM2008.905.HR og byretsdom i SKM2013.259.BR.

For indkomstårene 2010 og 2011 var ansættelserne gyldige, da de faldt inden for den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 som følge af, at forholdet var omfattet af Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.

For indkomståret 2009, hvor ansættelsen var foretaget efter udløbet af den ordinære frist, skulle ansættelsen være foretaget inden for fristerne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. Retten vurderede, at SKAT først havde tilstrækkelig kundskab til at varsle en korrekt skatteansættelse efter modtagelse af oplysninger fra myndighederne i Gibraltar den 2. august 2013. SKATs varsel af 28. august 2013 og afgørelse af 24. september 2013 var derfor rettidige i henhold til seksmånedersfristen. Der blev henvist til Vestre Landsretsdom af 25. april 2014 i SKM2014.335.VLR. Endvidere fandt retten, at klageren var omfattet af Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5, da hun var hovedaktionær i selskabet, hvilket i sig selv indebar, at afgørelsen var foretaget rettidigt.

Beskatning af de modtagne beløb

Klageren var fuld skattepligtig til Danmark fra den 19. januar 2009, jf. Kildeskatteloven § 1, nr. 1. Retten fastslog, at alt, hvad der udloddes fra et selskab til aktionærer, er skattepligtig indkomst, jf. Ligningsloven § 16A og Statsskatteloven § 4.

Det var ikke dokumenteret, at de udbetalte beløb indeholdt tilbagebetaling af et lån på 600.000 kr., eller at de udgjorde arv efter klagerens ægtefælle, eller at midlerne tilhørte klageren, da de blev indsat på selskabets konto i Schweiz. Selvom to af udbetalingsmeddelelserne var anført som værende til "Boet efter [person2]", ændrede dette ikke ved, at klageren måtte anses for rette indkomstmodtager, da udbetalingerne skete efter boets afslutning, og klageren var eneanpartshaver. Det havde ingen betydning, at pengene måtte være anvendt til indfrielse af gæld, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 2. I mangel af dokumentation for, at beløbene ikke skulle være skattepligtige, blev de anset for at være udbytte omfattet af Ligningsloven § 16A.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs ansættelser for alle tre indkomstår: